Annonce
Livsstil 16. jan. 2010 KL. 11.12

Regeringen holder hånden over lavpriscigaretter

Sundhedseksperter kritiserer regeringen. Det er for nemt at ryge billigt.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Læs mere

Jeg er også gået over til lavpriscigaretter.

Sådan lyder det i stigende grad hen over landets askebægre.

Hver fjerde ryger købte sidste år discountsmøger af mærkerne L&M, LD eller LA. Og endnu flere vil nu tilvælge den billige tobak på grund af regeringens nye afgifter, vurderer detailhandlen og Tobaksindustrien.

En 10'er til forskel
Med de nye priser er en pakke Prince steget med 4 kroner til 37,00. Men med den nye afgiftsmodel kan rygere spare penge på deres forbrug i forhold til før ved blot at skifte mærke til eksempelvis L&M, der er steget med 3,50 til 27,00 kroner.

LÆS ARTIKELAntallet af rygere er faldet dramatisk

Regeringen har udlagt de nye afgifter som et rygskub til kampen mod rygning.

Men afgiftsmodellen er svært uheldig for folkesundheden, mener eksperter, Kræftens Bekæmpelse og regeringens egen Sundhedsstyrelse:

Politikere har fravalgt sundheden
»Afgiftsstrukturen er jo en politisk beslutning, men ud fra en sundhedsbetragtning er den ikke god«, siger konsulent i Sundhedsstyrelsen Jørgen Falk.

LÆS ARTIKELDanskerne hamstrer billige cigaretter

»Politikerne har tilsyneladende taget andre hensyn end de sundhedsmæssige. En afgiftsmodel, der tillader store prisforskelle på cigaretter, har ikke den store forbrugsbegrænsende effekt«, fortsætter Jørgen Falk.

Læge: Fristende for især unge
Formanden for Dansk Selskab for Tobaksforskning, læge Charlotta Pisinger, siger, at regeringen med de nye afgifter gør særligt unge og mindrebemidlede danskere en stor bjørnetjeneste.

Disse grupper er traditionelt de sværeste at nå med antirygekampagner.

LÆS ARTIKELNu bliver rygere ringet op af kommunen

Hendes nye, endnu ikke offentliggjorte undersøgelse viser, at unge og fattige danskere finder motivation til rygestop på grund af udgifterne, snarere end helbredet. Konklusionen er den samme i en engelsk folkeundersøgelse fra 2008.

Motivationen forsvinder
»Så længe der er lavpriscigaretter, vil de unge og fattige ikke finde motivation til at stoppe. Derfor øger de nye afgifter den sociale ulighed i rygningen«, siger Charlotta Pisinger, seniorforsker på Glostrup Hospitals Center for Forebyggelse og Sundhed.

Forebyggelseskommissionen anbefalede netop, at man satte stykafgiften op på cigaretterne for derved at fjerne spændet mellem de dyre og billige.

På den måde havde man tilskyndet de unge og de ressourcesvage danskere til at kvitte smøgerne, siger Mette Wier, formand for den tidligere Forebyggelseskommission.

Minister afviser kritik
Skatteminister Kristian Jensen (V) synes, at kritikken er skudt helt forbi.

Han fremhæver, at regeringen netop har valgt at sætte afgiften relativt højere på de billige cigaretter; med 15 procent på lavpriscigaretterne, og 12 procent på mærkevarecigaretterne.

»Nu gør vi billigcigaretterne dyrere, og du får mig til at fremstå som om, vi har gjort det billigere at ryge. Det er ikke rigtigt, for det er blevet dyrere – uanset, om man vælger Prince eller et lavprismærke«.

Skal også tage hensyn til grænsehandel
Men man kan jo bare skifte mærke?

»Men det kunne man også før, og det har man altid kunnet. Man har også altid kunnet skifte over til hjemmerullede cigaretter, så ideen om, at man ikke altid har kunnet finde et billigere alternativ, er manglende viden på området«.

»Vi har haft som målsætning at gennemføre en afgiftsomlægning, som skulle balancere det sundhedsmæssige hensyn på den ene side og hensynene til grænsehandlen og konkurrencen på markedet på den anden. Vi har fundet en model, der går på to ben«, siger skatteminister Kristian Jensen.

Får 7,3 milliarder fra cigaretter
En pakke lavpriscigaretter, til 27 kroner i købspris, giver 23,73 kroner i statskassen. Bidraget fra en pakke mærkevarecigaretter, til 37 kroner, er 28,32 kroner.

Som følge af afgiftsændringen forventer Skatteministeriet, at indtægterne fra cigaretsalg i år vil stige med 450 millioner til i alt 7,3 milliarder kroner.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com