Annonce
Livsstil 18. jun. 2010 KL. 23.18

Mænd har de sundeste solvaner

Mænd får mindre hudkræft end kvinderne, viser ny undersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Kvinderne har det med at tage tøjet af, solcremen på og solbade i flere timer

Anja Philip

Når mænd pakker strandtasken, er de det seneste år blevet endnu bedre til at få solcremen med.

67 procent af de danske mænd brugte i fjor solcreme, når de opholdt sig i solen.

Det er en pæn stigning i forhold til året før, hvor kun 59 procent af mændene huskede cremen, viser Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens ’Solundersøgelse 2009’, der bliver offentliggjort på mandag.

»Det er rigtig positivt, og det skyldes helt klart en øget bevidsthed hos mændene om, at det er vigtigt at beskytte huden, når de er i længere tid i solen«, siger Anja Philip, projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.

LÆS ARTIKEL Solens stråler er allerede farlige

Anja Philip pointerer, at mænd generelt er bedre til at beskytte sig mod solens stråler end kvinderne. Ikke bare med solcreme, men ved at undgå at ligge og stege i solen:

»Mænd har altid været bedre til at bruge skygge og tøj, når de er i solen, og det skal de roses for. Mens kvinderne har det med at tage tøjet af, solcremen på og solbade i flere timer, er mange mænd aktive – spiller fodbold eller klipper hæk – og beholder tøjet på og tager en hat på hovedet, når de er i solen. De har en bedre strategi end kvinderne, og det håber vi, at de holder fast i«, siger Anja Philip.

LÆS ARTIKEL After sun-creme har kun ringe effekt

Mændene er dog stadig et stykke efter kvinderne, der for 80 procents vedkommende bruger solcreme.

Men da kvinderne samtidig solbader langt mere end mændene og samtidig dækker kroppen mindre til, er det stadig dem, der fylder mest i de kedelige statistikker fra Cancerregisteret.

LÆS ARTIKEL Få styr på de livsnødvendige D-vitaminer

Antallet af kvinder med kræft i huden, der dækker over såvel hudkræft som modermærkekræft, er tredoblet over de sidste 30 år, mens det for mændenes vedkommende ’kun’ er fordoblet.

René Sliwa på 22 år er en af de fornuftige mænd. Han har to solcremer med i Kongens Have, da Politiken møder ham.

»Jeg bruger en højere faktor i ansigtet end på kroppen, for ansigtet får mest sol, og jeg bliver ikke let forbrændt på kroppen«, fortæller René Sliwa.

LÆS ARTIKEL Få det bedste ud af sommerdagene

Matas, som samarbejder med Kræftens Bekæmpelse om korrekt brug af solcremer, oplever også, at der kommer flere mænd i butikkerne efter solcreme end tidligere:

»Mange af mændene spørger, hvordan de skal beskytte sig, og hvordan de skal bruge en solcreme, og det er jo glædeligt«, siger Henrik Engberg Johannsen, informations- og miljøchef i Matas.

Ser man på hele befolkningen er der dog ikke noget at glæde sig over. 44 procent af alle voksne oplevede at blive solskoldede sidste sommer.

LÆS ARTIKEL Gammel solcreme holder faktoren

Det tal er uændret i forhold til året før, viser solundersøgelsen, der er foretaget af analyseinstituttet Userneeds blandt 4.186 danskere mellem 15 og 64 år.

Det går oftest galt, fordi folk tror, de er helgarderede, hvis blot de har taget solcreme på, vurderer Kræftens Bekæmpelse ud fra undersøgelsen.

Det er kvinderne og de unge, som bliver mest forbrændte i solen, og det vækker bekymring hos Kræftens Bekæmpelse, da solskoldninger er en af de væsentligste årsager til udvikling af kæft i huden, herunder også den farlige modermærkekræft.

LÆS ARTIKEL Danskerne er ligeglade med solråd

»Vi kan se nu på statistikkerne, at den hyppigste kræftform blandt unge i dag er modermærkekræft, og det er jo en meget trist udvikling, som især skyldes, at de har nogle slemme sol- og solarievaner. Jo tidligere i livet, du får meget uv-stråling og solskoldninger, jo større er risikoen for at få kræft i huden senere i livet«, siger Anja Philip.

Når unge er særligt udsatte for uv-strålingens skadelige konsekvens skyldes det, at de har et højt antal celledelinger, mens de vokser.

LÆS ARTIKEL Hver anden dansker bliver solskoldet

Hvis der kommer noget ind og påvirker arvematerialet, for eksempel uv-stråling, røg og alkohol, er der større risiko for, at cellen bliver til en kræftcelle, forklarer Anja Philip.

I Danmark registreres årligt cirka 750 tilfælde af modermærkekræft blandt kvinder og 600 tilfælde blandt mænd. Blandt de 15-34-årige kvinder er modermærkekræft den hyppigste kræftform og blandt unge mænd et det den næsthyppigste, efter testikelkræft.

Årligt registreres der i Danmark over 9.000 nye tilfælde af kræft i huden, hvilket dækker over både hudkræft og modermærkekræft. Tallet er vokset konstant over de sidste 30 år, og kurverne stiger fortsat stejlt.

nyheder@pol.dk

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com