INDRE ORGAN. Musklerne fremstiller hormonlignende stoffer, der gavner forbrændingen af både fedt og sukker. - Foto: KAMILLA BRYNDUM / Politikens Forlag

Muskler er ikke en slags elastikker, der trækker sig sammen, når man skal hugge brænde. Men avancerede organer, der sætter turbo på omsætningen af fedt og sukker, når vi bevæger os.

Og professor Bente Klarlund Pedersens nyeste forskning tyder på, at motion også holder muskelcellerne unge i længere tid.

Hvad optager dig lige nu?

»Det gør mig nysgerrig at se, hvordan folk, der ikke er fysisk aktive, udvikler ikke bare muskelsvækkelse, men også diabetes, hjerte-kar-sygdomme, demens, cancer i tarmen, knogleskørhed og depression. Hvordan filen kunne inaktivitet hænge sammen med så mange forskellige livsstilssygdomme? Som udgør halvdelen af de sygdomme, folk lider af i dag«.

LÆS DHL-fartskolen (2): Super intensiv konditionstræning

Du har tidligere sagt, at det tal vil stige til 70 procent om 10 år.

»Det er nu ikke noget, Mormor Bente har fundet ud af, men noget, som WHO, Verdenssundhedsorganisationen, har regnet på. Men man må sige, at væsentlighedskriteriet er opfyldt«.

»Et udgangspunkt for vores forskning er, at musklerne ikke bare får besked af nerverne, men kommunikerer ved hjælp af en lang række hormonlignende stoffer, vi kalder myokiner. Det vil sige, at musklen fungerer som et indre organ. Det opdagede vi ved forsøg med folk, der er lamme fra halsen og ned.«

LÆS Seks fitness-øvelser, der giver en flad mave

»Ved at stimulere deres muskler elektrisk kan de opnå samme positive effekter ved motion. De får bedre styr på sukkeroptagelse og fedtforbrænding og kan ligefrem opnå ’runners high’, selv om de er lamme. Det første af den type stoffer, vi fandt, kalder vi IL-6, men der findes flere hundrede, som spiller sammen som et orkester«.

Muskeltab efter to uger uden motion
Hvor meget skal vi motionere for at få effekten?

»Vores anbefalinger er stadig 30 minutter om dagen, fordi det er realistisk«.

Hvor lidt kan man nøjes med?

»30 minutter er et minimum. Mere er bedre. Og mindre giver enorme problemer. Vi har lavet forsøg med at bede en gruppe mennesker nøjes med at gå 1.500 skridt per dag i 14 dage, hvor det normale for en aktiv person er 10.000 skridt. Der skete virkelig, virkelig massive ændringer. De tabte 1,2 kg muskelmasse. De blev insulinresistente (forstadiet til diabetes), og når de fik fedt, blev fedtet længere tid i kroppen, og de havde ophobet fedt mellem de indre organer. På to uger«.

LÆS Find dit motionsløb i sommerlandet

»Jeg havde to af mine egne sønner med som forsøgspersoner, og jeg oplevede, at de blev meget irritable og sure, kort lunte, kan man roligt sige. Det stimulerede mig til ideen til det næste forsøg, som forskerne herinde har foretaget. Hvor vi tog neuropsykologer med, der testede forsøgspersonernes evne til at koncentrere sig. Vi er stadig ved at analysere de data, men det viser sig, at man får sværere ved at fokusere, når man ikke rører sig«.

Syv maraton på seks døgn
Hvad forsker du i lige nu?

»Det er lidt hobbypræget, fordi jeg er fascineret af det her maratonmiljø, hvor de løber rigtig mange maratoner, måske 50-60 om året. Jeg har lige været på Bornholm, hvor vi har taget muskelprøver før og efter på de løbere, der skulle gennemføre syv maratoner på seks døgn. Jeg løb selv med på et enkelt.

Vi er nødt til at skrive lærebøgerne om. Det er ikke rigtigt, at maraton er usundt. Når man ikke løber så hurtigt, kan man jo sagtens løbe 42 km og have gæster samme aften. De her mennesker har det godt med det, og mange af dem er oppe i alderen. Og så er det altid forskningsmæssigt interessant at se på yderpolerne. De, der løber meget – over for de forsøgspersoner, vi beder blive liggende i sengen eller spare på skridtene«.

Hvad har du så fundet ud af?

»Der går måneder endnu, før vi ved noget med sikkerhed. Men jeg tror, at stamcellerne i deres muskler er i bedre form og i stand til at dele sig og erstatte ødelagt væv bedre, end tilfældet er hos kontrolgruppen, der ikke løber så meget. Den evne mister stamcellerne med årene. Så man kan sige, at man bliver biologisk yngre. Men det kan du ikke skrive noget sikkert om nu«.

LÆS Sådan hopper du dig i form på trampolinen

Hvordan kan vi sundhedspolitisk bruge din forskning?

»Jeg har kunnet bruge mine resultater og dokumentationen fra den her verden i mit arbejde i Forebyggelseskommissionen. Og så synes jeg, at forskningen på det højeste elitære niveau er nødvendig, hvis vi skal holde fast i det rigtig gode sundhedssystem, vi har haft. Nu er vi på vej mod to parallelle systemer, det offentlige og det private. I det private har man stor kompetence til at klare operationer og enkle indgreb, men der er ingen forskning – og man er ikke i stand til at tage sig af patienter med et mere sammensat sygdomsbillede, hvilket jo er langt de fleste. Når det offentlige system ikke kan favne alle, så har vi et problem. Hvis de ressourcestærke, der kæfter op, ikke længere bruger det offentlige, så forsvinder presset.

Så derfor er man nødt til at have et ekstremt elitært offentligt system med den bedste forskning og den bedste behandling. Ellers falder det fra hinanden«.