Spis maven flad’, opfordrer en bog.

’Hold maven flad’, tilskynder efterfølgeren. Og ’Flad mave for altid – så enkelt er det’, forsikrer en tredje.

Fælles for bøgerne er, at de har et bud på, hvordan man opnår den ideelle flade mave – og at vi gerne bruger penge på dem, ligesom vi køber magasiner, der bruger samme to ord på de glittede forsider. Dermed lægger de sig op ad tendensen til, at et bestemt udseende dyrkes som et udtryk for sundhed.

Det handler om kontrol
»Sundhed og forfængelighed hænger uløseligt sammen. Vi er meget forfængelige. Sundhedsbølgen lige nu handler om én eneste ting, og det er kontrol«, siger livsstilsekspert Christine Feldthaus.

LÆS REPORTAGETag med på flad mave-kursus i DGI-byen

»Vi skal kunne kontrollere alle dele af vores appearance, og når du kommer ind med balder af smør og hængepatter, så er du bare ikke med på beatet«.

LÆS OGSÅFind de nye sunde bøger

En anden livsstilsekspert – Anne Glad – er enig. Hun mener, at symbolværdien i ordene ’flad mave’ har stor betydning for det øgede fokus på maveregionen.

»Det er kontrollen. At få en flad mave kræver, at du både har kontrol over det, du spiser, og over din fysik, og det handler om, at man skal være stærk – veltrænet og stærk – for at få succes«, siger hun.

Flad og fedtfri
Ifølge Anne Glad ser vi op til de mennesker, der har og demonstrerer den nødvendige kontrol, for selv om sundhed er moderne, og løb – gerne maraton – er blevet danskernes anden nationalsport, bliver befolkningen stadig tungere og tungere. Men det er jo ikke de kontrollerede, der tynger fællesskabet.

»Der hersker en holdning om, at alle de svage og dovne bliver tykkere og tykkere. En flad mave er det samme som en fedtfri mave, og sådan skal det være lige nu. Ergo skal de stærke være fedtfri«, siger Anne Glad.

LÆS ARTIKELHvordan ser en sund mave ud?

Hun mener, at der i ordene ’flad mave’ nærmest ligger et kampråb, vi kan slutte op om, ligesom vi slutter op om de mennesker, der har viljen til at gennemføre 42 kilometer i løbeskoene i ét stræk.

LÆS OGSÅMuskler er roden til alt sundt

»Det er sjovt at se de topledere, der dyrker maraton – nogle trimmede jagthunde. Tidligere var topledere lidt runde i det. Nogle, der havde pondus«, siger Anne Glad og bruger nutidens ledere som et eksempel på den tidsånd, som ifølge Christine Feldthaus defineres af, at karosseriet bliver dyrket som et buddhistisk tempel.

Den ’nemme’ løsning
Flad mave-bøgerne appellerer til forbrugeren på mere end én måde. Ifølge livsstilseksperterne ligger der i titlerne først og fremmest løftet om den attraktive krop og de rette værdier. Dernæst tilbyder de et livsstilskoncept og en genvej til de fortravlede danskere.

»Det er simpelthen så nemt, og det passer rigtig godt til os; vi er meget dovne og meget lidt tilbøjelige til at lave et hårdt arbejde for at nå vore sundhedsmæssige mål«, siger Anne Glad.

LÆS OGSÅGiv bryst og hals et stræk

Hun suppleres af Christine Feldthaus, der mener, at når vi får mere og mere at se til, bliver denne slags ’nemme’ løsninger proportionelt mere tiltalende.

»En titel som ’Spis maven flad’ siger, at du ikke skal gøre noget – i modsætning til ’Maratonbogen’ eller ’Løb dig sund’. Her er der lagt op til, at du skal spise salat med hytteost og avokado. Man skal ikke træne sig halvt ihjel, men bare spise, og der står oven i købet, hvordan man gør«, siger hun.

Koncepter giver struktur
Det, at der er en detaljeret handlingsplan med i bøgerne, er endnu en af grundene til, at vi tager dem til os. For vi lever i et informationssamfund, hvor vi ved så enormt meget om sundhed, at det nærmest kan blive uoverskueligt, mener antropolog Anne Marie Rieffestahl fra Københavns Universitet, der har forsket i danskeres motiver til at følge levevisen ’Kernesund familie’, der bl.a. går ud på at spise en kost uden gluten og mælk, og som er beskrevet i flere bøger.

LÆS OGSÅDetox dig selv - gratis

»Udfordringen består blandt andet i at omsætte al den viden til praksis. Folk giver udtryk for, at de har brug for en konkret guide til hverdagen«, siger hun og forklarer, at livsstilskoncepterne giver en struktur, som folk ellers kan mangle.

»De fleste har en travl hverdag og må prioritere deres gøremål, og motion og sund mad tilsidesættes ofte. Et koncept, der sætter en præcis dagsorden for, hvordan de må spise og motionere, ligner samtidig en opskrift på et ’rigtigt’ liv, som de på den måde kan få hold på«, siger Anne Marie Rieffestahl.

Forvirrende kostråd
Fødevarestyrelsens otte kostråd er de officielle anbefalinger for et sundt liv, men ifølge Anne Marie Rieffestahl er de for diffuse for mange. Rådene siger godt nok, at man skal spise varieret og holde normalvægten.

Men hvordan gør man det? Der står, at man skal spise seks stykker frugt og grønt om dagen. Men hvilke? Og man skal spise kartofler, ris og pasta hver dag. Men hvor meget? Og Fødevarestyrelsens anbefalinger bliver modsagt og suppleret på kryds og tværs.

LÆS OGSÅMaven bestemmer vores indkøb

»De mange forskellige sundhedsanbefalinger og -koncepter udsender modstridende budskaber, og det forvirrer. Det skaber en usikkerhed om egen sundhed, og derfor vælger folk ofte det koncept, de kan forholde sig til, og som giver mening for dem dér, hvor de er i livet.

Det valgte koncept kan blandt andet betragtes som en hjælp til at navigere rundt i de mange sundhedsanbefalinger og træffe ’det rigtige’ valg«, siger Anne Marie Rieffestahl.