Får du bare et kick ud af din daglige løbetur, er alt o.k. Men overskygger træningen alt andet i dit liv, er det et faresignal.

Hver 20. dansker, der dyrker motion, har kraftige symptomer på træningsafhængighed, viser ny undersøgelse. Hele 60 procent siger selv, at de er afhængige. Misbruget kan føre til så alvorlige skader på kroppen, at man bliver idrætsinvalid. Og det kan betyde tab af kæreste og venner.

»Da vi undersøgte sagen i august, viste det sig, at 5,8 procent er træningsafhængige. Der er jo en halv million danskere, der går i fitnesscentre, det vil sige, at 29.000 af dem, der går i fitnesscentrene, har symptomer på træningsafhængighed.

Det er faktisk ret mange«, siger idrætspsykolog Mia Lichtenstein, der netop har sat et nyt forskningsprojekt om træningsafhængighed i søen. Hun mener, at risikoen for træningsafhængighed er stor i miljøer, der har fokus på meget træning og ekstreme præstationer.

Fysiske og psykiske konsekvenser
Er du afhængig eller på vej til at blive det, viser det sig blandt andet ved, at du bliver humørsyg eller rastløs, hvis du overhører overbelastningsskader eller tilsidesætter alt andet for at komme hen og træne. Overtræningen kan have alvorlige konsekvenser.

»På sigt er der risiko for, at man udvikler nogle alvorlige overbelastningsskader på bevægeapparatet. Det kan give et nedsat immunsystem. Det kan påvirke ens livskvalitet og trivsel«, siger Mia Lichtenstein, som har set overtræning påvirke arbejde, uddannelse og forholdet til kærester, familie og venner. I værste fald medfører træningsmanien også angst.

LÆS ARTIKEL Rikke løb fra familien

Forskere over hele verden er først begyndt at beskrive træningsafhængighed de seneste ti år, og endnu er lidelsen ikke anerkendt som en sygdom, man kan blive behandlet for i offentligt regi. Når motionen tager overhånd, kan det have både fysiske og psykiske forklaringer – eller skyldes en kombination.

Træning sætter gang i kroppens produktion af endorfiner, som i sin kemiske struktur minder meget om stoffet morfin. Endorfinerne er kroppens naturlige måde at dæmpe smerter og angst på og giver ofte en følelse af eufori under træningen. Derfor kan de også betyde, at man har svært ved at droppe en gang træning, eller at man føler behov for at træne mere og mere, mener forskerne.

Forskellige adrenalinstoffer og hormonelle ændringer, som frigøres under hård træning, kan have den samme effekt.

LÆS ARTIKEL Flad mave er det nye superideal

Endelig øges optaget af stoffet serotonin, som hjælper med at overføre beskeder på tværs af hjernecellerne, når man træner. Det gør motionisten i godt humør. Nogle forskere mener, at ’træningsnarkomaner’ opnår en afhængighed af deres ’stoffer’ (som kroppen altså selv producerer under træning), som kan sidestilles med substansafhængighed som alkohol.

Andre dele af forskningsverdenen hælder mere til psykologiske forklaringer. Træningen giver et frirum fra daglige bekymringer, øger selvværd og hjælper til at slippe af med negative følelser.

LÆS BREVKASSEBliver træningen bedre med et løbeur?

»Hvis man kigger på det psykologisk, kan træningen være en måde at takle følelsesmæssige problemer på. Det kan være en flugt fra noget, som er svært i ens liv. Hvis man er en type, der er lidt usikker på sig selv og mangler identitet og selvværd, kan en måde at få det på være gennem træningen«, forklarer Mia Lichtenstein.

Fitnesstrænere holder øje
Hos Danmarks største fitnesskæde, Fitness.dk, trækker træneren diskret medlemmet til side og advarer om de skadelige konsekvenser, når de mistænker overforbrug af træning, oplyser kædens salgs- og marketingdirektør, Line Saletta. Hun er overrasket over, at over næsten 6 procent er træningsafhængige.

»Men hvis folk vil skjule, at de er afhængige, kan de jo vælge at træne i flere forskellige centre. De er svære at spotte. Jeg har oplevet, at en garvet træner kunne se på en piges øjne, at hun måske overtrænede, og tog en snak med hende«, siger Line Saletta.

LÆS ARTIKELSeks minutters træning hjælper dig af med nakkesmerterne

Overlæge og idrætsmediciner ved idrætsfysiologisk klinik på Bispebjerg Hospital Ebbe Nils Ebbesen anser det for sandsynligt, at en god del af hans patienter træner for meget.

»Der er jo en hårfin grænse, for vil man nå et mål, er man nødt til at træne til kanten. Men nogle patienter har en psykologisk barriere, selv om de egentlig er fornuftige mennesker. Så er det mit job at få dem til at forstå, at det der kan din krop ikke holde til«, siger Ebbe Nils Ebbesen.