»Kvinderne har et samhørighedsforhold, som kommer til udtryk i kvindetristævner. Her bliver de ikke udstillet, og de føler sig ikke til grin, fordi de ikke er så gode. Der bliver taget tid, men alle er vindere, og så er der ingen mænd, der overbeglor dem«, beskriver Kent Magelund som årsagen til den succes, som triatlonstævner for kvinder i disse år gennemgår.

Kent Magelund var i 1994 formand for Dansk Triathlon Forbund og en del af Brøndby Triathlon Klub. I forbundet havde man nedsat et kvindeudvalg, som skulle få flere kvinder ind i sporten. Man havde med interesse set, at der kom masser af deltagere til kvindeløb, hvor man kun skulle løbe. Det gav inspirationen til Brøndby Kvindetri.

LÆS OGSÅ: Ung cykelpige vil være jernmand

»Vi anede ikke, hvor mange der ville komme. Men på dagen blev der totalt overbooket, og vi måtte simpelthen lukke for tilmeldingen, for vi kunne ikke klare mere end 500 deltagere«.

»Der dukkede tykke som tynde og unge som gamle op. Vi havde bare stillet et stort telt op på midten, for vi troede, at de ville klæde om i svømmehallen. Men de gik virkelig op i det og klædte om i det fri, så vi mænd måtte gå væk«.

Europas største
Til august finder stævnet sted for 18. gang, og er blevet en magtfaktor inden for dansk triatlon, og det er stadig Europas største triatlonstævne for kvinder.

»Deltagerantallet fandt rimelig hurtigt et naturligt leje på 1.000, men de sidste par år er det igen eksploderet, så vi nu har udvidet til 1.350 deltagere, og vi har udsolgt lang tid i forvejen«, siger Kent Magelund, som i dag står for PR hos Brøndby Triathlon Klub.

Større udstyrsstykke
Det første år havde man inviteret de bedste danske kvindelige triatleter med, så man havde noget at vise frem til pressen. De kom også på nogle topmoderne cykler, som kunne vises frem til de andre deltagere. Det behøver man ikke længere, og udstyret er markant anderledes i dag.

»Triatlon er virkelig blevet et udstyrsstykke. I dag skal man nærmest have et pulsur for bare at kunne kalde sig motionist. Nu har vi også kvinder, der kommer på racercykler med tristyr på. Men vi har kvinder på alle niveauer på al slags udstyr, og vi har for eksempel også kvinder fra samme firma, der venter på hinanden under hele løbet og bruger dagen som et socialt arrangement«.

LÆS OGSÅ: Triatlon betød farvel til vennerne og vegetarkosten

Hvad er forskellen på et almindeligt licensstævne, som jo er forbeholdt medlemmer af en triatlonklub, der har en licens, og så et kvindetristævne?

»Der er meget mere bøvl, når man skal arrangere licensstævner for triatleter. Der er flere formelle krav, og deltagerne forlanger også mere. Vi har selvfølgelig også tidtagning, men hvor en triatlet til et licensstævne kan gå amok over to sekunder, er det slet ikke det, det handler om hos os«.

I starten brugte Brøndby Triathlon Klub meget tid på at dele foldere ud til andre stævner, men i dag kommer kvinderne helt af sig selv. Der er dog stadig pladser til årets stævne, men ifølge Kent Magelund skal man ikke vente for længe.