Annonce
Motion 1. jan. 2012 KL. 10.12

Pristjek: Nyt fitnesskoncept halverer prisen

Seks nye fitnesscentre underbyder priserne i branchen. Vi har lavet et pristjek.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Det koster fitness - hvilken type er du?

Det er blevet højsæson for at melde sig til fitness, og seks nye centre underbyder priserne i hele branchen ved at gøre det muligt at træne til 129 kroner om måneden.

Den næstbilligste koster 249 kroner. Et tjek af priser og vilkår viser, at du kan indrette dit fitnessabonnement, så det lige passer dig.

En bredskuldret mand forsøger tålmodigt at forklare et par unge nybegyndere, hvordan de skal komme gennem slusen, som alle Fresh Fitness-kunder benytter, når de skal ind og træne.

Ikke bemandet i ydertimer
Hun har købt et medlemskab, hvor man må tage veninden eller kæresten med ind og træne uden at betale ekstra. Men først skal de lige ind ad døren.

»Du skal først tage dit armbånd op foran den der«, siger han og peger på en lille kortlæser ved døren.

»Så skal den lyse grønt. Så går du ind. Og så skal han tage sit gæstekort op«, forklarer manden, der selv ser ud til at bruge et betragteligt antal timer i centrets muskelmaskiner.

LÆS ARTIKEL Rekordmange danskere snører løbeskoene

Fnisende smutter de gennem slusen. Når centret ikke er bemandet i ydertimer, kan de selv lukke sig ind på samme måde.

I Fresh Fitness’ seks centre, som alle ligger i københavnsområdet, sker alt med det smarte chiparmbånd, som medlemmerne får udleveret i stedet for et medlemskort.

Med armbåndet betaler fitnesskunden de 9 kroner, som det koster at deltage i holdtimer med instruktør, og det bruges også til at købe drikkevarer i automaten og til at betale for badet efter træningen.

Klik  for at se skemaet i stor version.

Det er discount i fitnessverdenen. Der er ingen sauna eller dampbad, og de fleste holdtimer foregår foran en video.

Foretrækker du holdtimer med en ’levende’ træner foran dig, sparer du dog ikke så meget i forhold til andre fitnesscentre, viser Lørdagslivs pristjek.

Træning med ’live’ instruktør to gange om ugen og bad i centret får den samlede pris op på 226 kroner om måneden. Og så er der ikke langt op til den månedspris på 249 kroner, du betaler i Fitness World, hvor der er flere ’live’-hold at vælge imellem.

Ønsker du til gengæld kun at træne i maskinerne – og det gælder for 60-70 procent af fitnessbrugerne – giver det god mening at vælge et center, hvor du ikke automatisk betaler for en masse holdtræning, som du ikke deltager i. Og følges du med en ven til træning, er der endnu flere penge at spare i Fresh Fitness, for så kan I gå to af sted for 199 kroner om måneden, viser pristjekket.

De absolut dyreste kæder er Sats og Fitness.dk, der koster henholdsvis 359 og 369 kroner i månedsabonnement. Dog kan du hos Fitness.dk vælge kun at træne på hold, droppe fitnessmaskinerne og i stedet betale 295 kroner om måneden.

LÆS ARTIKEL Hver fjerde ung tror, at man kan danse sig ædru

I 2009 var det Fitness World, der stormede ind på markedet med priser på 199 kroner om måneden og 99 kroner i indmeldelsesgebyr. I dag er det landets største kæde. Men selv om Fitness World gradvis har skruet prisen op og hæver den yderligere med 20 kroner i det nye år, føler kæden sig ikke truet af Fresh Fitness, som med sine seks centre kun har 20.000 medlemmer ud af de 700.000 fitnesskunder, der er i Danmark.

»Vi hæver prisen, fordi vi kan. Vi har ingen konkurrenter«, siger Katja Lund Ram-Pedersen. Hun er centerleder ved Fitness World i Århusgade på Østerbro. Kædens store udbredelse er en af nøglerne til dens succes, for fitnesskunder vælger ofte træningssted efter, hvor de bor eller arbejder.

Få hold med ’levende’ instruktør
Det føles let på armen, det lille røde gummiarmbånd, der uden problemer får mig ind i de luftige lokaler i fitnesscentret på Vesterbrogade. Jeg har været her før som kunde i fitnesskæden Sats, før Fresh Fitness 1. august i år opkøbte tre af Sats’ centre i København. Det ligner sig selv, sorte granitgulve, lyst og rent.

Holdtræningen med ’live’ instruktør ligner den, man finder i andre centre. Men ser man på efterårets holdskemaer, er der dage med kun 1 ’live’-hold, men flest med 4-6 hold. Det varierer fra det ene Fresh Fitness-center til det andet. Til gengæld er der fyldt med videohold fra kl. 5.20 om morgenen til kl. 22.45 om aftenen. Holdtyperne er blandt mange andre yoga, zumba, pilates og spinning og med en videooptagelse af instruktøren.

I Fresh Fitness booker man sig ikke ind på et hold som i de andre centre. Her gælder først til mølle-princippet – man møder bare op og ser, om der er plads. Det er også med til at gøre det billigere for brugere, som udebliver uden at melde afbud. I fitness.dk og Fitness World koster den forseelse 30 kroner i gebyr. Hver gang.

En onsdag lige før jul er salen helt fyldt af deltagere til mave-, balde- og lårtræning – også kaldet MBL. Uden for lokalet venter syv-otte andre, som skal til mave- og rygtræning. Hilsnerne flyver mellem mave-balde-folket og træneren Camilla, der også tager sig af næste hold. Et spor af sved ned ad ryggen på hendes røde top viser, at hun ikke har sparet sig selv.

»Tak for i år«, lyder det fra de dampende kvinder. »Ja, vi ses – pas nu på nakken«, råber Camilla efter dem, og én ser ud til at tage budskabet til sig med et nik.

Fitnessanalytiker Kasper Lund fra Idrættens Analyseinstitut er skeptisk over for, om koncepter som Fresh Fitness kan få medlemmerne til at være vedholdende i deres træning. Han har netop undersøgt frafaldet i fitnesscentrene generelt, og det viser sig, at faste hold og rutiner hjælper, hvis man gerne vil blive ved med at træne.

»Mine undersøgelser viser, at kvinderne bruger deres fitnesskort mere end mændene, og det skyldes netop, at de booker sig ind på hold. Det virker forpligtende. Det er lettere for mænd, som bare skal hen og bruge maskinerne, at springe over«, siger Kasper Lund.

På den måde bliver træningen en social begivenhed for kvinderne. Det er en del af deres livsstil at mødes med veninderne og dyrke fitness.

LÆS ARTIKEL Nye anbefalinger: Så meget skal du motionere hver dag

Men adm. direktør i Fresh Fitness Rasmus Ingerslev mener, at konceptet åbner fitnessverdenen for andre, som kan være bange for, at instruktører vil presse dem for hårdt.

»Vi ser både ældre og folk, som er lidt tunge i det, komme for at træne på vores videohold. For dem passer det fint, at de selv kan styre, hvor hårdt de vil gå til den uden at føle sig presset«, siger han.

Hos Fresh Fitness på Vesterbro er der gang i spinningsalens videobiograf. En enlig sveddryppende cyklist følger instruktionen fra sin plads midt i lokalet, hvor der er op mod 20 cykler. På skærmen skruer træneren intensiteten ned, og cyklisten rækker armen ned og indstiller sin cykel. Cykelbiografen bruges i tre sværhedsgrader, og man skal bare møde op til det hold, der passer.

En ung mand, som kommer forbi, fortæller, at han aldrig har været til videospinning.

»Jeg tror simpelthen ikke, at jeg kunne blive motiveret af det«, konstaterer han.

»Men det er også første gang, at jeg har set nogen derinde«.

Senere er der dog tre andre spinnere, der slutter sig til den første cyklist. Han tager en runde mere.

Research: Rasmus Hørmand-Pallesen

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Politiken plus

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Vi tjekker