Benene bliver lange, drengestemmerne dybe, der kommer hår på kroppen, og musklerne vokser.

På det tidspunkt forlader mange teenagere deres barndoms sportsklub. Trætte af hyppigere træning, kampe med kammeraterne om en plads i startopstillingen og af, at weekenderne er besat af stævner.

Eller lokket af nye muligheder for fester, efterskoleophold, fitness og kærester.

Omkring 25 procent af de unge dropper ud af sportsklubben i løbet af deres teenageår, viser både medlemstallene fra Danmarks Idræts-forbund (DIF) og undersøgelser fra Idrættens Analyseinstitut ved Syddansk Universitet.

Det er ikke nyt, at unge forlader foreningerne, men problemet frustrerer foreningerne.

»Vi kan se, at flere og flere teenagere vælger at gå i kommercielle fitnesscentre, og det er ærgerligt for den danske idrætskultur. Foreningsidrætten giver os mulighed for at møde hinanden på tværs af kulturer og indkomster, og derfor vil vi gerne arbejde for at fastholde de unge«, siger Morten Mølholm Hansen, kommunikationsdirektør i DIF.

LÆS CASE»Vi bakker hinanden rigtig meget op«

Kampagne med fælleskabsfokus
En kampagne fra DIF og Trygfonden med sloganet ’we, not me’, skal få både trænerne og de unge til at sætte fokus på det sociale liv.

For klubberne er ikke skrappe nok til at rumme de mange forskellige typer unge, der har forskellige behov, erkender Morten Mølholm Hansen.

»Vores klubber er baseret på frivillig arbejdskraft, og man kan ikke altid forvente, at de er verdens største pædagoger. Desuden er de, der sidder i bestyrelserne, ofte forældre til elitebørnene. De engagerer sig og bruger mange kræfter i klubben, men deres fokus er ikke at skabe brede tilbud. Derfor er det vores opgave fra DIF at sige til klubberne: Prøv nu at skabe flere brede tilbud. Det kan godt være, at I ikke vinder flere medaljer af det, men I vil få flere medlemmer ud af det. Og det er er måske ikke så tosset«, siger han.

Flere medlemmer giver flere kontingenter, som også er med til at styrke klubbernes arbejde med talenterne og eliten.

LÆS ARTIKELDanske unge frygter at bade med vennerne

Teenagere vil have fleksibilitet
Morten Mølholm Hansen forestiller sig, at klubberne kunne tilbyde motionssport til de unge, der ikke er med på eliteholdet, men bare gerne vil have det sjovt og være sammen med andre om deres sport.

Det er kun cirka 3 procent af de unge, der er så talentfulde, at de kommer under Team Danmarks vinger, mens resten har talent og ambitioner på mange forskellige niveauer.

Som det er i dag, passer klubbernes rytme ikke til den fleksibilitet, som mange teenagere gerne vil have i deres liv, vurderer Maja Pilgaard, der er idrætsforsker ved Idrættens Analyseinstitut.

»Mange teenagere går fra at have haft en rutinepræget hverdag som børn til en livsfase, hvor hverdagen er mere løst struktureret. Der er klubberne ikke særlig gode til at fange den alternative målgruppe, som ikke er helt sporet ind på en bestemt sport«, siger Maja Pilgaard.

Legen forsvinder
Klubberne er dygtige til at få fat i børnene, men i teenageårene er det ikke kun de unge, der ændrer sig. Klubbernes forventninger skifter også, forklarer Helle Carlsen, som er konsulent i DIF og ansvarlig for WE-kampagnen.

»Når børnene starter deres ’karriere’ som fem-seks-årige, så lægger vi vægt på alsidighed, den motoriske udvikling, leg og sjov. Det skal leges ind«.

Helt op til teenageårene gælder det gode olympiske motto: Det handler om at være med.

»Men vi kan ikke komme uden om, at der er en pyramidestruktur, der sker en tilspidsning, hvor kravene til træningsmængde og antal kampe og konkurrencer, man skal deltage i, øges. Der er pludselig første- og andethold, hvor man kan se kammeratskabsrelationer blive brudt. Så det er også noget af forklaringen på at teenagerne holder op: At de ikke kan følges med deres venner. Nogle bliver valgt, og andre valgt fra«, siger Helle Carlsen.

Fokus på det sociale liv
I WE-kampagnen, som løber frem til slutningen af denne måned, opfordrer DIF trænerne til at fokusere lige så meget på det sociale liv som på at vinde den næste kamp. Det skal være sjovt at spille på andetholdet, selv om der også skal være plads til at udvikle talenterne. Og kampagnen ser ud til at vinde genklang i klubberne. Over 70 idrætter over hele landet har bestilt 3.000 kampagnepakker, og over 7.000 personer har ’liket’ WE facebooksiden.

»Eliten er vi ikke bekymrede for. De skal nok få privilegier. De bedste trænere, gratis fitnesskort og alt det, hvor vi kan se, der bliver gjort forskel på første- og andetholdet. Træneren skal være bevidst om, at han har en lige så vigtig rolle, når han træner andetholdet«, siger Helle Carlsen.

LÆS ARTIKEL Flere idrætstimer giver færre børn sukkersyge

Manglende opmærksomhed
Hun hører ude fra klubberne, at det er små ting, der får de unge til at droppe ud. Hvis deres træner ikke ser dem, eller hvis de er inde i en ond cirkel, hvor de bliver nervøse for at lave fejl og ikke tør kaste sig ordentligt inde i træningen. Manglende opmærksomhed får de unge til at føle, at det er ligegyldigt, om de kommer eller ej.

»Det behøver bare være tre gange, hvor træneren ikke siger noget til dig. Du får bare lov at gå og lave dine fejl uden at blive rettet, opmuntret, set eller hørt. Kommer du så heller ikke med i startopstillingen ved weekendens kamp, så går der ikke længe, før du ikke gider det mere«, siger Helle Carlsen.

Foreninger taber markedsandele
44 procent af de unge dropper umiddelbart helt at dyrke motion, når de forlader idrætsklubberne, og forskerne har ikke undersøgt, om de senere tager motionen op igen. Men for de stadig aktive er det blevet lettere at finde alternativ motion, viser undersøgelser, som idrætsforsker Maja Mølgaard står bag.

LÆS ARTIKELUnge skifter fodbold ud med fitness

»Det er ikke en ny tendens, at teenagerne forlader klubberne, men nu begynder de i stedet til fitness, eller motionerer på egen hånd. Nogle går i gang med at skate eller dyrker parkour. Mange unge følger de voksnes eksempel og begynder at løbe. På den måde taber foreningsidrætten markedsandele«, siger Maja Pilgaard.

Hun opfordrer klubberne til at tilbyde hold, som ikke nødvendigvis hedder håndbold eller en anden defineret idrætsgren, men hvor man kan lave forskellige ting, når man mødes til træning.

»Det, man kan frygte, er, at idrætten mister sin værdi som socialt inkluderende fællesskab, fordi de unge begynder i et kommercielt center eller på egen hånd. Det kan måske umiddelbart lyde negativt. Men den nye type organisering kan netop have nogle værdier. Man kan spille noget streetbasket med sine venner, lige når det passer en. Det er ikke nødvendigvis samfundets undergang«.

FACEBOOKBliv ven med Politiken