»Hvis I ikke kan overhale cyklerne, så kan det sgu være lige meget«, siger Christopher Ouzman, træneren fra Vesterbro Rulleskøjteklub.

Han dirigerer rundt med maratonholdet, en flok midaldrende motionister, der alle gerne vil kunne løbe rulleskøjtemaraton i København eller i Berlin i september på en god tid, ca. 25-30 km i timen.

Vi står på en asfaltsti på Vestamager. På højre hånd ligger det futuristiske byggeri 8-tallet med vandløb og opfindsomme betonklodser. Til venstre for os er en enorm flok får ved stille og roligt at tygge sig gennem Kalvebod Fælled. Men Ouzman står i sin stramme lycradragt og hopper utålmodigt på de store farthjul. Vi skal af sted. Nu.

»Grundstilling er ned i lårene, ned med overkroppen. Ikke bare bukke, bukke, bukke i hoften, men helt ned og have vandrette lårbasser. Det giver plads til skøjtetaget. Og det her er virkelig noget, man får store lår af. Hvis ellers nogen skulle have et specielt ønske om det«, instruerer han.

LÆS ARTIKEL Fitnessrulleskøjteløb: Sådan kommer du i gang

Vi sætter i fart, og hver gang en af os forsøger at bevæge sig op i naturlig stilling, skråler Christopher Ouzman, at man skal ned i positionen igen. At undgå vindmodstand er altafgørende, hvis man skal køre hurtigt på skøjterne.

Et andet fokus er at lave skøjteafsættet parallelt med køreretningen. I stedet for at skråstille skøjten for at skubbe sig frem, så tilstræber man, at skøjternes hjul hele tiden er placeret på samme linje, som om man kørte på skinner.

Det bliver lettere, når man får fart på og samtidig virkelig trykker igennem med hælen fra den dybe position og gør hvert skøjtetag helt færdigt.

Whoooish, whooooish.

»Ja, nu surfer vi. Det er der, vi skal hen«, jubler Ouzman, mens vi suser forbi fårene.

Sjovere end løb
Rulleskøjteløb som fitnesstræning vinder frem. En undersøgelse fra Institut for Idræt anslår, at rulleskøjteløb er den tredjestørste form for uorganiseret motion blandt børn.

Dansk Rulleskøjteunion har omkring 4.000 medlemmer, og konstitueret generalsekretær Ole Knudsen mener, at der er sket en stigning i antallet af voksne, seriøse motionister, der træner op til store løb som for eksempel Berlin Marathon.

Vesterbro Rulleskøjteklub, der med omkring 300 medlemmer er landets største, har oplevet en stigning på 30 procent de sidste to år. 40 procent af medlemmerne er kvinder.

Klubben står også bag Nordens største fitnessrulleskøjteløb, Copenhagen Inline Challenge, hvor man kan løbe 42 km (eller så langt man har lyst) 9. september på Amager. I år regner man med 800 deltagere, hvoraf næsten halvdelen er kvinder.

LÆS ARTIKEL Hjelmkrav giver dårligere folkesundhed

Klubben er også med til at arrangere Friday Night Skate hver anden fredag, hvor 600-800 mennesker ruller en 20 km hyggetur gennem København.

Hertil kommer, at man i København og andre store byer hele tiden etablerer nye fristende cykel- og gangstier, hvor man kan komme langt omkring på hjul.

Et af motiverne for at begynde på rulleskøjter kan være, at man ikke længere kan tåle de stød, man får, når man løber. Det gælder for eksempel Søren Trautner Madsen, 41 år, der næsten lige er begyndt i klubben.

»Jeg synes, det er kedeligt at løbe. Og så har jeg fået ødelagt brusken i mit knæ. Efter en kikkertoperation fik jeg nogle øvelser, der mindede meget om rulleskøjteløb, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne begynde at rulle. Jeg håber, at jeg kan blive så god, at jeg kan tage med min kæreste til Berlin i september, hvor hun skal løbe rigtig maraton om søndagen, og at jeg kan rulle en maraton om lørdagen«.

Et andet motiv er, at det komplekse bevægelsesmønster bare føles godt. Sådan er det for Jens Berner på 61 år. Han er oprindelig fra Holstebro og vild med langrend, både klassisk og skøjt, og med fitnessrulleskøjter får han nogle af de samme naturoplevelser, mens han kan øve sig på teknik og bevægelser.

»Jeg nyder at bevæge mig. Det er en æstetisk oplevelse«, siger han.

Kunsten at ligge på hjul
Nu er maratonholdet klar på Plug N Play-banen, en slags cykelbane af asfalt med hævede kurver lige ved Vestamager Metrostation, 1 km fra shoppingcentret Field’s.

Rundt om banen står orange containere, hvor Vesterbro Rulleskøjteklub har udstyr. Her er også en parkourbane i beton, hvor børn og unge prøver at slå sig ihjel.

Inde på midten af rulleskøjtebanen er klubbens freestyleløbere i gang med at træne avancerede øvelser rundt om kegler, på én skøjte og baglæns. Den slags finesser har Ouzman slet, slet ikke tålmodighed til.

»Vi skal køre i pack, ligesom når cykelrytterne ligger på hjul. For det skal I kunne til motionsløb. Så I kan lige så godt træne det nu, og så er jeg psykopaten, der råber og skriger og bryder ind i rækken«, forklarer Christopher Ouzman, mens han hopper op og ned på sine store hjul. Han kan næsten ikke vente.

LÆS ARTIKEL Oplev Danmark på ny med røven i vandskorpen

Ideen er, at man skal køre helt tæt på løberen foran én, og hvis man kommer for tæt på, så lægger man roligt en hånd på ’formanden’s lænd og skubber forsigtigt. På den måde kan man holde afstand uden at skulle bremse.

Det med, at man skubber på bagdelen, er ikke helt rigtigt, men det fik dig jo til at læse historien.

Nu træner vi i at bryde ud af rækken, overhale og tage føring, hvorefter man lader sig falde tilbage og skubber sig til en plads inde i rækken igen. Mens vi altså suser hen over den skrå asfalt i kurverne.

»Op og luk hullet. Op og luk hullet«, skriger Ouzman, bare lige for at øge stressniveauet endnu en tand.

Det er grænseoverskridende. Også selv om man ikke decideret tager hinanden på bagdelen.

Sammenhold på skøjterne
Som Jens Schoustrup på 47 år siger i en pause:

»Jeg havde ikke regnet med, at det var så socialt. Man er afhængig af hinanden, og man skal udfordre sig selv, samtidig med at man skal turde stole på den, der løber foran én«.

Også for Steffen Seisbye på 51 år er det sociale element vigtigt. Skøjteriet startede for ham efter en fodboldskade og en meniskoperation for 11 år siden, hvor han begyndte at gå i skøjtehallen med sin datter. De blev begge grebet af kunstskøjteløb, men efter nogle år måtte Steffen Seisbye erkende, at det mest er små piger og ikke så meget voksne mænd, der egentlig går til kunstskøjteløb.

Tid til futtog
»Så begyndte jeg på Friday Night Skate. Jeg kunne godt lide stemningen og miljøet, men jeg var angst over ikke at kunne vende på en 5-øre, sådan som jeg var vant til på kunstskøjter. Derfor begyndte jeg at tage undervisning i klubben, og så er jeg blevet hængende«.

Ude på banen står Christopher Ouzman og hopper på sine store hjul. Nu skal den rigtig have gas. Vi skal køre stafet, hvilket vil sige, at vi voksne mænd nu skal lege futtog.

Vi bliver delt i to hold og stiller os på det højeste punkt i en af kurverne. Nu starter førstemanden, og når han har kørt en fuld omgang og nærmer sig kurven, skal næste kører sætte i gang fra banden og rulle ned ad bakken og rulle foroverbøjet og med hænderne på lårene. Så kommer førstemanden bagfra og giver et ordentligt skub.

LÆS ARTIKEL Klarlund: Sådan får du en figur som Tarzans far for små penge

Nu sætter andenmanden i gang, mens førstemanden ruller en rolig æresrunde i yderbanen og havner oppe på kurven igen, så han er klar til næste tur.

Kombinationen, at man skal være opmærksom på sin plads i rækken, passe sin timing og give den gas, gør det til en uhyre sjov form for intervaltræning. Et ord, de færreste normale løbere ellers vil hæfte på den form for træning.

To timer er gået. Alle er svedte. Alle har kæmpet med teknik og med at køre i pack og holde vores plads i rækken. Alle har fået op til flere venskabelige skub bagi.

Hvor tit sker det i øvrigt i vores hverdag?