Annonce
Annonce
Annonce
Motion 20. aug. 2012 KL. 13.46

Bliv klar til at svømme rundt om Christiansborg

Er du en af de 1200, som skal svømme 2 km i Københavns kanaler på lørdag?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

CHRISTIANSBORG RUNDT

  • 2 km lørdag 25. august.
  • Første heat kl. 11 fra Den Sorte Diamant.
  • Desuden mulighed for Krüger Stafet 4 x 500 m

Mere info hos Dansk Svømmeunion, hvor man også kan leje våddragt og følge med i vandkvaliteten lørdag morgen, klik her.

Politiken abonnenter kan købe startnumre med rabat her

Flere åbent vand stævner i Danmark, se openwater.dk

Du kan stadig nå at få en gratis gang træning tirsdag 21. august kl. 17 i havnebadet på Fisketorvet. Du kan også nå at leje en våddragt, inden starten på lørdag ved Den Sorte Diamant.

For på lørdag kl. 11, 25. august, sender Dansk Svømmeunion ca. 1.200 svømmere ud at svømme Christiansborg Rundt, hvilket er ny rekord. Den tidligere rekord fra 2010 var 1.100 deltagere, som altså svømmer 2 km i kanalerne rundt om Folketinget.

LÆS ARTIKELFind den nærmeste dukkert på mobilen

Det er dermed Danmarks største 'åbent vand' stævne, som understreger, at der over hele landet er der mere interesse om åbent vand. Der er flere stævner og flere deltagere end nogensiden før. Se Openwater.dk

»Vi har de sidste år haft gratis svømmeundervisning i Fisketorvets havnebad, og her kan vi se, at der har været meget mere run på end tidligere. Vi har været oppe på 40 pr. gang«, fortæller Caroline Kleemann fra Svømmeunionen, der også kan lokke med, at københavnerne lige kan nå en gratis træningstur med instruktør, hvis man dukker op tirsdag 21. august kl. 17-18.30 ved Fisketorvets Havnebad.

Hun mener, at de fleste kan klare 2 km, hvis ellers man har gjort sig lidt erfaringer med åbent vand. Og hvis man har våddragt eller lejer en på dagen.

LÆS ARTIKEL Få livredderens tip direkte på mobilen

»Vi kræver ikke våddragt, men anbefaler det på det kraftigste af sikkerhedsgrunde, fordi der er opdrift i dragten, som kan hjælpe svømmeren«, siger Caroline Kleemann, der fortæller, at man kan leje en dragt til dagen for 3-500 kroner.

En ny koster ca. 2.000 kroner - den skal helst være tynd, glat og beregnet til svømning.

Bliver 2 km for meget, så er der en Krüger Stafetten, hvor fire svømmere snupper 500 m hver til Christiansborg Rundt.

LÆS ARTIKEL Badevandet i København er rent igen

Sidste år blev Christiansborg Rundt aflyst, fordi kloakkerne blev oversvømmet på grund af skybrud. Intet tyder dog på, at der ville kunne komme de mængder regnvand inden på lørdag, men Dansk Svømmeunions hjemmeside, svoem.dk vil lørdag morgen give besked, hvis badevandskvaliteten ikke er i orden.