Annonce
Annonce
Annonce
Motion 25. sep. 2012 KL. 12.00

Fritidsordninger kan afskaffe svømmeklubbers myldretid

10.000 børn venter: Afskaf myldretiden - udnyt eftermiddagen, foreslår klub.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

10.000 børn venter på en plads i en svømmeklub, og svømningen er i mange skoler skåret helt eller delvist væk.

I København, hvor man mangler svømmehaller, er problemet allerstørst. Formanden for Hovedstadens svømmeklub har en løsning.

»Mens vi venter på, at der bliver bygget nye haller, så lad os da prøve at få mest ud af de rammer, vi allerede har«, siger Allan Nyhus, formand forovedstadens svømmeklub, der er Københavns største med 4.500 medlemmer. Og med 600 børn på venteliste.

LÆS ARTIKELSikkerhedschef: Lange svømme-ventelister kan føre til flere drukneulykker

»Lad os aflyse myldretiden i svømmehallerne fra kl. 16-20, hvor alle børnefamilier alligevel har alt for travlt, og hvor alle motionisterne også ligger og svømmer baner. Lad pædagogerne i fritidsordningerne følge børnene over til hallerne efter skoletid. Så kan klubbernes instruktører undervise dem, og så får vi udnyttet 13-16, hvor hallerne står tomme«.

Allan Nyhus har 70 instruktører klar til at løfte den model, som allerede nu bliver gennemført i Gentofte Kommune tre stop med S-tog fra København.

Svøm med fritten
»Gentofte-modellen er meget, meget interessant«, medgiver Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev (V).

»I Frederiksberg Kommune har man gjort det på fodboldsiden. Børnene bliver i fritiden fulgt over for at træne fodbold hos KB. Vi er meget åbne overfor et partnerskab med Hovedstadens Svømmeklub og med Børn og Ungeforvaltningen. Når faciliteterne er så dyre, så skal de udnyttes så meget som muligt«, siger borgmesteren.

LÆS ARTIKEL Få livredderens tip direkte på mobilen

»Men først skal Børn og Ungeforvaltningen i gang med at tale med pædagogerne. Jeg kan ikke tvinge dem til at gøre noget som helst. Vi må i fællesskab finde en løsning. Jeg ved, det lyder lidt politikeragtigt. Men vi skal have alle med på den. Og vi skal sikre os, at klubberne har ressourcerne til at undervise i den målestok«, siger altså Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev.