Der er intet bevis for, at folk får færre løbeskader, fordi de får løbesko, baseret på fodaftryk og højden af deres vrist.

Og støddæmpningen forsvinder ikke, efterhånden som skoen bliver slidt.

Disse to budskaber stod i Ugeskrift for Læger 8. oktober, fremført af læge Jacob Schelde fra arbejdsmedicinsk klinik på Odense Universitetshospital. Hans konklusioner er baseret på flere udenlandske forsøg med løbesko som forebyggelse af løbeskader, og det vækker nu røre i fagkredse.

Dels synes forskerne, at medierne generelt har forsimplet budskaberne. Dels har de nogle forbehold overfor Jacob Scheldes konklusioner.

Et forskningshold fra Aarhus er enig i Jacob Scheldes grundlæggende præmis: At man ikke kan bevise, at korrigerende løbesko i sig selv hjælper med at forebygge skader. Men de har to forbehold som handler om, at han ikke tager højde for træningsmængden, og at han generaliserer udfra amerikanske resultater.

LÆS ARTIKELLæge: Drop løbebåndstest og vælg selv dine sko

En cand. scient fra Vejle tager til genmæle imod nærliggende konklusion, at penge brugt på løbetests og særlige sko baseret på vurdering af løbestil kan være spildt.

Lægen generaliserer
I mandags skrev et forskningshold fra Aarhus Universitet, at Jacob Schelde generaliserer på et løst grundlag, og at han slet ikke tager højde for træningsmængden, der er den absolut væsentligste faktor, når det gælder løbeskaber.

»En løber bliver ikke skabet, fordi vedkommende løb i en forkert sko, men snarere blev løberen skadet, fordi vedkommende trænede for meget i forhold til udgangspunktet«, skriver forskerholdet fra Aarhus, der består af ph.d. studerende Rasmus Østergaard Nielsen, ph.d. Ellen Aagaard Nøhr og forskningsansvarlig overlæge Sten Rasmussen fra Aarhus Universitetshospital.

LÆS ARTIKELLøb i flok: Nyt fitnesskoncept sørger for, at du aldrig sakker bagud

De har netop selv afsluttet flere undersøgelser om risikofaktorer, der kan udløse løbeskader. Og de er uenige, når Jacob Schelde tager en pointe og valg af sko fra et forsøg med over 7.000 mennesker fra det amerikanske forsvar og overfører den på alle danske motionister. I Ugeskrift for Læger skriver de:

»Generaliserbarheden af resultaterne kan diskuteres, da amerikanske rekrutters træning og demografiske karakteristiska fomodentlig ikke svarer til træning eller tilstand hos den inaktive dansker, der skal påbegynde løbetræning, eller hos supermotionisten på vej mod sit maraton nr. 100«.

De mener altså, at Jacob Schelde ikke har belæg for konklusionen, at løbesko ikke virker forebyggende på skader. Selv om de faktisk er enige i, at man videnskabeligt altså heller ikke kan sige det modsatte: Nemlig at løbesko er med til at forhindre skader.

Ubrugelig målemetode
På mandag vil Ugeskrift for Læger bringe endnu et angreb på læge Jacob Scheldes sammenskrivning af undersøgelser.

Det er Maria Harbo, cand. scient. fra Vejle Sygehus, der mener, at Jacob Schelde er på meget tynd is, når henviser til flere undersøgelser fra det amerikanske forsvar, hvor man bruger svangens højde som eneste parameter for at vælge sko.

»Måling af svanghøjde er en statisk måling, der ikke kan overføres til den dynamiske påvirkning af foden under løb, da svangen her udflades i større eller mindre grad uafhængigt af svanghøjden3. En sådan måling er således uanvendelig at basere sit valg af løbesko på«, skriver hun og henviser til, at det netop er den dynamiske test, man laver i specialbutikkerne i Danmark.

LÆS ARTIKELKlarlund: Træning med høj puls giver større vægttab

Hun angriber også læge Jacob Scheldes konklusioner med hensyn til skos støddæmpende effekt. Hun mener, at han fejlfortolker det studie, han henviser til.

Maria Harbo skriver, at undersøgelsen netop viser, at den støddæmpende effekt begynder at forsvinde efter 320 km, men at løberen kompenserer for den manglende støddæmpning med sin løbestil.

»I det omtalte studie fandt de således, at standfasen var signifikant længere ved løb i brugte løbesko sammenlignet med løb i nye løbesko«, skriver Maria Harbo altså i mandagens udgave af Ugeskrift for Læger.

Efter offentliggørelse er denne artikel blevet modificeret, da det ved nærmere gennemgang viste sig, at forskerholdet i Aarhus faktisk støtter Jacob Scheldes konklusion om at løbesko ikke forebygger i sig selv, men har forbehold overfor hans belæg.