Annonce
Annonce
Annonce
Motion 26. okt. 2012 KL. 13.11

Udsolgt Berlin Marathon tvang dansk rejsebureau i knæ

Marathon Travels web gik ned, da Berlin i går blev udsolgt på tre en halv time.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Startnumre til Berlin Marathon

Berlin Marathon 29. september 2013

Startnumre er reserverede hos løbsarrangøren, men omkring 9. november vil eventuelle numre, som ikke er blevet betalt, blive sat til salg. Hold øje med BMW-Berlin-Marathon.com.

Marathon Travel Club har pt. 1000 startnumre som kan reserveres for 1500 kroner sammen med rejsearrangement. Se hjemmesiden marathontravelclub.dk.

40.000 startnumre til Berlin Marathon i september næste år blev udsolgt i går torsdag på nogle få timer, da salget åbnede kl. 12.

Normalt tager det seks uger, så den røde lampe i Berlin kom bag på rigtig mange løbere, som ellers havde glædet sig til 40 års jubilæum på et af verdens mest velrennomerede maratonløb.

LÆS ARTIKELFå dit startskud til maraton på søndag

I desperation kastede de sig over Marathon Travel Club, et specialrejsebureau for maratonløbere, der ligger inde en et antal startnumre, som de kan sælge sammen med en pakkerejse.

Hjemmesiden stadig nede
»Det gik helt galt. Da Berlin meldte udsolgt, væltede de vores hjemmeside, som stadig ikke virker«, fortæller direktør Thorvald Mogensen fra Marathon Travel Club.

Derfor kan man nu på bureauets hjemmeside kun finde en lakonisk meddelelse om, at man desværre ikke kan forhåndsreservere til Berlin lige nu, men Thorvald Mogensen håber, at teknikken fungerer igen fredag eftermiddag. For han har stadig cirka 1000 numre til salg.

»Vi har som sædvanligt en reservation på omkring 1.300 numre, og af dem er de 300 allerede afsat«.

Ingen sortbørshandel
Thorvald Mogensen undrer sig ikke over den enorme interesse for Berlin Marathon. Og han tror slet ikke, at der er tale om sortbørs og billethajer, som har spekuleret i at købe bunker af startnumre.

LÆS ARTIKEL GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

»Nej, nej, slet ikke. Det er alt for besværligt. Hvis man har fået en reservation via mail i går, så skal man om fjorten dage bekræfte og betale, og så har de altså både dit navn, visa og mail, så det er ikke lige til at sælge videre. Jeg tror simpelthen bare, at Berlin endelig kom op i superligaen sammen med de andre store, New York, London, Chicago, Boston, som også bliver udsolgt samme dag«.

Overjordisk
Maratonløberen Tor Rønnow, der har mere end 260 maratonløb over hele verden bag sig, er enig i, at Berlin Marathon nu er blevet et legendarisk løb.

»Tendensen er, at de store løb bliver stadigt større. Berlin nærmer sig noget overjordisk, noget alle bare skal med til. Det har man også kunnet mærke på Facebook hele ugen, hvor folk har skrevet, husk nu at melde jer til på torsdag. Og jeg var da også rigtig glad, da min reservation gik igennem«, fortæller Tor Rønnow.

LÆS ARTIKEL Hjertet er hyppigst årsag til løberdødsfald

Faktorerne, der gør Berlin så fantastisk, er ifølge Tor Rønnow, at det er Danmarks næststørste maraton med 5-6.000 danske deltagere. At der er en utrolig opbakning blandt publikum, som sikkert kun vil blive endnu vildere, når det er jubilæumsår. At der er sat mange verdensrekorder. At Berlin er en dejlig by, også når man ikke har løbesko på.

Du kan se Tor Rønnows fotoreportage fra dette år:

LINKmaraton i Berlin her (eksternt link)