De unge har mountainbikes eller almindelige cykler med til træning.

I dag står den på MTB-O – orienteringssport på mountainbike.

En variation i træningen, som er indført for at gøre sporten mere attraktiv for de unge.

Nu er det actionfyldt
Og det virker for Martin Frich, der netop i højt tempo har tilbagelagt en seks kilometer lang rute på skovens stier og fundet de ti poster.

Som otteårig begyndte han at dyrke orienteringsløb sammen med resten af familien, men droppede sporten syv år efter.

»Jeg holdt op med at komme til træningen for et års tid siden. Det var lidt kedeligt, at det altid var den samme form, og jeg ville hellere bruge tiden på andre ting, spille computer f.eks. Men nu, hvor vi træner mountainbike en gang om ugen, er det rigtig sjovt – det er actionfyldt på en anden måde«, siger Martin.

Nye tankegange
Orienteringsfolket er ikke ene om at være tvunget til at søge nye veje for at holde på børnene, der falder fra i bundter, når de bliver teenagere.

Hvor 87 procent af de 10-12-årige dyrker regelmæssig sport eller motion, falder tallet til 77 procent, når de bliver 13-15 år, og til 63 procent for de 16-19-årige.

LÆS ARTIKLENKonkurrence får dig frem i løbeskoene

Det viser en undersøgelse i Breddeidrætsudvalgets store rapport ’Idræt for alle’ om danskernes motions- og idrætsvaner, som blev offentliggjort tidligere i år.

Forskellig prioritering
Også volleyballforbundet og fodboldfolket forsøger at gøre sig lækre med utraditionelle initiativer for unge, men det er ikke helt enkelt at tiltrække de unge.

Der er nemlig mange forskellige grunde til, at de fravælger idræt, siger analytiker og ph.d.-studerende Maja Pilgaard fra Idrættens Analyseinstitut, som koordinerede undersøgelsen:

»Nogle unge synes, at de mangler tid og prioriterer andre interesser. Andre – især piger – går ikke til noget, fordi de mangler en at følges med, atter andre kan ikke finde et tilbud, de synes passer til dem. Mange teenageres liv passer simpelthen ikke til den faste struktur i foreningsidrætten«.

Virtuelt orienteringsløb
Orienteringsmountainbiker Martin Frich er begejstret for et andet af de initiativer, som Dansk Orienterings-Forbund har taget for at forny sporten og få den til at fremstå mindre nørdet for de 10-18-årige:

Spillet CFLive, Catching Features Live, der blander virkelighed og computerspil. F.eks. kan en dreng i Roskilde vælge at løbe en bane i spillet, som en pige i Silkeborg i den virkelige verden har løbet under bøgetræerne.

Der er også turneringer, hvor spil og virkeligt løb blandes, og Martin Frich har foreløbig deltaget i to:

»Vi var samlet en masse unge i et stort rum med computere; vi spillede sammen i hold, og på skift gennemførte vi banerne virtuelt og udenfor. Det fungerede godt – det er fedt, når der kommer en ny faktor ind i træningen«.

Positiv respons
Det er Martin ikke ene om at mene. De unge i orienteringssporten tager generelt godt imod nye tilbud, fortæller Jette Kreiberg, der er ungdomsleder i Orienteringsklubben (OK) Roskilde og formand for Børne- og Ungdomsudvalget i Dansk Orienterings-Forbund.

»De unge reagerer positivt, når vi gør noget for dem. Det kan vi se her i OK, og det er det samme rundt omkring i landet. Det nytter noget at gøre noget specielt for dem. Medlemstallet stiger for aldersgruppen i klubber, hvor der gøres en særlig indsats«, konstaterer hun.

Nyt image
Dansk Volleyball Forbund er blandt dem, der gør et ihærdigt forsøg på at vise de unge, at idræt er for godt at sige nej til.

Blandt andet ved at engagere sig i skoleturneringer og tilbyde ’teenvolley’ som overbygning til ’kidsvolley’, der er beregnet for de 6-12-årige.

LÆS OGSÅVi dyrker fitness af lyst

I begge tilfælde er reglerne tillempet, så der spilles på varierende banestørrelser og i forskellige sværhedsgrader, så børn og unge lettere får en succesoplevelse af, at det kører for dem.

Volley i mørke med med ultraviolet bold
Forbundet har også i efteråret lanceret et koncept, hvor de unge iført hvide T-shirts spiller i mørklagte haller, kun oplyst af ultraviolet lys, der giver genskin på bolden og får spillerne til at fremstå spøgelsesagtige på banen.

Bredde- og udviklingschef i forbundet, Peter Morell, siger om tiltagene:

»De 13-17-årige er utroligt vanskelige at fastholde, og vi prøver at skabe et nyt image og vise dem, at volley ikke bare er noget, der foregår i en støvet idrætshal, det er også skæg og ballade. Vores erfaringer indtil videre er ikke entydige, men vi kan se, at når vi finder på noget alternativt, bliver det godt modtaget. Vi var presset på medlemstal i 2000, men nu tænker vi anderledes og har opnået en fremgang på ti procent teenagemedlemmer«.

Fodbold og pizza
Den sportsgren, der trækker flest teenagedrenge og også mange teenagepiger, er fodbold. Men de vinker alligevel farvel til fodbold i så stort omfang, at fastholdelsen af dem er et vigtigt tema.

Eksempelvis holder Jydsk Boldspil Union seminarer, der skal lære ungdomstrænere om teenagekultur, og i nogle klubber er der initiativer som fredagsfodbold, hvor unge kan møde op de fredage, det passer ind i deres liv og for en tyver spille en kamp og spise et stykke pizza sammen bagefter.

Gratis fodbold
I københavnske Fremad Valby har man valgt at tilbyde skoler at trække gratis på klubbens faciliteter, og en enkelt skole bruger det fast én eftermiddag om ugen til de store klasser:

»Der kommer både drenge og piger – nogle af dem spiller fodbold i forvejen, men de fleste gør ikke. De kommer og spiller lidt småbold sammen med deres lærere og bruger stedet«, fortæller Lennart Boel, der er projektleder og daglig leder af klubhuset.

Interessen skal vækkes
Projektet har indtil videre ikke kastet nye medlemmer af sig, men under alle omstændigheder får det fat i nogle af de unge, der ellers ikke dyrker motion.

Nye fodboldmedlemmer er langt lettere at få tag i blandt de lidt yngre.

Det kan blandt andet ses ved den årligt tilbagevendende begivenhed, arrangeret af Dansk Boldspil-Union, ’Pigeraketten’, der er en slags omrejsende fodbold-tivoli for piger op til 12 år.

50.000 piger har gennem årene deltaget i Pigeraketten, og halvdelen af dem, der deltager, har ikke spillet fodbold før.

Ikke helt på 1. holdet
Samtidig med, at flere unge vælger sofa eller computerspil, dyrker de teenagere, der troligt pakker idrætstasken, til gengæld stadig mere motion. De identificerer sig med den aktive livsstil, specialiserer sig måske i en idrætsgren og træner gerne flere gange om ugen.

Men de unge, der ikke har lyst til at træne så meget, eller ikke har talent for at være på 1. holdet i hverken den ene eller anden sport, mangler tilbud af en type, hvor de oplever, at de bliver taget alvorligt i deres klub.

Det peger Breddeidrætsudvalget på i sin rapport om danskerne og idræt:

»Der mangler muligheder for unge – måske især for de unge piger, som gerne vil hygge sig med vennerne, mens de er aktive, uden nødvendigvis at have fokus på turnering hver weekend«, konstateres det.

Hjælp fra ungdomskonsulenter
Alligevel skal der en kompetent træner til med sans for det sociale, ellers ryger motivationen.

Det kan være for meget at forlange af en frivillig træner, og i Gentofte Kommune prøver man at stoppe de unges frafald ved at supplere med ungdomskonsulenter, der har tid og lyst til at være nærværende for teenagere. F.eks. når de rykker op på ungdomsholdene, hvor mange typisk falder fra.

Resultaterne fra Gentofte er markante: Fra 2000-2006 droppede 75 procent af de 15-19-årige ud af sport i de to klubber, der har afprøvet ordningen – siden ungdomskonsulenterne blev tilknyttet, er frafaldet faldet til 10 procent.

Begynder på idrætsefterskole
Lige meget hvor meget foreningslivet anstrenger sig, er der teenagere, der aldrig vil bide på. Selv en aktiv teenager som Martin Frich vil, trods alle orienteringsklubbens anstrengelser, ikke møde regelmæssigt til træning i skovene omkring Roskilde efter sommerferien.

Men han har en god forklaring. Han skal begynde på efterskole – idrætsefterskole.