Annonce
Motion 10. okt. 2009 KL. 11.00

Skift fitnesscentret ud med den grønne skov

I skoven kan børn og voksne træne balance, styrke og kondition på en billig og sjov måde. Få selv inspiration her.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan

...dyrker I skovfitness

Brug det, der er i nærheden. En stub kan bruges som stepbænk, en bakke kan give pulstræning. En tung huggeblok kan løftes og kastes. Tæt skov kan bruges til slalom. Det døde træ er fint at tage armhævninger i.

Vælg nogle stationer. Beslut jer for nogle faste øvelser, der er lette at forstå. Tænk i styrke, puls, balance og koordination.

Lav hold. Gå sammen i makkerpar, som hidser hinanden op til lige at tage en ekstra maveøvelse. Det er smart at være to makkerpar over for hinanden på hver station, sådan at der også er kappestrid parrene imellem.

Husk alvoren. En eller flere skal påtage sig at styre æggeuret og fortælle præcis, når øvelserne starter og slutter. Den person kan godt stå midt mellem stationerne og sætte alle i gang samtidig. Det er nødvendigt med disciplin og iscenesættelse, hvis det skal blive rigtig sjovt.

Opvarmningog udstrækning er selvfølgelig også nødvendigt, så børn og voksne ikke kommer til skade.

Hæv dig selv op i armene i en gren. Brug et væltet træ som stepbænk. Løft en kævle. Løb slalom mellem birketræerne, eller spurt op ad bakken.

Skoven er propfuld af gymnastikredskaber, vægte og naturlige forhindringer, som hele familien kan have glæde af.

»Vi er inspireret af crossfit – en amerikansk træningsform, hvor man bruger de remedier, man har til rådighed. Ligesom i ’Rocky’-filmen, hvor den fattige bokser træner ved at banke løs på dyrekroppe på det slagteri, hvor han arbejder. Her er det bare naturen, vi har lige ved hånden«, fortæller Stephan Springborg, naturvejleder i Hareskoven nordvest for København.

Siksak mellem træerne
Skov- og Naturstyrelsen har slået sig sammen med Sundhedsstyrelsen og deres ’Get moving’-kampagne, hvor det gælder om at få skolebørnene til at bevæge sig.

GUIDEBrug skoven til fitness for hele familien

Onsdag og torsdag kunne 4.-klasserne fra Furesø Kommune slippe naturkræfterne løs på Gisselfeldengen tæt ved Bryggeriet Skovlyst.

Faktisk var det her på engen, Blekingegadebanden holdt skydeøvelser, men det er en helt anden historie.
Bænkpres med rafter
På græsplænen ligger fire børn og udfører det, man i fitnesscentret kalder ’bænkpres’, med granrafter. En naturvejleder i grønt tøj har øjnene på æggeuret, og nu har de et minut til at nå så mange gentagelser som muligt.

Fire andre børn er i gang med slalomløb mellem rafter, og så er der et hold i gang med at trille enorme stykker af en træstamme frem og tilbage på en afgrænset bane.

Jorden er lidt mudret, så ikke alle er vilde med at røre ved træstammerne.

Lidt mere tjekket
»Egentlig skulle de jo rode rundt med de rå kævler og løbe siksak mellem træerne – men vi har gjort det lidt mere tjekket for at kunne holde styr på de mange børn«, forklarer Stephan Springborg.

Fidusen er netop, at man kan bruge træ og terræn, ganske som det er. Men det er nødvendigt, at man lige bruger lidt tid på at planlægge ruten med for eksempel 7-10 øvelser.

Venskabelig konkurrence
Det er sjovt at være sammen to og to, så man kan gennemføre ruten i venskabelig konkurrence med makkeren. Og så kan man jo prøve at få flere gentagelser end det andet makkerpar.

»Hvor mange fik I«, spørger den grønklædte med æggeuret fire drenge, der har steppet i et minut.

»60«, »80«, »71«, »60«.

»Så tror jeg, at I er det hold, der tilsammen har fået allerflest. Godt klaret. Du havde endda armen i gips«.

Drengene smiler stolte og trækker af med deres skoletasker og cykelhjelme.
Skal lokke byboerne ud i skoven
Ideen med at gøre skoven til fitnesscenter hænger sammen med den store strategi om at åbne statsskovene mere mod publikum. Svampeture, indsamling af julepynt, naturcamping, sheltere og mountainbikestier.

LÆS OGSÅSyv efterårsting du kan opleve med børnene i naturen

Alle midler tages i brug for at lokke byboerne ud i skoven.

Leveringsdygtig i oplevelser
»Vi må se i øjnene, at vi ikke længere lever af at have træer stående i lige rækker for at kunne sælge dem til industrien. Vores opgave er at levere oplevelser og i nogle omgivelser, som er unikke. Her kan man som et af de få steder i vore dage være i fred og finde sig selv«, siger Stephan Springborg.

LÆS ARTIKELBørn bruger langt mindre tid i naturen

Nu er det frokostpause. De fleste børn har smidt jakken og sidder og damper på træstubbe med madpakker og drikkedunke, men nogle kan ikke holde sig i ro. De fortsætter med at løbe om kap mellem rafterne.

»Når de gør det frivilligt, ved vi, det er en succes«.

Forslag til flere øvelser kan du finde på www tjek.dk/motion Find flere ideer til aktiviteter i skoven på: www.skovognatur.dk/ud/aktiv

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Politiken plus

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Vi tjekker