Annonce
Motion 29. dec. 2009 KL. 18.00

Glem vægttabet - og nyd løbeturen

Drop det ensomme vaneløb og tab dig alligevel, siger Allan Zachariasen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

3 nytårsråd

1. Du skal ikke løbe for at tabe dig, men tabe dig, fordi du løber.

2. Du skal lære at løbe og fordybe dig i det – ligesom alt andet, du ønsker at få glæde af.

3. Det er ingen straf at løbe. Brug løbet til at få nye oplevelser og venner.

Kom til foredrag med Allan Zachariasen 25. januar i Pressen på Rådhuspladsen og find dit næste motionsløb her.

Løb skal være en fornøjelse og ikke en straf. Det siger en af Danmarks mest erfarne løbetrænere Allan Zachariasen.

»Jeg har hørt historien masser af gange. Man vil i form, og så går man ned i Bilka og køber et par løbesko, og så begynder man ellers efter nytår med at løbe 5 kilometer per gang. Hvis det går godt, gør man det bare tre gange om ugen. Og så undrer man sig over, at det er kedeligt, og at man ikke bliver bedre!«.

LÆS ARTIKEL Kom løbende ind i det nye år

Fynboen Allan Zachariasen, der var Danmarks hurtigste maratonløber i 80’erne, vil gerne lære folk at indse, at løb er en belønning. Og en af livets to vigtigste kilder til glæde for ham.

Hvad den anden kilde er, skal vi nok vende tilbage til senere.

De sidste 20 år har han undervist andre i løb – de sidste otte år på Skolerne i Oure Sport og Performance og før det en lige så lang årrække på La Santa Sport.

Lær at løbe
»Du er nødt til at sætte dig ind i sagerne. Ligesom du ville gøre, hvis du skulle spille golf. Så finder du en klub, læser om udstyr og køber timer hos en træner. Hvis du investerer det samme i løb, vil du også få oplevelser ud af det. Oplevelser, du har brug for at bearbejde. Og derfor skal du møde andre ligesom dig selv. I et klub eller på et kursus for eksempel«.

LÆS ARTIKEL Marathonmor blev dagens helt på Facebook

Hver uge frem til Copenhagen Marathon vil Allan Zachariasen komme med forslag til inspiration og variation i løbetræningen her på Politiken Motion. Han er en mand, der har en enorm erfaring med undervisning. Det begyndte allerede i eliteårene, hvor han holdt foredrag på skoler på Fyn, hvor man gerne ville møde den lokale helt – og trænede de unge talenter i Odenseklubben Freja.

Røde bøffer og guitar
»I de år opdagede jeg, at løb også er socialt. Jeg havde selv glæde af at træne sammen med de andre eliteløbere, Svend Erik Christensen, fætter Kurt, Bøffen og Bananen. Og jeg opdagede, at jeg var en populær træner, ikke fordi jeg var en hurtig løber, men fordi jeg var social og single. Så der var tid til at invitere de unge på bøffer og spille guitar, og vi tog til La Santa og til Sverige. Rammer og tryghed er vigtige for at udvikle et talent«, siger Allan Zachariasen.

Allan Zachariasen kom selv sent og temmelig tilfældigt ind i løbesporten. En kemilærer opfordrede ham i 10. klasse til at deltage i 1.800 meter terrænløb. Han vandt, og året efter, i 1973, blev han danmarksmester i sin aldersgruppe.

LÆS ARTIKEL Kendt kok stiller op til Boston Marathon

Måske fordi han ikke selv er opflasket med atletik, er Allan Zachariasen meget opmærksom på de skel, som findes i normale klubber. Mellem eliten, de mellemgode og begynderne, der aldrig træner på tværs.

Hans projekt er at lære folk, at man sagtens kan træne med mennesker på et andet niveau, når bare man indretter udfordringerne, så man hver især har det rigtige mål.

Så for ham er det ikke et spørgsmål om, at det skal gå stærkt, men om at lære den enkelte løber at komme videre fra det niveau, han eller hun har. I et fællesskab med andre.

»Jeg er ligeglad med, om de løber maraton på 2:10 eller 4:10. Bare de bliver bedre og lærer noget om sig selv«.

Husk bakker og trapper
»Drop tre gange om ugen ad samme rute. Selv den langsomste motionist får noget ud af bakketræning, intervaller og trappeløb. Folk tror, intervaller betyder, at man skal kaste op bagefter. Nej, tænk på, at det er fedt, fordi der er mange pauser, hvor vi kan snakke. Man skal bare lære at gøre det ordentligt«.

Allan Zachariasen mener ikke nødvendigvis, at alle bør blive bedre til at løbe, men når han holder foredrag, rækker langt de fleste hånden i vejret, når han spørger: »Hvem her ønsker at blive en bedre løber«.

Han kan hjælpe de fleste, for faktisk er det ikke så svært at opnå succes i løbeverdenen.

Succes giver motivation
»De fleste kan hurtigt løbe 5 og 10 kilometer, og mange kan også løbe et halvt eller et helt maraton. Når man så har klaret et, vil man gøre det næste hurtigere, og succes giver motivation til at fortsætte«.

Ifølge Allan Zachariasen gælder det altså om at udse sig et mål. Skaffe sig den nødvendige viden, ekspertise og menneskeligt selskab. Og så komme i gang. Det er vejen til et rigere, mere facetteret løberliv.

Fra løb til fluefiskeri
Sådan gjorde løbeeksperten fra Oure også for nogle år siden, da han fik sig en ny lidenskab. Som han nu angriber fra alle vinkler. Akkurat som han gjorde det med løb. Fluefiskeri. Efter ørred.

Nu har han personligt håndbundet over 10.000 fluer. Han har 23 stænger og har besøgt de bedste fiskepladser over hele verden. I Kamtjatka, Mongoliet, Canada, Cuba og Mellemamerika.

Når han går op i noget, så er det med hele kroppen. Som han siger:

»Jeg kan slet ikke styre det. Jeg tænder på fordybelsen«.

Kom til foredrag med Allan Zachariasen 25. januar i Pressen på Rådhuspladsen og find dit næste motionsløb her.

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 12.41
Klageklog. Danskerne ligger nummer to, når det gælder kendskab til forbrugerrettigheder. - Foto: THOMAS BORBERG

Forbrugerne er klogere end butikkerne

Danskerne har bedre styr på deres rettigheder, end de butikker de handler i.

Boligmarked
29. maj. KL. 10.09
variablet. Både når danskerne køber nyt og når de omlægger lån, foretrækker de variable lån frem for fastforrentede lån. - Foto: Arkiv. SØREN SCHNOOR

Lån med variabel rente vinder frem trods eksperternes råd

Boligejere vælger stadig variabel rente - lidt bekrymrende, mener økonom.

Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Annoncer
Annoncer

Politiken plus

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Vi tjekker