Annonce

Vigilds Blog

Motion 13. mar. 2010 KL. 06.00

Nyt, varmt yoga-studie hitter

Midt i vinterkulden har en lille bid af Indien fundet vej til København i form af et nyt yoga-studie.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For krop og psyke

  • Ordet yoga stammer fra det indiske sanskrit og betyder at forene. Det, man forsøger at forene, er krop og psyke gennem øvelser, som hedder asanas på sanskrit.

    »Overordnet skelner man imellem klassisk yoga og moderne yoga. Den klassiske yoga – for eksempel astanga og iyengar – handler om at træne kroppen og stilne sindet. De gamle yogier ville gerne slippe væk fra verden. Den moderne yoga er for eksempel hatha-yoga, og her ønsker man at bruge sindet frem for at stilne det. Moderne yogier vil gerne deltage i verden«, forklarer Soham Johansen, direktør, Hamsa Yoga Studio.

    I dag er der talrige fortolkninger af Oldindiens yogaøvelser, men for overblikkets skyld kan man dele yoga i to hovedkategorier – dynamisk og meditativ yoga. Selv om kategorierne låner af hinanden, har de hver sit respektive hovedfokus.
  • Læs mere om meditativ yoga her
  • Læs mere om dynamisk yoga her

Det er, som om man ikke kan trække vejret.

Luften er chokerende varm og tyk, som hvis man flyver fra vinter i Danmark og først står ud i Mumbais lufthavn.

Klimaanlægget i bikram-yoga-rummet viser da også cirka 40 graders varme – netop for at genskabe Indiens klima i Ryesgade midt i København.

Svimmel af varmen
»Første gang, du træner herinde, kan du føle svimmelhed. Hvis det sker, kan du sætte dig ned et øjeblik og trække vejret dybt, før du fortsætter. Det er helt normalt, indtil man vænner sig til varmen«, fortæller Trine Søndergaard.

LÆS ARTIKELBliv lykkelig af at meditere

Hun er uddannet bikram-yoga-lærer og indehaver af det første bikram-yoga-studie i Danmark, som hun åbnede sammen med sin svenske kollega Mine Taylan for nylig.

Får hovedpine og lyst til gulerødder
Som begynder lærer man hurtigt om bikram-yoga, at man ikke har særlig meget tøj på til træning, og når man har snappet efter vejret et par gange og så småt er begyndt at svede, lykkes det endelig kroppen at overbevise hjernen om, at den ikke får mindre ilt, bare fordi ilten er 40 grader varm.

Til gengæld har varmen og selve yogaøvelserne, som er helt specielle for bikram-yoga, en lang række andre fysiske virkninger.

»Jeg fik hovedpine første gang«, »Jeg gik sukkerkold under træningen«, »Jeg blev sulten efter gulerødder«, »Jeg blev vildt træt og øm i muskler, jeg ikke anede, jeg havde«, »Jeg har fået et energiboost«.

Sådan lyder det fra de udøvere, som er kommet næsten dagligt siden åbningen, eller som har trænet i udlandet. De deler gavmildt erfaringer ud til de nye, der afslører sig selv ved at flå forgæves i håndtaget til det endnu ikke færdigbyggede toilet.

Fra begynder til skorpionniveau
»Jeg blev hooked på bikram-yoga, første gang jeg prøvede det i New Zealand. Efter 17 år med elitehåndbold var min krop ret medtaget, og jeg havde netop behov for træning, der tog hensyn til mine gamle skader, men samtidig gav mig en workout af hele kroppen«, forklarer Trine Søndergaard.

Det var efter en vægtløftningsulykke, at indiske Bikram Choudhury i samarbejde med en række læger og forskere for cirka 30 år siden opfandt sin egen yogaserie med fokus på rehabilitering efter skader.

Bikram bygger på hatha-yoga, som er grundstenen i det meste yoga i dag, og består af en 90 minutter lang serie af 26 øvelser, som man altid udfører i den samme rækkefølge.

»Ligesom man kan skrue op for belastningen på en spinningcykel, kan man udføre de enkelte øvelser efter det niveau, man befinder sig på – fra begynder til meget øvet«.

Ligner en scorpion
Det er tydeligt denne fredag aften, hvor en yogalærer er på besøg i det nye studie. Uden de store anstrengelser kan hun løfte sine ben helt op mod loftet, mens hun ligger på maven, så hun ligner en skorpion i angrebsposition.

Andre nøjes med at lade benene svæve et par centimeter over det nybehandlede trægulv, mens sveden springer ud af huden.

»Det kan I måske også en dag. Bare vent. Man kan mere, end man tror«, lyder det opmuntrende fra Trine Søndergaard, som guider sine elever gennem øvelserne med høj røst og til tider rytmiske klap med hænderne. Hun cirkulerer konstant i yogasalen og kommer hurtigt til undsætning, hvis man har lavet en gang kluddermor og desperat har brug for professionel hjælp.

Mange vil gerne svede
Som en sand yogi er Bikram Choudhury selve beviset på, at hans yogaform virker. Han mistede førligheden i sine ben efter vægtløftningsulykken, og med et spinkelt håb om at genvinde sin styrke kastede han sig ud i sin egen intense træning.

»Brug af varme og høj luftfugtighed kender vi fra saunaer og badning i varme kilder, og det har en helbredende effekt. I bikram handler det også om, at vi gennem varmen skræller vores ydre lag af som skallerne på et løg, og når vi er inderst inde, skal vi lære at lytte til os selv«, forklarer Trine Søndergaard.

Overvældende interesse
Yogarummet fyldes hurtigt af lyden af den dybe, kontinuerlige vejrtrækning fra de cirka femten udøvere og den sagte lyd af deres sveddryp, der breder sig på gulvet som sporadiske polkaprikker.

Starten har været blændende for Trine Søndergaard, der satsede både sin karriere og økonomi for at åbne yogastudiet.

»Åbningstilbuddet var udsolgt på to timer, og flere uger før åbningen havde jeg over 100 mennesker, der var skrevet op til træning. Det var jo umuligt at vide, hvordan det ville blive modtaget i Danmark, men indtil videre er det gået over al forventning«.

Bikram-yoga er særlig udbredt i USA, hvor også hovedkontoret og yogien befinder sig. Der er 475 bikram-yoga-studier på verdensplan, deraf 47 i Europa, og tallet er støt stigende også i Skandinavien, ifølge Trine Søndergaard.

Annonce

PRIVATØKONOMI – Fokus på din økonomi

Læs Politiken hver MANDAG BESTIL I DAG

- Få det bedste fra politiken.dk/tjek på mail

Annoncer
Sundhed & Motion
13. feb. KL. 13.32
Løb. Nogle løber for det sociale samvær, andre for sundhedens skyld og andre for nydelsens skyld. - Foto: Finn Frandsen

Ny undersøgelse: Her er de fem løbertyper

Danske motionsløbere kortlagt i stor undersøgelse.

Dine penge
13. feb. KL. 13.44
reallønsfald. Det er kombinationen af ændrede skatter og en reallønsnedgang som følge af stigende inflation og beherskede lønstigninger, som koster i husholdningsbudgettet. - Foto: LÆRKE POSSELT

Danske Bank: Danskerne får 10.000 mindre at rutte med i år

Høj inflation, lav lønstigning og skatteændringer koster familierne købekraft.

Dine penge
13. feb. KL. 11.17 opdateret KL. 11.57
lejestøtte. 208.000 husstande modtog sidste år den såkaldte boligsikring, hvilket er en stigning på to procent i forhold til året før. - Foto: KIM AGERSTEN

Lejere fik én milliard i boligstøtte i 2011

Boligsikring og boligydelse kostede staten lidt mere i 2011 end året før.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Vi tjekker