Løberne har nu spurtet, luntet og - på det nærmeste kravlet - i mål, siden lidt i tolv, da Mikkel Kleis fra AGF kom i mål som den første, med en tid på 2:22:29 ved Copenhagen Marathon.

De første løbere, der kommer ind er mænd. Lidt efter kommer kvinderne.

Med deres sejge muskuløse ben stavrer de hurtigste løbere helt ranke omkring i målområdet med en yougurt i den ene hånd og et krus vand i den anden. Enkelte humper.

Live-tv:Live fra Copenhagen Marathon

På målstregen bliver løberne mødt af klapsalver og en mediestorm af kameraer, fotografer og journalister, der står klar til at forhøre løberne om, hvorvidt de er tilfredse med dagens indsats.

SIG HEJSend en maraton-hilsen

Efter at have passeret journalisterne får løberne bundet et Nykredit-varmetæppe om skulderen til lyden af 'Papa don't preach', der runger ud af højtalerne. Frivillige står klar med kram og forfriskninger.

FOTOJubel og lidelse hånd i hånd

Flere kommer ind. Med armene i vejret. Medaljer bliver hængt om halsen på dem. Alle er vindere. Kvinder hyldes med en rød rose. De er åbenbart lidt mere vindere.

'Problemer med chippen'
En større sten inden græsarealet i målområdet er udnævt til uofficiel platform for afmontering af de chipper, som alle løbere er udstyret med.

Chippen markerer, hvornår den enkelte løber passerer start- og målstregen og er bundet om snørebåndene i skoen på alle løbere.

KORT:Her er ruten med trafikkort

At bøje sig ned og tage chippen af efter at have løbet 42 kilometer og 195 meter, ligner på flere en uoverstigelig og urimelig overvindelse - som at skulle føde moderkagen efter barnet er ude.

Trætte løbere med fjerne blikke står vaklende omkring stenen og støtter sig op ad hinanden, en uskøn dans - enkelt og i par. Enkelte får hjælpere til at tage chippen af. Det er for meget at bøje sig.

Hist og her på græsarealet ligger en sejrsherre fladt på maven.

Guldfirer i målzonen
Blandt de hurtige løbere er roeren Eskild Ebbesen fra den famøse guldfirer. Han kom ind med en tid på 3:18 - en tid som han ikke er helt tilfreds med.

»Da  jeg havde løbet 39,9 kilometer lukkede benene sammen i kramper«, fortæller Eskild Ebbesen.

»Jeg har før løbet på den Kinesiske Mur og i London, men da jeg havde løbet de første 10 kilometer kunne jeg mærke, at det denne gang ikke handlede om tid - men om at gennemføre«, siger han til politiken.dk.

»Og da jeg havde løbet 39,9 kilometer lukkede benene sammen i kramper, så jeg var nødt til at stoppe op og strække ud«, siger den adrætte rødmossede sportsmand.

Der er intet i hans gang, der afslører hverken kramper eller utilfredshed.

Mange løber i mål trods skader
Vi møder Jesper Sørensen, der er vagtleder i samaritaner-teltet, ved målstregen. Her hjælper frivillige, der har taget mere end 50 timers kurser hos Røde Kors, de løbere, der trænger til lidt lægelig assistance efter løbet.

»De fleste, der kommer ind her har fået forstuvninger eller forvridninger, men har så alligevel valgt at gennemføre løbet - for mange handler det bare om at komme i mål«, fortæller han.

»Der har været en del småskader på grund af vejret«, fortæller han.

»Der er en del blæst, der køler løberne ned, og det giver let skader«.

Han har ikke fået nogle meldinger på alvorligere skader, men kan bekræfte at to ambulancer har været ude på ruten og hente folk. Han kan ikke fortælle nærmere.

Inde i sameritaner-teltet ligger fire-fem løbere med forskellige skader. Én er tilsyneladende dehydreret, og en frivillig sidder på hug og holder et vandkrus til ham. Løberens blik er fjernt og sløret.

Målet er nået
Kasper Andersen ligger med det ene ben oppe.

»Jeg er ikke rigtigt skadet, jeg strækker bare ud for at være på den sikre side«, siger Kasper, der på det sidste har døjet med en begyndende overbelastning. »Men jeg har faktisk ikke mærket noget til den ude på ruten«.

Det er Kaspers første maraton, og han havde sat sig for at gennemføre med en tid mellem 2:50 og tre timer.

»Jeg kom ind med en tid på 2:50:30, så jeg nåede målet«, siger en glad Kasper til politiken.dk.