Seks testpiloter, der skal tabe sig en masse overflødige kilo og samtidig være med til at besvare spørgsmålet om, hvad man skal gøre for at holde vægten nede for fremtiden, fællestræner med sundhedscoach Chris MacDonald i hans slankeskole.

»Hvile kan oversættes til genopbygning. Når vi træner, laver vi faktisk ikke andet end at bryde ned. Motion får os til at nedbryde fedt og sukkerdepoter, og samtidig får vi mikroskopiske skader i muskulaturen«, forklarer Chris MacDonald, der har sat løbebåndet ned i powerwalking-tempo for bedre at kunne tale.

Kroppen reparerer sig selv under søvn
Det er, når vi hviler eller sover, at kroppen begynder at reparere sig selv og bygge musklerne op igen. Til gengæld gør den sig lidt stærkere end før for bedre at kunne stå imod næste gang, vi udsætter den for træning.

»Kroppen gør alting i vores bedste interesse«, erklærer Chris MacDonald.

På naboløbebåndet knokler 19-årige Cecilie Rasmussen derudad med røde kinder og høj puls.

»Farten op, vi tager halvandet minut mere med den her stigning«, peptalker Chris MacDonald.

Træning er som vaccination
Den endnu mere pædagogiske historie om restitutionens rolle er, at motion fungerer som en slags vaccination. Når vi bliver vaccineret, får kroppen en svag dosis sygdom for at gøre den mere modstandsdygtig over for infektioner. Ligeledes gør træning os robuste og udholdende, og på den måde kommer vi i bedre form.

Det er også derfor, man skal blive ved med at presse sig selv lidt i træningen, så man ikke bliver på samme niveau.

»Men det er vigtigt at lade kroppen restituere, for ellers bliver vi ved med at bryde ned, inden vi er bygget op igen. Og så går det faktisk den modsatte vej med formen. Den bliver lidt dårligere for hver gang«, pointerer Chris MacDonald og udtrykker det på en anden måde:

»Mange mennesker glemmer, at hvis de træner hårdt, skal de også hvile hårdt«.

Sov mindre og bliv ulykkelig
Et vigtigt aspekt af at opfylde kroppens behov for at genoplade batterierne er at få sin nattesøvn.

Videnskabelige studier viser, at mængden af søvn hænger sammen med størrelsen på folks BMI, som er et mål for forholdet mellem højde og vægt.

Mennesker, der sover lidt, har typisk et højere BMI, altså vejer relativt mere, end dem, der får deres 7-8 timer hver nat.

Det kan have den simple årsag, at de søvnfattige er vågne i flere timer og dermed har mere tid til at spise. Men der er også forskning, som tyder på, at søvnmangel påvirker hormonbalancen negativt, så de hormoner, der styrer sult og mæthedsfornemmelse, kommer ud af balance og får en til at føle sig mere sulten.

Søvnmangel gør dig sulten
For eksempel konkluderede et amerikansk studie med 1.024 testdeltagere, at de, der sov kortere tid (5 timer pr. nat i forhold til 8 timer pr. nat) havde lavere niveau af hormonet leptin i blodet og højere niveau af hormonet ghrelin.

Sådanne ændringer i hormonprofilen vil sandsynligvis øge appetitten.

Og der er flere gode grunde til at kravle ind under dynen i ordentlig tid, fortæller Chris MacDonald.

Søvn kan ikke spares op
»60 procent af de ting, kroppen skal ordne for at gøre os stærkere, sker, når vi sover. Det er der, muskulaturen bliver stærkere, og grundlaget bliver lagt for godt humør. Hvis man vil være så usund og ulykkelig som muligt, skal man bare sørge for at sove for lidt«, lyder det gode råd.

Og så skal man være opmærksom på, at det tager lang tid for kroppen at komme sig over en nat eller to med spoleret nattesøvn.

»Man kan altså ikke gå for sent i seng mandag til fredag, gå i byen i weekenden, og så tro, at man kan redde det hjem om søndagen«, siger coachen sveddryppende fra løbemaskinen, mens to af deltagerne tager en liggende pause på gulvet.