At klare 42,195 km i løb er en udfordring, som involverer alle niveauer af menneskelig adfærd.

Det kalder Bente Klarlund Pedersen og Tor Rønnow for ’maraton management’.

Man skal kunne sætte sig mål, lave en handlingsplan og arbejde sig frem gennem delmål. Samtidig med at man skal holde liv i motivationen over halve og hele år.

Det fascinerer sundhedseksperten Bente Klarlund Pedersen, der løber en lille tur hver morgen for at kickstarte dagen.

Og det fascinerer it-manden Tor Rønnow, der har løbet over 200 maraton, siden han indledte sin løbekarriere med et rimeligt defensivt DHL i 2002. Ikke bare har han løbet, men han har også taget flere hundrede billeder undervejs, som indgår i bogen ’Elsk at løbe’.

I bogen laver de to løbere en knibtangsmanøvre fra hver sit kompetenceområde, henholdsvis lægevidenskaben og praktisk maratonindsigt og -forberedelse. Det, som de kalder ’maraton management’.

LÆS ARTIKELÅrets løber har snart løbet 100 maratonløb i år

Bente Klarlund, som også er sundhedsekspert her i Lørdagsliv, kan helt præcist og ned på et molekylært niveau forklare, hvorfor det er godt at løbe. Hvordan kroppens muskler bliver meget bedre til at hjælpe blodet af med fedt og sukker, når man er i god form. Og hvordan man får mere overskud og bedre sex, hvis man løber nok. Så se bare at komme i gang.

Tor Rønnow kan trække på sine mange kilometer på landevejene over hele verden, samtidig med at han bruger redskaberne fra Neuro Lingvistisk Programmering (NLP) til at hjælpe folk til at se, hvad der kunne være af muligheder og oplevelser i fremtiden – i stedet for at fokusere på besværlighederne.

Hvor svært kan det være
Men selv store ånder skal kæmpe hårdt for deres tanker, for som Tor Rønnows søn på 12 år sagde til ham:

»Skrive en bog om at løbe? Hvor svært kan det være? Man sætter bare den ene fod foran den anden«.

Til det siger Tor Rønnow, der er 43 år og arbejder med it hos NNIT, et datterselskab af Novo Nordisk:

»Andre løbebøger er plastret til med løbeprogrammer og træningsvejledninger. Det er slet ikke vores indgang. Vi ønsker ikke at gå ind i, hvor meget og hvor tit du skal løbe. Vi vil gerne have dig til at forstå, hvorfor du skal træne«.

LÆS ARTIKELMaratonformen kan opbygges nu

I stedet for at tale om hurtighed og intervaller fokuserer Klarlund og Rønnow på at give de nødvendige byggeklodser, så man trygt kan bevæge sig hen mod et maraton her eller i udlandet. Eller en 5 km, 10 km eller halvmaraton, hvis man lige er begyndt.

Som Bente Klarlund Pedersen siger:

»Det handler ikke kun om maraton, men om viden. Viden giver inspiration og motivation. Hvis du ved, hvad der sker, når du løber, så vil du med større sandsynlighed gøre det. For der er masser af gevinster at hente«. Selv blev professor Bente Klarlund drevet ud i en løbekarriere af den viden, hun oparbejdede på sit område. Hun er en af verdens førende forskere, når det gælder livsstilssygdomme og farerne ved inaktivitet. Og hun har siddet som formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, der blandt andet har lært danskerne om kost, rygning, alkohol og motion: Kram.

»Jeg blevet drevet ud i det af data«, siger hun.

»Jeg tænkte, at det her var da en form for bevægelse, jeg kan overskue. At sætte en fod foran den anden«.

LÆS GUIDELav løbeøvelser og slip for skaderne

For 53-årige Bente Klarlund Pedersen er løbeturen blevet et dagligt fristed, hvor hun ikke har lige så store ambitioner, som hun har i sit professionelle liv, hvor verdensklasse er det eneste, der tæller. Og så alligevel.

»I år lykkedes det mig at komme under fire timer til Copenhagen Marathon, og det er jeg da stolt af«, siger Bente Klarlund, der har løbet maraton i alt fire gange i år.

Tor Rønnow har endnu til gode at komme under fire timer trods sine mere end 200 maraton. For hans ambition har indtil nu været oplevelserne ved at komme ud og prøve løb i Danmark og i udlandet. Og det sociale ved at være med andre løbere.

LÆS ARTIKELFra cykelpige til jernmand

»I virkeligheden er vi jo alle sammen motionister. Tænk på Paris Marathon med over 30.000 deltagere, og så har du 40 mænd og 20 kvinder, der konkurrerer om at komme ind først. Alle vi andre er per definition motionister. Uanset om du løber på 2.30 eller 4.20, så er du motionist. Og du kommer i mål til en bruser, hvor der kun er koldt vand tilbage«, siger Tor Rønnow.

Sundt eller ej
Det store spørgsmål til sundhedsprofessoren er selvfølgelig, om det kan være sundt at løbe maraton. Og oven i købet at løbe maraton så tit?

»Man siger, at det er sundt at træne til maraton, men usundt at løbe en maraton. Det er noget snak. Lærebøgerne må skrives om på det her felt«, siger Bente Klarlund Pedersen.

Hun medgiver, at det formentlig er usundt at løbe en maraton, hvis man slet ikke har trænet. Men er man i form, er det bare at komme af sted.

LÆS GUIDEBliv en bedre løber næste år

Hun gennemførte i sommer et forskningsprojekt på ni ekstreme maratonløbere – heriblandt Tor – der på seks dage skulle løbe syv maraton. På en rute på 1 km på Galløkken. Frem og tilbage.

»Intet tyder på, at disse mennesker tog skade. Tværtimod. Tor kom for eksempel i bedre form, som ugen gik«, forklarer Bente Klarlund Pedersen, der vil arbejde videre med endnu større forsøg, der skal afklare, hvad der sker, når man løber.

»Jeg har ellers mest fokuseret på, hvad konsekvensen er, hvis du ikke bevæger dig. Og det er meget, meget skræmmende. Især er det skræmmende, hvor kort tids inaktivitet der skal til, før du virkelig får problemer«, siger Bente Klarlund.

Få styr på sukker og fedt
Den allervigtigste sundhedseffekt ved løb er, at musklerne begynder at udskille hormonlignende stoffer, når de arbejder.

Stofferne gør, at man lettere optager fedt og sukker fra blodbanen, og de gør, at kroppen skaffer sig af med farligt kolesterol. Samtidig bliver kroppen bedre i stand til at klare sig med fedt, sådan at der kan spares på det dyrebare glykogen, der er oplagret i musklerne.

»Det kalder man stofskiftekondition. Og du kan forbedre den efter ganske få dages træning«, forklarer Bente Klarlund.

LÆS ARTIKELHjernen vokser, når man løber

Her får motionisterne altså noget andet at gå op i end badevægten.

»Det er slet ikke nogen god ide bare at tabe sig. Det er bedre at forbedre din stofskiftekondition, så du bliver i stand til at optage det sukker og fedt, der ellers bare ligger og pladrer rundt i dine årer. Det er dumt at sulte sig tynd. Det betyder bare, at du taber muskelmasse, og så forværrer du din stofskiftekondition, da det jo netop foregår i musklerne«, siger Bente Klarlund.

»Eneste problem med stofskiftekonditionen er, at du taber den lige så hurtigt igen. To-tre dage, så ryger den. Det vil sige, at du helst ikke skal holde mere end én hviledag«.

I bogen skriver hun også, hvordan man kan holde fast i livskvalitet og et godt sexliv ved at holde musklerne i gang. For de mange hormonstoffer, de pumper ud ved hårdt arbejde, har masser af gavnlige effekter ud over fedt- og sukkeromsætning.

LÆS ARTIKELKvinder løber for helbredet – mænd løber for at blære sig

»Nå ja, og så giver løb energi og glæde. Det behøver du ikke bare tage mit ord for. Det kan måles og vejes. Du giver dine belønningscentre i hjernen en ordentlig tur uden at ty til rødvin, cigaretter, sukker eller fedt, som ellers er det, der udløser dopamin«, siger Bente Klarlund.

Delefar med fuld livskvalitet
Når disse linjer læses, er Tor Rønnow på vej mod Washington D.C., hvor han i morgen skal løbe Marine Core Marathon med start i bydelen Arlington.

Det bliver endnu en perle på den snor af begivenheder, som Tor har samlet – og i øvrigt gennemfotograferet på sit eget website temperance.dk.

LÆS GUIDEFå pulsen op på den sjove måde

Som delefar passer det ham utrolig godt at løbe som en besat hver anden uge, hvad enten det er det sociale Rudersdal Marathon, en kalkmine i Jylland eller et New York Marathon. Det giver ham venskaber og kontakter, tidsfornemmelse og livskvalitet. Som Tor Rønnow siger:

»Jeg tænker på, at min kalender er fuld af oplevelser, som jeg glæder mig til skal blive virkelighed. Træningen op til er bare indarbejdet helt automatisk«.

Når man spørger Tor Rønnow, hvad der er hans vigtigste maratonerfaring, svarer han:

»Krisestyring. Tidligere kunne jeg godt blive lidt panisk, hvis jeg havde ondt, eller følte, det var hårdt. Nu ved jeg, at selv om det går skidt fra 17 km til 22 km, vil det højst sandsynligt komme til at gå godt igen«.

’Elsk at løbe’ udkommer 3. november, 288 sider, 299 kroner. Forlaget Bianco Luno.

Fotos fra Tor Rønnows mange maraton på www.temperance.dk.