For meget af det gode er vidunderligt«.

Sådan sagde den amerikanske filmdiva Mae West.

Og selv om det ikke var motionsløb, hun tænkte på, gælder ordene også for maraton. Man kan ikke gøre det for tit.

»Man sagde tidligere, at det var sundt at træne til en maraton, men ikke sundt at løbe maraton. Det tror jeg ikke er rigtigt«, siger professor Bente Klarlund Pedersen.

Hun leder Center for Metabolisme på Rigshospitalet, hvor man for første gang nogensinde udfører et forsøg i stor skala med folk, der er i ekstremt god løbeform. Testpersonerne består af op mod 100 mennesker, der har løbet mellem 10 og 200 maraton, og som har løbet mindst to inden for det sidste år.

I forsøget har hver løber en makker på samme alder og med samme BMI – men som ikke træner.

LÆS ARTIKELMaratonløbere søges til videnskabeligt forsøg

»Vi vil for første gang kunne skille faktorerne ad, så vi kan se, hvad der skyldes motionen«, siger Bente Klarlund.

Formålet er at finde ud af, om folk med et aktivt liv opbygger modstandskraft over for diabetes og en række kræftsygdomme. Og at kortlægge, hvad motion betyder for psyken.

Maratonlægen er begejstret
Leder af forsøgsrækken er amerikanske Matthew Laye, der selv har løbet maraton på 2 timer og 28 minutter, og han er meget entusiastisk over at få lov at kigge dybt i sine medløberes lårmuskler.

For et af de allervigtigste redskaber er en lille vævsprøve fra forsøgspersonernes lår, mens de er under bedøvelse, lidt ligesom når de borer kerner ud af indlandsisen. Resultatet er et lille stykke kød på størrelse med en halv ært.

LÆS ARTIKELFra overvægtig til jernmand

»Når jeg står med to muskelbiopsier, taget fra to forskellige personer, hvor den ene er meget aktiv og den anden har en passiv livsform, kan jeg tydeligt se, at selve vævet har en anden farve. Løberne har flere mitokondrier (de små kraftværker, der omsætter ilt og leverer energi til kroppen, red.) og kapillærer (blodkar, red.). Så de ser rødere ud«, siger Matthew Laye.

Endnu større forskelle viser sig, når han begynder at dyrke muskelfibrene i sine petriskåle. Her forsøger han sig også med at påvirke dem elektrisk for at få dem til at trække sig sammen – altså styrketræning på celleniveau.

»Løbernes muskler vokser helt vildt. De er nærmest ikke til at styre og holde nede i skålen«, siger den amerikanske forskningsleder, der håber at nå frem til ny viden om stamceller, og hvordan vi bedst stimulerer kroppens allermindste byggeklodser.

Fjerner sukker og fedt
Mens Matthew Laye forklarer, sidder en af forsøgspersonerne helt stille i en stol og læser i en bog med en kanyle i armen.

Niels Tørsløv, 51 år, der er trafikchef i Københavns Kommune og maratonløber, har lige drukket et glas sukkervand. Nu skal medicinstuderende Mille Bækdal Nielsen tappe ham for en lille smule blod hvert 10. minut for at se, hvor godt hans krop håndterer sukker.

LÆS TJEKGode løbestrømper letter de tunge ben

Antagelig vil man finde, at Niels kun behøver fremstille meget lidt insulin for at få omsat sukkeret, og at hans muskler meget hurtigt optager den nye energi. Til forskel fra inaktive og meget overvægtige mennesker, som er nødt til at producere masser af insulin for omsætte samme mængde sukker – og som har sværere ved at optage det i musklerne.

Det samme forhold gælder evnen til at omsætte fedt og nedbryde dårligt kolesterol. Gode, velmotionerede muskler giver et bedre stofskifte.

Giver ekstra hjernevindinger
Ud over vævsprøver og stofskifte bliver forsøgspersonen skannet, så man kan se forholdet mellem muskler, fedt og knogler. Og her viser løberne sig ikke overraskende at have stærke knogler.

Man tjekker også deres fysiske form, når de løber på et løbebånd. Og så har man i dette eksperiment medtaget den mentale vinkel, hvor man kigger på indlæringsevne og humør.

Det foregår ved en kognitiv test, der minder om den, mange har prøvet ved ansættelsessamtale eller til session.

Et forsøg i Tyskland har vist, at efter tre måneders fysisk træning vil en urgammel del af hjernen, hippocampus, vokse 10-15 procent. Og da den søhestlignende hippocampus har at gøre med indlæring og koncentration, burde folk i god fysisk form altså være klogere og hurtigere til at lære end mennesker, der ikke bruger deres krop.

LÆS ARTIKELHjernen vokser, når man løber

I testen på Rigshospitalet skal man løse gåder, huske, sammenligne og vurdere nogle udsagn. Bagefter kan fagfolk sige noget om forsøgspersonens evne til at fokusere og koncentrere sig – og om hans humør og psykiske robusthed. Og alt tyder på, at løberne scorer højt.

»Men det, vi endnu ikke ved, er, om det er særligt begavede mennesker, der vælger at blive løbere. Eller om løbere bliver klogere, fordi de løber«, siger Bente Klarlund Pedersen, som derfor udfører forsøget med et ’partnermatch’.

LÆS ARTIKEL44.000 motionister pumper musklerne med doping

Det vil sige, at videnskabsfolkene på Center for Metabolisme skal finde en mand med samme alder og BMI som trafikchef Niels Tørslev og lade ham gennemgå hele den mølle, han er i fuld gang med.

Herefter vil det så vise sig, om det ikke bare er klogt at bevæge sig, men at man måske ligefrem bliver klogere af det.