Annonce
Motion 22. okt. 2011 KL. 07.00

Løb: Lær at blive en vinder

Skal du løbe Copenhagen Marathon til maj? Eller har du et andet stort motionsmål? Så kan du få brug for lidt olympisk vindermentalitet fra medaljetager Lars H. Nielsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Sådan kommer du i mål

Dyrk drømmen. Mærk efter, om det er vigtigt nok for dig. Tænk det igennem, er du klar til alle op- og nedturene? Er det lige nu, du skal kaste dig ud i for eksempel en maraton?

Del drømmen. Fortæl om din ambition på arbejdet, til familierne og vennerne. Det forpligter dig.

Sælg drømmen. Få din families støtte til projektet, og vær tydelig om dine planer, så dine pårørende ved, hvad der forventes. Ellers ryger opbakningen.

Lev drømmen. Allier dig med mesteren. Find dygtige folk, der kan hjælpe dig med et maratonløbs aspekter. Træn med løbere, der er dygtigere end dig. Søg udfordringer.

Kilde: Lars H. Nielsen, OlymPeak

Du kan finde mange flere gode råd her:
Bliv maratonklar med Zachariasens træningsplan

Har du en lille maratondrøm, der ligger og rumler? Så kan du drage nytte af lidt erfaringer om, hvordan vindere opfører sig. Og din nye mere vindende adfærd vil give bonus, ikke bare i forhold til træning og maratontid, men også i familielivet og på arbejdspladsen.

»Jeg møder mange topledere, der fortæller mig, at der, hvor de har lært sig mest om fokusering og udholdenhed, er i sport. Det er dér, de har prøvet at sætte et ambitiøst mål og arbejde hen imod det«, fortæller Lars H. Nielsen, der i mere end 20 år har rådgivet firmaer i sin konsulentvirksomhed OlymPeak blandt andet ud fra erfaringer, han selv har høstet som topidrætsmand.

LÆS ARTIKEL Bliv maratonklar med Zachariasens træningsplan

Fra drøm til virkelighed
Han har netop udgivet bogen ’Vinderkultur’ på Gyldendal, der handler om, hvordan man opnår professionelle og personlige mål i tilværelsen. Og han var den grå eminence bag triatleten Torbjørn Sindballe og hans kamp for at nå på podiet på Hawaii. Temaet er: Hvordan gør man drømme til virkelighed?

Selv havde Lars H. Nielsen allerede som 7-årig en drøm. Han ville deltage i indmarchen ved de olympiske lege. Den ambition lykkedes ved OL i Los Angeles i 1984, hvor han også var med til at vinde bronze i roning.

Drømme og knofedt
»Medaljen var mindre vigtig. For mig handlede det om selve indmarchen. At jeg nåede mit mål og fik opfyldt min drøm. Det farlige i den drøm er, at jeg jo aldrig ville kunne invitere mig selv til indmarchen til de olympiske lege. Dermed kunne jeg have risikeret, at det aldrig lykkedes. Så reglen er, at man skal lade sig motivere af drømmen, men i hverdagen skal man fokusere på sig selv og sine præstationer, ikke kun det store mål«.

Ifølge Lars H. Nielsen gælder det altså om at fokusere på det, man har kontrol over. Forberedelserne. Træningsplanen. Kosten. Kommunikationen. Samarbejdet. Det er hjemmearbejdet, som skal gøres. Belønningen er flow – følelsen af, at det hele går op i en højere enhed, fordi man bruger alle ressourcer uden at være bange for fiasko.

LÆS ARTIKELGode råd: Få fart på det næste maratonløb

»Her finder vi nok grunden til, at vi har et behov for at udfordre os selv, for det er i flow, vi finder tilfredsstillelsen og lykken. Det er, når udfordringer og evner harmonerer. Når man lige akkurat kan klare skærene. Man er til stede, lige præcis hvor man er. I roning siger vi: Båden flyver. Det gør den selvfølgelig ikke, men det føles sådan«.

Definition af en vinder
Lars H. Nielsen dyrker stadig svømning på et højt plan og kan stadig få den samme form for tilfredsstillelse, når brikkerne falder på plads. For følelsen af at være en vinder handler jo om, hvordan man definerer det at være en vinder.

»Hvis du er elitesportsmand, er det fair nok at prøve at blive danmarksmester eller verdens bedste. Men er du ikke absolut i toppen, hvordan bliver du så nummer 1? Hvordan giver det overhovedet mening at være nummer 7.448, der kommer i mål til et maraton og får hængt medaljen om halsen«, spørger Lars H. Nielsen, der naturligvis også har et svar parat.

LÆS ARTIKEL26 løberåd til vejen mod maraton-succes

Definitionen på en vinder er en person, der bruger sit potentiale mere end 100 procent. Uanset om man bliver nummer 1 eller nummer 7.448.

»Det vil sige, at det ikke er godt nok at gøre, som du plejer. Du skal have åbnet øjnene for andre måder at gøre det på. En anden træningsplan, en ny form for ernæring, særlig tekniktræning. Du skal udfordre dig selv og lære nye ting. Ikke bare løbe turen rundt om Søerne igen og igen. Sådan vinder du en lille sejr over dig selv«, siger Lars N. Nielsen.

Så man skal altså smide al skam til side. Opsøge dygtige trænere og vejledere og finde sig nogle løbekammerater, der er hurtigere og mere erfarne end én selv. For det er vinderadfærd. At sætte spørgsmålstegn ved sine egne antagelser. At turde søge råd og gøre tingene på en ny måde.

LÆS ARTIKELSådan undgår du at gå ned på de sidste kilometer

Husk at få baglandet med
En anden ting, som vindere har til fælles, er, at de er opmærksomme på deres interessenter. De overvejer, hvordan deres nye mål indvirker på familie og kolleger, så det nye projekt ikke ødelægger opbakningen fra baglandet.

»Man skal også skabe succes for sine omgivelser for at kunne lykkes i længden. Da jeg var med roholdet, startede hver sæson med, at vi gennemgik de kommende måneder og fik overblik over træningslejre og stævner, så familien vidste, hvad de kunne regne med. Det duer ikke at blive så optaget af sit projekt, at man bare stikker hovedet i busken og klarer sit, mens familielivet sejler. Forventningerne skal være afstemt, for at fokuseringen kan holdes, når presset bliver størst«.

»Restitution er en del af træningen«
Så realisme og en klar træningsplan skal der til. Ellers narrer man ikke bare sig selv, men også dem, der stoler på én.

»Og så skal man huske at give sig tid til at genvinde kræfterne, at restituere. Det betyder ikke nødvendigvis bare at ligge på ryggen. Men at gøre noget, så energien vender tilbage igen. Vi kan ikke tåle at være i projektgear og eksekvering hele tiden. Restitution er en del af træningen«

Annonce
Annoncer
Dine penge
29. maj. KL. 07.50
Pirateri. Mange mærkevarer er udsat for massiv kopiering. Kvaliteten på kopierne er mange gange så god at det næsten er umuligt at afgøre hvilken der er originalen selv for et trænet øje. Her er det to Canada Goose jakker. Den sorte er originalen. Kopien er beslaglagt i Københavns Lufthavn. - Foto: JONAS PRYNER ANDERSEN

Skat snupper flere private med kopivarer

En lovændring er nødvendig, hvis man vil problemet til livs, mener eksperter.

Livsstil
26. maj. KL. 11.01
Blåstemplet. Kaffe har længe været lasten, der ikke var god for os. Nu viser ny undersøgelse anderledes resultater. - Foto: Thomas Borberg

Forskere: Du kan roligt gå amokka

Nu må myterne om den usunde kaffe pakke sammen, fastslår en gruppe danske forskere.

Vi guider
25. maj. KL. 16.52
Grill. Brankede bøffer med røget smag indeholder kræftfremkaldende stoffer. Kostekspert Birgitte Escherich giver råd om, hvordan man griller sundere. (Arkivfoto) - Foto: Jacob Ehrbahn

Sådan burde du grille - men det vil du sikkert ikke høre

Grillsmagen er (desværre) kræftfremkaldende. Her er nogle tips til, hvordan du minimerer grillens skadelige virkning.

Annoncer
Annoncer

Politiken plus

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com

Vi tjekker