Denne artikel er til forældre, pædagoger og andre, der vil børn og unge det godt. Det duer ikke at vente med motion til, når diabetes 2 og reality tv-holdet fra TV3s ’Ekstremt fed’ står og banker på døren. Børn i bevægelse får en sjovere ungdom – og bliver sundere voksne.

Hos Sparta kender man udviklingskurven. Til Politiken Mini Maraton dagen før Nykredit Copenhagen Marathon i maj står tusindvis af forældre i kø med deres 5-7 årige unger, der skal ud og løbe 1 kilometer og have medalje. Hurra.

Men så er det, det tynder ud. De store børn har rigtig svært ved at komme ud på deres 2 kilometer. Computeren og kammeraterne lokker, og forældrene synes måske, at børnene nu er så store, at det er svært at diktere weekendens program.

LÆS ARTIKELFyrre kilo tabt, energi og selvtillid vundet

Derfor tilbyder Sparta i år fire lørdage på Stadion i København med sjov og opbyggelig fællestræning for at få dellerne i frigear op til Mini Maraton. Fordi løb i sig selv ikke er vanvittigt inspirerende.

»Man løber ikke for sjov. Men det skal være sjovt at løbe«, siger Rico Priesner, der bliver Spartas træner på lørdagstilbuddet til de 10-15 årige. Normalt er han løbe/sprinttræner for Spartas egne 10-14 årige medlemmer.

Der skal hele tiden ske noget
Som ung synes han faktisk, det var kedeligt at løbe. Han gjorde det kun for at blive en bedre fodboldspiller. Men da karrieren som professionel røg sammen med akillessenen, så fik han smag for mellemdistance (1500 m - 10.000 m) på eliteplan.

»De færreste børn vil af sig selv synes det er sjovt at løbe. Derfor skal den voksne eller træneren sørge for, at der hele tiden sker noget. At vi stopper ved et klatrestativ, går trillebør eller laver armhævninger. Alle skal komme hjem fra turen med en god oplevelse«.

Rico Priesner advarer mod, at det bliver forældrenes projekt, og at det kommer til at handle om at tvinge den unge væk fra computeren hver anden dag, uanset om det regner eller sne.

»Ingen der bliver pålagt at løbe, synes det er sjovt. Det gælder om at anerkende og lytte til sit barn og finde ud af, hvad motivationen kunne være. Og finde nogle små mål, der er til at nå. Sådan at der kommer en succesoplevelse ud af det«, siger Rico Priesner.

LÆS ARTIKELForskere: Du kan komme sovende til topformen

Han advarer mod, at man ensidigt lægger op til løb, for børn er bare ikke gearet til at skulle løbe først 2 kilometer, så 5 kilometer og så halvmaraton. De skal lære at bruge deres krop alsidigt og få gode oplevelser med deres egen fysik og kammerater.

Gevinsten for at skubbe et stort barn i gang er, at den unge får større selvtillid, evne til at koncentrere sig og lære nye ting.

Undgå ondt i ryggen
Der er masser af videnskabeligt belæg for, at motion er umagen værd, også for børn og unge.

I Ballerup-Tårnby projektet har professor Lars Bo Andersen fra Syddansk Universitet siden 2001 fulgt en årgang af skolebørn, hvor en udvalgt gruppe har fået ekstra timer med fysisk aktivitet.

Her viser det sig, at børn, der var i dårlig form i 6 års alderen (overvægt, nedsat insulinfølsomhed) har endnu større risiko for at udvikle livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og sukkersyge, hvis de ikke får ekstra fysisk aktivitet i årene frem til 9 års alderen.

Samtidig viste målinger, at tre år med fysisk aktivitet gjorde især pigers knogler stærkere, mens drengene, der fik ekstra fysisk træning, fik en bedre insulinfølsomhed.

LÆS ARTIKEL Ungdomsidræt skal også være sjovt på andetholdet

Altså kan fysisk aktivitet i årene fra 6 til 9 være med til, at man senere undgår problemer med ondt i ryggen eller diabetes.

»Hvis et barn løber, klatrer i træer, går ’trillebør’, så får knoglerne de stød, som er nødvendige for at skelettet vokser sig stærkt«, forklarer Pernille Nordby, der er uddannet human fysiolog fra Institut for Idræt på Københavns Universitet.

Hun har for nylig i sin ph.d.-afhandling undersøgt de gavnlige effekter, som motion har på unge, overvægtige mænd. Og undersøgelsen viste, at det er selve motionen, der gør forskellen på sundhedstilstanden. Bare at tabe sig ved at spise mindre er ikke nok.

»Det handler om flow. At få gang i systemet. Stofskiftet, og evnen til at omsætte fedt og sukker, bliver forbedret, når man motionerer. Hendes resultater viser at det er mindre vigtigt, præcis hvad vi spiser, og hvor meget. Så længe motoren får lov at arbejde og forbrænder de fødevarer vi indtager. Det er lidt af en begmand til alle de smarte mode-slankekure«.

Børn laver intervaltræning
Hun er selv mor til en dreng på snart 12 år, og hun gør alt, hvad hun kan for, at han får trykket på speederen. Men hun minder om, at man netop skal være bevidst om, at børn fungerer på en anden måde end voksne.

»Jeg løb sammen med ham til DHL-stafetten, og han løb helt automatisk turen som ren intervaltræning. Han spurtede helt vildt. Og så gik han, indtil jeg indhentede ham. Så spurtede han igen. Og gik. Alle fem kilometer«.

LÆS ARTIKELTeenagepiger: »Vi bakker hinanden rigtig meget op«

Hun advarer forældre mod at blive alt for ambitiøse. Tving ikke børnene til at løbe eller til at svømme baner i bassinet. Prioriter legen og samværet.

»Meget sportslige forældre kan give børnene præstationsangst. Prøv i stedet at gå med over i børnebassinet og hyg dig med barnet. Det vigtigste er ikke, hvor ’bilen’ kører hen. Men at vi kommer ud og køre så tit som muligt«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken Motion