Hvornår begyndte du at løbe?

»Jeg har altid hadet at løbe. Jeg har været en rigtig boldpige. Håndbold, badminton, alt det der. Da jeg så blev journalistpraktikant, kunne jeg ikke få det til at hænge sammen med faste tider og aftaler med andre, og så begyndte jeg at løbe«.

»Da vi gik ind i år 2000, skulle man jo finde på noget vildt, og der aftalte jeg simpelthen med en veninde, at vi skulle løbe maraton. Til trods for at ingen af os var særlig vilde med at løbe, og at jeg på det tidspunkt aldrig havde løbet over 10 km«.

Hvordan gik det så?

»Jamen, det var frygteligt! Det var Københavns maraton, og jeg slæbte mig ind over målstregen på 4 timer og 34 minutter og kastede op. Der lovede jeg mig selv, at det ville jeg aldrig gøre mere«.

Hvad gik så galt?

»Jo, så blev jeg 30 år og ville igen bevise over for mig selv, at jeg kunne gennemføre maraton – og på en bedre tid end første gang. Og så skar jeg faktisk tre kvarter af min første tid og løb på 3:51 i 2007«.

Du var speaker ved maraton i København sidste år – fik du løbet ved siden af?

»Ja, jeg var i Sydafrika at løbe maraton. Det var simpelthen fantastisk. Jeg løb mellem dyrene på en slags safari til fods og fik set det Afrika, som jeg aldrig havde været i. Jeg har fundet ud af, at man kan kombinere løb med oplevelser, så det oven i købet giver noget helt andet, end hvis man bare er turist«.

Var det varmt?

»Nej, det var vel 25 grader, men tørt, ikke fugtigt. Men det var hårdt, fordi det er så kuperet. På et tidspunkt løber man 3 km ned fra et plateau; det gør så ondt i knæene at bremse. I bunden skal man løbe 10 km i sand. Hvorefter man skal 3 km op igen med en voldsom stigning. Jeg kom i mål på 4:58, så det var godt nok. For der var også tid til at stoppe og tage bille8der undervejs. Det gav mig mod på mere. Jeg vil gerne til Jordan og løbe maraton i området ved den historiske by Petra«.

Hvor vigtig er tiden for dig?

»Selv om jeg siger, den ikke betyder noget, så er jeg jo en konkurrencepige. Det går i blodet på mig. Det gælder sgu om at vinde. Men jeg vil også sige, at efter at jeg er begyndt på fællestræningen med Sparta om søndagen, har jeg opdaget, at løb også er socialt. Jeg snakker med vildt mange hyggelige mennesker – og man bliver drevet frem ved at være i flok. Når det nu tager så meget tid at træne, er det vigtigt, at det er rart«.

Hvad er dit bedste råd til debutanter?

»Forberedelsen betyder alt. Til mit første løb havde jeg løbet for langsomt i forhold til det, jeg løb på selve dagen. Man skal altså træne i samme tempo, som man har tænkt sig at løbe i. Hvis træningen er i orden, kan maraton bare komme an«.