De ser, for nu at sige det mildt, en smule mærkede ud, de to unge mænd. Nærmest støttende sig til hinanden vakler de hen til en bænk bag målområdet og sætter sig.

Mads Funder på 21 år og Rasmus Steffensen, 20, har netop gennemført deres livs første maraton og løbet i henholdsvis 3.36 og 3.28. Og det er jo ikke så tosset, når man kun har trænet i fire måneder.

»Det gik godt, rigtig godt«, siger Mads Funder, mens han guffer et bæger yoghurt i sig.

»Så jeg er meget tilfreds. Selv om de sidste kilometer var ulidelige«, siger han.

Se hele resultatlisten

Rasmus Steffensen nikker.

»Jeg var ved at græde af smerte, da jeg løb over målstregen. Men det var også en overvældende følelse«, siger han, inden de to vakler væk.

Snæver rute nogle steder
Lene Fjelking er derimod en rutineret maratonløber. 19 gange har hun gennemført de lidt over 42 kilometer og har blandet andet deltaget i berømte løb som dem i Berlin, New York og på den kinesiske mur.

Den 47-årige kvinde har gennemført dagens maraton i tiden 3.34 og er i store træk godt tilfreds med løbet.

»Ruten var o.k. Men den var lidt snæver, nogle steder, og vi blev nødt til at stoppe op«, siger hun.

Selv om Lene Fjelking altså har prøvet det mange gange, er fornemmelsen efter at have gennemført et maraton lige utrolig hver gang.

»Jeg får sådan en helt fantastisk lykkefornemmelse. Alle er søde, og alle problemer er forsvundet. Det er så fedt«, siger hun

En fed oplevelse
Målområdet er stuvende fyldt med løbere, indhyllet i blå kapper af plastik. Duften af appelsinskiver hænger i luften. Nogle sidder og spiser, andre går rundt med et lykkeligt smil om munden og en medalje om halsen. Mange forsøger at strække de stive muskler ud. Blandt andre Kirsten Møller på 29, der har lagt det ene ben op på en affaldscontainer.

Også hun har netop gennemført sit første maraton på 3 timer og 47 minutter.

»Jeg er simpelthen så lettet over, at jeg gennemførte. For jeg havde haft smerter i foden op til og var ikke sikker på, at jeg kunne gøre det«, siger hun.

Det har været en stor oplevelse for Kirsten Møller at deltage. Men hun er også glad for at det er ovre.

»Jeg har sådan en god ’Yes, I did it’-fornemmelse i kroppen«, siger hun, Som egentlig ikke havde troet, at hun ville prøve det igen, men nu er hun ikke så sikker.

»Det har været en fed oplevelse, så hvem ved«.