Vi skal næsten seks år tilbage i tiden.

Martin Parkhøi var lige fyldt 30 år, og velmenende kammerater havde givet ham en masse løbetøj. I størrelse X-large.

Et liv som single med masser af lange arbejdsdage som aktieanalytiker i Danske Bank havde ført ham ud i en rigtig usund livsstil med alt for meget arbejde, junkfood og øl, når han bagefter gik i byen for at koble af.

Hans vægt havde sneget sig op på 96 kilo, og selv om han er 181 cm høj, lå hans BMI på 29,7 og han måtte erkende, at han var blevet i omegnen af fed.

Mellem jul og nytår tog Martin Parkhøi sig sammen og prøvede sin fødselsdagsgave. Han kiggede ned ad sig selv og måtte konstatere, at tøjet strammede trods den store størrelse. Han besluttede at gå i gang med at løbe.

LÆS ARTIKELChris: Klæd dig ordentligt på til løbeturen

»Jeg startede for at tabe mig. Det var min eneste grund. På mine første ture kunne jeg ikke løbe tre km uden at holde en pause. Men jeg holdt fast, og det blev hurtigt bedre, og jeg kunne se det på vægten«.

»Mange tror, at hvis man løber langt, så taber man sig. Det er ikke rigtigt. 80 procent af vægttabet var, fordi jeg passede på med, hvad jeg spiste, og hvor meget jeg spiste. Og det hjalp mig, at det var så hårdt at træne. For hvis man lige har anstrengt sig i en time, hvorfor så sætte sig ned og spise croissant og kakaomælk?«.

LÆS ARTIKELMobilen hjælper Sarah med at tabe sig

Martin Parkhøi havde sat som mål, at han ville gennemføre B.T. Halvmaraton (21,1 km) i starten af maj. Men han opdagede, at han havde talent for løb, og forbedringerne kom hurtigt.

En frisk beslutning
Så han tog en frisk beslutning – og løb samme måned også Copenhagen Marathon. På under tre timer, hvad de fleste selv meget seriøse motionister kun kan drømme om. Kampvægten var nu røget 16 kg ned til 80 kg.

Siden da har Martin Parkhøi forbedret sin maratontid hver eneste gang, indtil han sidste år blev danmarksmester ved Copenhagen Maraton i tiden 2:24:57. På dette tidspunkt vejede han kun 70 kg.

»Hemmeligheden for mig er at presse mig selv. Jeg fik et Garmin-ur med gps i januar 2007, så jeg hele tiden kunne se min tid i dag i forhold til i går. Hvert træningspas blev mere intenst. Jeg løb ikke flere kilometer i 07 end i 06, men forbedrede mig med 14 minutter på maratontiden«, siger Martin Parkhøi.

»Og så meldte jeg mig ind i Sparta – man skal være i en klub for at stille op til DM – og dér har jeg fundet nogle gode løbepartnere, der hele tiden kan presse mig«.

Clark Kent i løb
Hvis du befinder dig i det indre København i nærheden af Købmagergade og Illum, vil du kunne se en toptrænet atlet ankomme til Danske Banks afdeling i Silkegade.

Her løber han ind, foretager en omvendt Supermans-omklædning, sådan at han få minutter senere kan sidde klar i skjorte og jakkesæt foran sine computerskærme med kurser og handler. Når arbejdsdagen er slut, tager han løbetøjet på igen og suser hjem.

»En gang om ugen tager jeg fem par sokker, underbukser og skjorter med. Vi har bad i kælderen, hvor jeg også har tandbørste, shampoo og mine jakkesæt hængende, og så bruger jeg det samme løbetøj til og fra. Det er et spørgsmål om at få rytmen ind«.

Koster kun 20 minutter
Martin Parkhøi løber normalt 15-20 km om dagen. 7,5 km om morgenen og 10 om aftenen. Det tager ham 36-37 minutter at løbe hjem i et afslappet tempo – bussen tager en halv time.

Så alt i alt koster træningen ham måske 20 minutter ekstra om dagen. Hertil kommer nogle timer på stadion med struktureret intervaltræning, men det behøver motionisten ikke.

»Det er en vigtig pointe, når jeg prøver at motivere min omgangskreds. Det behøver ikke tage så lang tid. Løb, inden du kommer hjem! Når først man har sat sig ned og er sammen med kæresten, er det svært at rejse sig igen fra sofaen. Prøv også at lægge løb ind, når du alligevel har ærinder. Hvis jeg skal til Elgiganten for at finde en printerpatron, starter jeg ikke bilen, men løber derhen med en rygsæk«.

Husk at bevare løbeglæden
Historien om Martin Parkhøi er Disney-agtig. Han taber sig, får store sportslige succeser, lærer sig at gå på arbejde på en mere sund måde – og han oplever større selvtillid og selvværd. Nå ja, og så flytter han i hus med sin samlever i næste uge. Men der er altid en bagside, også af en maratonmedalje.

»Det blev måske lidt for hårdt op til Copenhagen Marathon de sidste to år. Jeg har jo ikke løbet så længe, og siden 2007 har jeg øget træningsmængden markant. Jeg lagde ud med 30 km om ugen, og nu lå jeg pludselig og trænede langt over 100 km op til maraton«.

Kroppen sætter begrænsninger
Selv om Martin Parkhøi har gode gener – både en farfar og en oldefar har DM-medaljer – så sætter kroppen altså sine egne begrænsninger. Netop nu er han ved at komme sig over betændelse i hoften. Før det har knæene og akillessenen være betændt.

LÆS ARTIKELMaraton er ikke specielt sundt

»Man skal passe på og lytte til sin krop, og så skal jeg huske på, at det ikke er en sur pligt. Mit mål med Copenhagen Marathon 2010 er at få løbeglæden tilbage. Og så nappe lidt af tiden«, siger Martin Parkhøi, der har 2:22:32 som personlig rekord fra Amsterdam 2008.

Mange har spurgt, om han fortryder, at han kom så sent i gang. Men den slags tanker har aldrig martret maratonmanden.

»Jeg er glad for, at jeg er startet. Det er aldrig for sent at gå i gang. Uanset hvad målet er, og hvor langt dit potentiale rækker«.

INTERVIEW»Jeg sked i bukserne af overanstrengelse«