Annonce
Annonce
Motion 4. jan. 2010 KL. 14.48

Danskerne er vilde med sportsure

Over en halv million danskere har et sportsur med GPS, speedometer eller pulsmåler.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hjemmesider

Orienteringsløber Signe Klinting har tjekket en række hjemmesider, som man kan bruge til at overføre data fra sit sportsur eller fra sin mobil med GPS:

www.mtbtracks.dk: »Rigtig god hjemmeside til mountainbikeryttere. Mulighed for en fin analyse af træningsdataene, og sitet er nemt at bruge. Der er god inspiration til mountainbikeruter, og i et forum kan man komme i kontakt med andre cyklister«.

www.endomondo.com: »Et forum for løbere med GPS, hvor man kan analysere sine træningsdata. Man kan nøjes med at bruge sin mobil, og sitet er nemt at gå til. Man kan søge efter gode ruter efter disciplin og nærområde, og der er i det hele taget god inspiration til løb«.

www.maps.google.dk: »Jeg kan ikke bruge Google til mit løb, da det udelukkende er et site med kort. Fint redskab til mountainbike, hvor man kan kode ind, hvor i verden man mødes, og få en rutevejledning dertil«.

www.mapmytracks.com: »Man skal købe sig til den fulde version. Det virker ret rodet, og der er meget reklame«.

Vi er et af de flittigste lande i verden til at benytte avanceret løbeteknik.

Danmark er det tredjestørste land i verden, hvad angår salget af vores sportsure med GPS, fortæller produktchef Søren Burø fra Garmin i Danmark og fortsætter:

»Vi er kun overgået af USA og Canada. Det er særlig det sidste års tid, at salget er steget markant – alene i julen 2009 forventer vi at sælge 20.000 GPS-ure«.

TJEK: Nike overrasker i test af sportsure

Forhandlerne af de mest udbredte sportsure på det danske marked anslår, at langt over 30.000 danskere har et Suunto sportsur, over 20.000 har et Nike + Sportband, cirka 100.000 har et Garminur med GPS, og at der på nuværende tidspunkt er mellem 250.000 og 500.000 brugere af sportsure fra Polar.

Flest bruges til sport

Det upræcise tal fra Polar skyldes, at det er svært at danne et komplet overblik over danskernes brug af urene, påpeger Peter Engberg fra Polar.

Nogle ure ligger måske bare derhjemme, mens andre bliver brugt som hverdagsure, men eftersom urene har egenskaber som puls- og hastighedsmåling, er det højst sandsynligt størstedelen, der bliver brugt til sport.

Vi er en nation af løbere
»Når det gælder vores onlineforum Garmin Connect for løbere, er danskerne de mest flittige i verden til at logge ind. Danmark er i den grad blevet en løbenation«, vurderer Søren Burø fra Garmin.

Det er ikke kun selve urene, det handler om, men også de muligheder, urene har for at overføre data til en pc og videre ud til nettet, hvor man kan dele sine træningsdata med andre.

Den tendens mærker man også hos Nike, hvis Nike+ Sportsband, der genererer diverse statistikker på et fælles løbeforum på nettet, er populær blandt danskerne.