Nogle af os har brug for en god ven for at opdage, at vi er kommet på afveje. Sådan en havde forretningsmanden Thomas Schwartz, 47 år. Og sådan en vil Thomas Schwartz nu selv gerne være for andre. Være den gode ven, der prikker på skulderen. Så andre får det lille skub, der kan føre til en stor livsstilsændring.

På det to år gamle foto fra Det Indiske Ocean sidder Thomas Schwartz i speedbåden med solbriller på og viser sin fangst frem. En enorm, skinnende yellowfin-tun, som han selv har halet op af havet ud for Mozambiques kyst. Fiskeren selv er også ganske godt i stand. 122 kg. Huden glinser, og den grønne polo er størrelse XXL, men det bekymrede ikke Thomas Schwartz, der levede det gode liv med hele verden som hjemmebane som producent af designerradioer, der produceres i Asien og snart forhandles over det meste af hele verden.

»Jeg havde ikke noget problem. Min livsstil er udadvendt, og jeg rejser meget, og jeg bor i perioder i Hongkong i forbindelse med mit firma, International Receiver Company. Så det var da en intens livsstil, men ikke noget, jeg bekymrede mig om«, forklarer Thomas Schwartz, der i dag har tabt sig 40 kg. Og gennemført en jernmand.

Heldigvis prikkede vennen Claus Vinholt ham på skulderen. Ikke én gang, men rigtig mange gange. Det førte til en lillebitte kursændring, der gav Thomas Schwartz et nyt og mere tilfredsstillende liv. Men det holdt hårdt at komme i gang.

Gik til spinning i trods
»Min ven Claus og jeg har en tradition med at mødes til en fredagsøl i hans frisørforretning og snakke lidt. Hver gang sagde han, at nu skulle jeg tage at komme i gang med noget. At jeg skulle gå til spinning med ham. Men jeg nægtede. Min idrætskarriere stoppede, da jeg kom ud af forsvaret i midten af 80’erne, og jeg havde ikke løbet siden«.

Efter en lang overtalelsesperiode fik Thomas Schwartz nok af vennens plageri. Han indvilligede derfor i at gå til spinning (kondicykling på hold med høj musik og instruktør) i et halvt år. Mandag. Onsdag. Fredag. Kl. 6.15.

»Det var kun, fordi jeg var stædig. Jeg ville bevise over for Claus, at det kunne jeg sagtens. »Nu gør jeg det så. 72 timer i alt. Og så holder du kæft, mens vi drikker øl«, sagde jeg. Det handlede slet ikke om sundhed for mig«.

De to eneste kostændringer, Thomas Schwartz gennemførte, var at droppe søndagsjunkfooden og sige et bedrøvet farvel til Gentofte Pølsevogn. Alligevel var resultatet imponerende.

»I starten var jeg bare træt efter træningen. Jeg faldt i søvn hen over bordet, når jeg kom på arbejde, og det gjorde ondt i hele kroppen«.

Fra træthed til overskud
Men efter tre måneder ændrede billedet sig. Thomas Schwartz var ikke længere kobberrød i hovedet, når han kom ind på jobbet, og han faldt ikke mere i søvn hen over skrivebordet. Hans krop havde vænnet sig til det nye liv, og han havde ikke lyst til slik og kager. Pludselig kunne han ikke længere undvære sin morgenspinning, som også gav pote mentalt.

»Finanskrisen og andre udfordringer gjorde, at det nærmest var et helle at komme til spinning. Jeg skulle ikke træffe nogle beslutninger i en hel time. Det var fantastisk«.

Nu begyndte han også at løbe på løbebånd. Snart kunne han klare 5 km, og 31. december 2010, altså godt et år efter starten på spinningcyklen, klarede han sit første store mål – en halvmaraton på 2 timer og 10 minutter.

»Den nytårsaften faldt jeg i søvn kl. 1. Uden at have tømt baren for en gangs skyld«.

Triatlon gav bedre livskvalitet
I træningscentret hos fitnessdk havde han mødt spinninginstruktøren Anders Rørbæk, som står bag centrets triatlonsatsning, hvor man træner almindelige mennesker op til at kunne klare Challenge Copenhagen. Thomas Schwartz var derfor med på sidelinjen i 2010, da jernmandskonkurrencen for første gang ramte København, og i 2011 fik han trænet sig op til jernmandsudfordringen – på et plan, så han i august kunne løbe i mål på Christiansborg Slotsplads i hvidt slimfit tøj med datteren i hånden efter 12 timer og 14 minutter med svømning, cykling og en maraton til sidst.

»Det største var ikke engang selve dagen, men det at komme derhen. Alle de venner jeg har fået i triatlonsammenhængen. Min livskvalitet«.

For at give andre muligheden for at opnå de samme gevinster vil Thomas Schwartz sponsere to kommende jernmænd, så de kan få råd til cykel, våddragt, træningstøj, sko og energiprodukter. Helst vil han give gaven til nogle, der ikke engang selv ved, at de har lyst til at blive jernmænd. Som tror, at alt er fint, som det er, ganske som han selv gjorde det, før han fandt sin egen indre jernmand.

Den eneste virkelige ulempe ved forvandlingen er, at Thomas Schwartz hele tiden må købe nyt tøj. Den poloshirt i XXL, han brugte til at fiske i, ville han ikke kunne passe. Nu er han nede i medium, og jakkesættene bliver også hele tiden for store.

»Og så kan jeg oplyse, at der ikke er ret gode penge i brugt tøj«.

Nå, ja, og så er der en anden bivirkning. Nemlig at mange af de forretningsforbindelser, som Thomas Schwartz møder hvert år til en stor messe om forbrugerteknologi, ikke kan genkende ham.

FACEBOOKBliv ven med Politiken