Lyden af taktfaste, anstrengte åndedræt og lugten af den sved, der vælter af deltagerne på holdet, fylder cykeltræningslokalet hos fitness dk på Nørrebro i København.

Klarafine Lildholdt er vinrød i hovedet, og hun skærer ansigt af anstrengelse. Hun står som resten af holdet op på cyklen på 18. minut og kigger sammenbidt ned på sine ben som for at indgyde dem kraft til at tvinge pedalerne rundt. Hendes hjerte hamrer 157 slag i minuttet, og hun har ramt 90 procent af sin maks. puls, kan man se på en skærm, der hænger på væggen i træningslokalet.

LÆS OGSÅSådan sidder du rigtigt på spinningcyklen

»Jeg er blevet bedre til at presse mig selv. I starten, når træningen var hård, tænkte jeg: Jeg kan ikke. Nu tænker jeg: Du kan godt, det er bare smerte«, siger Klarafine Lildholdt.

For seks måneder siden begyndte hun at træne sig op til at kunne gennemføre Challenge Copenhagen 12. august. Dengang vejede hun 108 kilo, var helt ude af form og havde ofte en cola for munden eller hånden nede i en pose slik.

Nu træner hun 14 timer om ugen, har tabt lige omkring 30 kilo, kan klare tre strenge cykeltimer i træk, og for et par uger siden løb hun 10 kilometer på en time. Tankerne er fulde af ærefrygt over for den kæmpeudfordring, der hver dag rykker tættere på, men også af ny erkendelse.

LÆS OGSÅFra det fede liv til slank jernmand

»Det motiverer mig, at målet er så absurd. Jeg er ærgerlig over, at jeg skulle blive næsten 42 år, før jeg fandt ud af, hvor sjovt det er at presse sig selv«, siger Klarafine Lildholdt, der har fået en slags motto:

»Sigt efter månen. Du rammer den måske ikke, men du ender blandt stjernerne«.

I cykelsalen er der udsyn til stramme maveskind, markerede overarme og muskuløse ben.

Større vægttab må vente
Klarafine Lildholdt fylder stadig lidt mere i landskabet end de andre. Men hun føler sig som en steg og er stolt, når hun møder sig selv i spejlet.

»Det der med, at folk, der taber sig, stadig føler sig fede, har jeg ikke rigtig. Jeg har også tabt mig mentalt. De kilo, jeg har tabt, svarer til at have begge mine børn på armen og bære rundt på dem. Det er ret vildt at tænke på«, siger hun.
En  babe. Sådan ser Klarafine Lildholdt sig selv i dag, 28 kilo lettere, end før projektet startede i november. Foto: Jacob Ehrbahn og Lærke Posselt

Vægttabet betyder også, at hendes krop endelig er fuldt funktionsdygtig. Hun kan løbe distancer, som tidligere udgjorde en anstrengende cykeltur, og hun kan sidde med benene over kors. Alligevel ærgrer hun sig. For hun når ikke sit mål om at tabe sig 40 kilo inden Challenge Copenhagen. Om ganske kort tid skal hun stoppe med at tabe sig, fordi yderligere vægttab vil nedbryde hendes muskelmasse for meget.

LÆS OGSÅSådan undgår du sukkerfælderne på jobbet

»Det er frustrerende, at min vægt står stille. Jeg skal løbe en maraton, og det ville være rigtig fedt at have de 10 kilo mindre at bære på«, siger Klarafine Lildholdt.

Holdånd og mentorordning
»Var der nogle, der tog elevatoren op i dag«, spørger cykelinstruktøren ud i salen.

»Nej!«, lyder det grinende fra holddeltagerne – som om. Fitness dk har dannet et hold, der sammen træner op til Challenge Copenhagen. De tager blandt andet på cykelture og holder øvelsesløb. Ud over det store hold har Klarafine Lildholdts sponsor samlet et hold på fem, der alle skal kæmpe ekstra for at blive klar til august.

LÆS OGSÅFyrre kilo tabt, energi og selvtillid vundet

»Det er en helt særlig rejse med dem. De har set mig nærmest kravle på en løbetur, og de kan se, hvor meget jeg har forbedret mig – ofte bedre, end jeg selv kan«, siger hun.

Netop det at træne på et hold, betyder meget. Klarafine Lildholdt kan mærke, at rygraden er blevet stærkere, og at hårene vokser frem på brystet. Hun føler sig sej. Men samtidig er hun dybt taknemmelig over for de mennesker, der hjælper hende. Uden dem var det aldrig gået, siger hun.

»Oplevelserne med holdet giver overskud. Jeg er notorisk den langsomste, altid bagerst. Jeg føler, jeg er en belastning for de andre, men det er ikke det, jeg oplever. Folk er så søde og hjælpsomme. Det bliver man bare glad i låget af«, siger den 42-årige triatlet.

LÆS OGSÅEn jernmand taler ud om stædighed, smerte og lettelse

Især hendes mentor, en rutineret triatlet, der også træner i fitness dk, er uundværlig.

»Min mentor er der altid. Når jeg er stresset og ked af det, og når jeg skal vide, om man skal have underbukser på under sine cykelshorts. Ingenting er for stort, og intet er for småt«, siger Klarafine Lildholdt.

»Jeg kunne ikke have klaret det uden. Støtten giver mig lyst til at betale tilbage, og det kan jeg kun gøre ved at give alt, hvad jeg har, og det har jeg gjort«, siger hun.

Nye mål, ny drivkraft
Klarafine Lildholdt ved nu, at hun skal gå efter noget nyt, når Challenge Copenhagen er klaret.

»Det her er en rejse. Reelt er Challenge Copenhagen målet, men jeg håber, at det bare bliver et stop på vejen, selv om det er en rimelig stor station«, siger hun med et smil.

LÆS OGSÅChallenge Copenhagen bliver vært for DM

»Take your passion, and make it happen, pictures come alive, you can dance right through your life«, synger Irene Cara til de svedende cyklister, præcis som hun sang det til den unge danserinde i filmen ’Flashdance’, der forfølger sin drøm om at komme ind på en fin danseskole, selvom hendes udgangspunkt er dårligere end de andre ansøgeres. Filmen slutter, uden at man får at vide, om hun er optaget. Ligesom det endnu er uvist, om Klarafine Lildholdt klarer det 225 km lange løb 12. august.

FACEBOOKBliv ven med Politiken