»I'm singing in the rain, just singing in rain«, galer Klarafine Lildholdt op imod de regntunge skyer og vinden, der ikke kan hverken vaske eller viske smilet af hendes læber.

Hun sidder foroverbøjet på sin enkelstartscykel iført hvidt cykeltøj, pink træningsokker til knæene og med to drikkedunke bag sadlen og én fastgjort på styret. Den er fyldt med energidrik og udstyret med et sugerør, hun kan gribe med læberne uden at skulle slippe styret. Hun er tre timer inde i Challenge Aarhus, en triatlon på en halv jernmands distance med 1,9 km crawl i havet, 90 km på cykel og 21 km løb.

LÆS ARTIKEL Eksamensræs: Styrkeprøven må vente, men huen er i hus

For syv måneder siden havde hele scenariet været ren utopi for Klarafine Lildholdt. Dengang vejede hun 108 kilo og kunne kun løbe to minutter. Så var hun færdig. Hun kom tandsmør på brødet og sovs på kartoflerne.

Men 19. november startede et træningsforløb, der skulle give hende formen til at gennemføre en jernmand ved Challenge Copenhagen 12. august. Nu sidder den 42-årige mor til to og smiler, næsten halvvejs igennem en fysisk udfordring, der vil være uoverkommelig for de fleste.

LÆS ARTIKEL De skal gå fra overvægtige til elite-triatleter på syv måneder

Hun er punkteret og har tisset i bukserne på cyklen. Regnen har dog vasket urinen væk igen.

»Det er awesome, det her! Jeg er så lykkelig, at jeg kunne tude. Så tissede jeg i bukserne i stedet for, det skulle jo ud den ene vej eller den anden. Jeg troede ikke, jeg kunne gøre det, men der var ingen toiletter, og de siger, man bare skal gøre det. Jeg følte mig vild og sej og meget macho«, griner Klarafine Lildholdt.

»Det  her er ikke tuttenuttet. Det er ren råstyrke«, siger Klarafine, efter at have gennemført Challenge Aarhus. Foto: Magnus Holm

Vejret skifter mellem regn, der pisker, milde skyer og små solstrejf, alt imens vinden rusker i Klarafine Lildholdt og de andre omkring 1.300 triatleter, der arbejder sig igennem det bakkede østjyske landskab ad snoede veje med stejle stigninger, igennem Odder og Skanderborg og hele vejen tilbage til Tangkrogen tæt på Aarhus centrum.

Barsk barndom giver fighterånd
Klarafine Lildholdt har trænet sammen med fitness.dk's triatlonhold, og her har hun også fået en mentor, Marie Vedel, der selv er erfaren triatlet.

»Hun klarer den, det er helt hundrede«, siger mentoren tidligt søndag morgen, før starten går til Challenge Aarhus.

En stor del af Klarafine Lildholdts stædighed og råstyrke har hun groet i løbet af sin noget barske barndom, mener Marie Vedel. Klarafine Lildholdts far drak, og hun levede med en latent trussel om tæsk. Det er mange år siden, hun brød den onde cirkel, og i dag har hun både kandidatgrad i erhvervsøkonomi og kernefamilie. Nu tror Marie Vedel på, at viljen vil føre Klarafine Lildholdt til endnu en sejr.

»Der er ingen tvivl om, at den mentale styrke skal være der, for at man kan gennemføre sådan noget som det her. Og jeg kunne mærke på Klarafine fra starten, at det var den. Hendes baggrund har givet hende en fighterånd, der siger spar to«, siger hun.

LÆS ARTIKEL På vej mod Ironman: Klarafine og Nikolaj har tabt sig 65 kilo

Da Klarafine Lildholdt tre timer tidligere trippede rundt i vandkanten ved Moesgård Strand med en mave, der ulmede af nervøsitet og en snert af ærefrygt, havde hun da heller ikke planer om at kaste våddragten i ringen.

»Jeg tror på det. Det kan godt være, det er naivt, men sådan har jeg det. Medmindre jeg får en skade, så kan jeg ikke se, hvad der skulle stoppe mig. At give op er ikke en mulighed. Min største frygt er, at jeg bliver sidst. Jeg ville synes, at det var så kikset«, siger den 42-årige triatlondebutant.

Triatlon på hjernen
Klarafine Lildholdt har forberedt sig minutiøst. Hun har lavet lange lister om alt fra, at cykelskoene skal pakkes, til at hun skal huske at flette sit hår. Hun kunne ikke være mere klar, da hun 8.05 kaster sig i vandet sammen med de over hundrede andre kvinder, alle iført våddragt og lyserøde badehætter. Det larmer som kølvandet på en færge, mens deres arme pisker i vandet, og feltet trækker fra land og ud i bølgerne. Publikum hujer og hepper fra stranden, og den næste bølge af deltagere tager opstilling.

»Det her er sgu stort. Det er lidt ligesom at aflevere speciale på min kandidat og skulle op og forsvare den. Jeg glæder mig til at prøve det af og finde ud af, om anstrengelserne bærer frugt«, siger Klarafine Lildholdt lige inden.

Anstrengelserne bærer saftig frugt, skal det vise sig. Hun klarer svømmeturen på 47 minutter på trods af, at sigtbarheden er dårlig, og det føles som at svømme i en grøn suppe. Cykelturen tager hende fire timer, og så sidder hun i skiftezone to.

»Jeg tror, at man kan holde guldfisk i mine cykelsko«, siger Klarafine Lildholdt, imens hun skifter til tørre sokker og løbesko og ærgrer sig over, at hun ikke pakkede et håndklæde i sin røde skiftetaske.

LÆS ARTIKEL Fyrre kilo tabt, energi og selvtillid vundet

Få minutter senere tager hun hul på den 21 km lange løberute. Hun er ingen sprinter, og løb er den svageste disciplin i hendes triatlon, men hun okser sig langsomt igennem under opildnende tilråb fra de mange tilskuere, der følger med fra fortovene.

»Jeg når et skilt, hvor der står 18,2 km, og løber forbi en familie. Så udbryder jeg bare: »Jeg har aldrig løbet så langt før!« Og det er jo helt vildt. Det er min første halvmaraton, og den tager jeg dæleme efter 90 km på cykel og knap 2 km i hav. Det synes jeg egentlig er i orden«, siger Klarafine Lildholdt.

Glædestårer.  Både Klarafine og hendes mentor Maria Vedel, der har fulgt hende hele vejen, havde våde øjne under deres sejrskram. Foto: Magnus Holm

Hun er ikke kommet sovende til den form, der lige nu viser sit værd. Selv om Klarafine Lildholdt er arbejdsløs, tager træningen så meget tid, at hun stort set ikke har set sine venner det sidste halve år. Men hun kalder selv sin triatlontræning for en asocial socialsport, fordi hun samtidig er kommet tæt på mange af de andre triatleter.

»Måske bliver man et godt menneske af at dyrke triatlon, eller også er det bare gode mennesker, der dyrker det. For det er virkelig et godt selskab at være i, hvor jeg har mødt uendelig meget venlighed og hjælpsomhed«, siger den 42-årige erhvervsøkonom, der dog undrer sig over, at arbejdsgiverne kan blive ved at overse hendes mange ansøgninger.

»Måske er det de mandlige chefer, der ikke kan lide, at jeg har mere nosser, end de har«, siger hun.

Salte tårer og svidende lår
Klarafine Lildholdt løber over målstregen efter 7 timer og 32 minutter, og fra det sidste hjørne inden opløbet løber flere holdkammerater med og hepper langs hegnet. Den nyudklækkede elitetriatlets muskler, knæ og ryg skriger, men selvtilliden strutter og stråler. Hun er tørstig, men afgiver alligevel lidt mere væske, i form af salte tårer, fordi hun bliver rørt, da hendes mentor omfavner hende med blanke øjne.

Hendes ben er smurt ind i olie efter to punkteringer, der krævede nye slanger på cykelhjulene, og huden mellem lårene svider, fordi Klarafine Lildholdt har tisset i træningstøjet seks gange undervejs. To gange i våddragten, to gange på cykelruten og til sidst to gange, imens hun tilbagelagde den 21 km lange løbetur.

LÆS ARTIKEL »Man er en lille smule sej«

»Det her er ikke tuttenuttet. Ikke pæne negle og høje hæle. Det er ren råstyrke«, siger hun.

»Fuck, det er fedt. Yes!«, siger Klarafine Lildholdt ud i flokken af lykønskende venner. Familien er hjemme i Valby og har fulgt med i mellemtiderne via en sms-service.

»Hvis mine knæ kunne tale, ville de sige: Det her, det gør du bare ikke igen. Mine muskler ville sige: Det her, det må du godt lige forberede os lidt bedre på en anden gang«, siger hun, da hun lidt senere sidder ned.

Men Klarafine Lildholdt har tænkt sig at overhøre dem, for om to måneder kaster hun sig ud i den dobbelte distance.

»Challenge Copenhagen er noget af det største, jeg kommer til at gøre i mit liv. Den hele ironman bliver edder banke mig hård. Lige nu tænker jeg, at det klarer jeg aldrig. Men samtidig har jeg jo klaret det her, så jeg tænker også, at det nok skal gå«, siger hun.

FACEBOOKBliv ven med Politiken