Det tærer at lave en 'jernmand'. Ikke bare på triatleten, men også på de pårørende, der i høj grad er med til at betale prisen for de 3,8 km svømning, 180 km cykling og 42,195 løb.

Politiken Motion har talt med flere partnere, som føler sig frustrede over den indsats, de er blevet nødt til at levere i disciplinen: Alene på hjemmefronten.

LÆS ARTIKELJernmands-enke træt af sit sololiv

Skal du være jernmand, så bør din træning starte med, at du finder ud af, hvor meget din triatlon skal fylde i forhold til andre vigtige ting i livet. Partner, familie og job. For en sand vinder kommer over målstregen uden at have sat resten af sit liv over styr.

Det mener Aleksandar Markovic-Sørensen, tidligere pro-triatlet og nu indehaver af firmaet OOB Coaching, der hjælper omkring 140 motionister og professionelle atleter med at nå deres mål, som kan være alt fra at tabe nogle kg til at gennemføre fuld jernmand.

Hvad er vigtigst?
»Mange griber det forkert an. De lader sig forvirre af udfordringen. I stedet skal man altid starte processen med at spørge: Hvem er jeg, hvad er vigtigst for mig? Er det for eksempel min elskede, min familie, mit arbejde, så kommer træningen som fjerde prioritet«, siger Aleksandar Markovic-Sørensen.

LÆS ARTIKELDownload dit kort over Challenge Copenhagen her

»Ok, hvad har jeg at gøre med? Det kunne være 8 timer om ugen, og så må vi jo indrette træningen, så de timer kan gøre det, måske suppleret med at man træner ekstra i ferierne«.

For Aleksandar Markovic-Sørensen handler det om balance. Hvis man bliver for fanatisk med træning eller med mad, så er det pludselig meget usundt.

Husk din partner
»Du kan sagtens lave ironman uden at ende på et sømandshjem ene og forladt. Det kræver bare, at du sætter dig ned med din elskede og ser det igennem. Jeg vil rigtig gerne det her. Hvad har vi af tid? Er det realistisk?«.

En triatlonkone, Maria Maxwell som Politiken Motion har talt med, fortæller, at hendes mand virker som om, at træningen er en slags narkotikum for ham. Og at hans afhængighed gør, at han ikke kan se, at han forsømmer sit familieliv. Til det siger Aleksandar Sørensen-Markovic:

»Jeg tror ikke, det handler om afhængighed og endorfiner. Det er bare meget nemt at blive grebet af en ting, man holder af. Ligesom man kan blive grebet af at spille computerspil hele natten. Men man må huske at slukke en gang imellem og tænke – hvad er vigtigst for mig? Bruger jeg for lang tid på det her? Er jeg tilfreds med mit liv?«.

LÆS ARTIKELKvindelig borgmester vil være jernmand

Så altså. Det er vigtigt at reflektere og prioritere. Hvilket også betyder, at Aleksandar Sørensen-Markovic er ekstra på vagt, hvis han får en klient, der ensidigt er optaget af sit mål.

»Hvis folk kun fortæller mig om drømmen og karboncyklen, så spørger jeg til familien. Man kan ikke bare køre med 120 km ind i en væg helt alene. Start med at få hjemmefronten på plads«.