Annonce
Copenhagen marathon 20. maj. 2012 KL. 08.50

Kom småfrysende til maratonstart

Løbsdirektør anbefaler minimal påklædning på årets hidtil varmeste dag.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det bliver årets varmeste dag til Nykredit Copenhagen Marathon i dag. Og de 12.000 løbere har slet ikke haft tid til at vænne sig til varmen. Så hav respekt for varmegraderne.

Hellere for lidt end for meget
»Tag hellere for lidt end for meget. Du skal faktisk småfryse, når du kommer til start«, siger Dorte Vibjerg, direktør for Sparta og selv elitemaratonløbet.

LÆS ARTIKELHjernen vokser, når man løber

Starten går kl.9.30, hvor Vibjerg minder om, at alene det store felt faktisk varmer løberne.

Værst bliver det ved middagstid for motionisterne, når varmen kryber over 20 grader.

For mens eliten er ved løbe i mål på Islandsbrygge, så er der stadig mange kilometer hjem, hvis man ligger på gennemsnitstiden, 4 timer og et kvarter.

LÆS OGSÅPoliti: Intet trafikkaos - endnu

»Man skal altid lægge forsigtigt ud. Når det oveni købet er varmt, er det endnu vigtigere, at man ikke lader sig hidse op af de andres tempo. Og så husk at drikke fra første depot!«, siger Dorte Vibjerg.

Skulle man alligevel få det skidt, så find nærmeste drikkedepot, hvor man kan få væske og blive tilset af samaritter, der kan tilkalde de cyklende læger, hvis den er gal.

LÆS OGSÅBang: Løbefesten er i gang

Nå, ja, og så god tur. Ved Islandsbrygge venter en dukkert i Havnebadet og en kølig Mikkeller fadøl, brygget specielt til alle de, der klarer 42,195 km på årets varmeste dag.