Annonce
Sundhed 30. jan. 2012 KL. 09.35

Hvert tredje barn har ingen ulykkesforsikring

Siden årsskiftet har de fleste kommuner droppet de kollektive børneulykkesforsikringer.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
banner
banner
print

Hvis dit barn falder i skolegården og slår nogle af tænderne ud eller får en rygskade, er det ikke længere kommunen, der dækker udgifterne til efterfølgende behandling og genoptræning, skriver 24timer.

I 2011 afgjorde Indenrigs- og Sundhedsministeriet, at offentlige børneulykkesforsikringer er ulovlige, og derfor har næsten alle kommuner i Danmark fra årsskiftet droppet forsikringerne, og nogle enkelte udfaser dem i løbet af de kommende måneder. Det betyder, at rigtig mange børn slet ikke er forsikrede, hvis ikke forældrene har købt en privat børneulykkesforsikring.

LÆS ARTIKELSe her, om dit barn står uden ulykkesforsikring

»Langt de fleste kommuner har opsagt ulykkesforsikringerne ved årsskiftet. Derfor er det vigtigt, at forældrene er er opmærksomme på, om børnene er dækket i den tid, de er i daginstitutionen eller skolen,« siger Natalia Lehnsdal, juridisk konsulent i Kommunernes Landsforening, til 24timer.

En tredjedel af landets forældre har ikke tegnet børneulykkesforsikring, oplyser forsikringsselskabernes brancheforening, Forsikring og Pension.

»Den tredjedel af de danske forældre, hvis børn ikke har en børneulykkesforsikring, kan komme i klemme, hvis et barn for eksempel brækker ryggen eller får en hjerneskade, som de skal leve med resten af livet. Førhen havde de den kollektive ulykkesforsikring at falde tilbage på, men den mulighed er væk nu,« siger Riccardo Krogh Pescatori, der er konsulent i Forsikring og Pension, til 24timer.

LÆS ARTIKELAdvokat til huskøbere: Hyr selv en byggesagkyndig

Forældrenes Landsforening, FOLA, opfordrer også familier til at købe en privat ulykkesforsikring.

»Det kan få store økonomiske følger, hvis man ikke har en børneulykkesforsikring, så det vil vi helt klart anbefale. Jeg kan tvivle på, hvor mange forældre der ved, at kommunen ikke længere har den ordning,« siger næstformand Dorthe Boe Danbjørg til 24timer.

Ingen fælles interesse
Årsagen til, at kommuner ikke må yde økonomisk støtte ved ulykker, er at det ’ikke varetager fællesskabets interesser’, fastslog Indenrigs- og Sundhedsministeriet sidste år:

»Baggrunden for dette forbud mod begunstigelse af enkeltpersoner og grupper af enkeltpersoner er, at kommunen er et fællesskab af borgere, og at dens formål er at varetage disse fællesinteresser. Der er ingen fælles interesser i at yde økonomisk støtte til enkeltpersoner alene med henblik på at spare dem for udgifter,« skrev Indenrigs- og Sundhedsministeriet i august 2011 i et brev til Kommunernes Landsforening.

Kommunerne vil dog fortsat være erstatningspligtige, hvis det kan bevises, at skaden skete på grund af nogle forhold i skolen eller daginstitutionen, der ikke er i orden. Hvis barnet for eksempel falder ned af en stol, fordi benet sidder løst, er det kommunens ansvar at dække skaden.

FACEBOOKBliv ven med Politiken

Annonce
Annoncer
Forbrugerjura
29. maj. KL. 08.53

Unge gamblere har frit spil

I otte ud af ni butikker kan 17-årige købe Oddset-kuponer.

Dine penge
27. maj. KL. 09.29
Avl. Konfirmationsgaverne kan vokse betydeligt med bankernes forholdsvis høje renter. - Foto: JOACHIM ADRIAN

Banker lokker konfirmander med høje renter

Med tilbud om op til 12,5 procent i rente prøver især de mindre banker at vinde nye, unge kunder - og måske få deres forældre med i købet.

Copenhagen marathon
25. maj. KL. 23.34
LØGNHALS. Løberen skal tage meldingerne fra sit ur med et gran salt. - Foto: DITTE VALENTE

GPS-ekspert: Så meget lyver dit løbe-ur

Løbere stoler ofte blindt på deres gps-ur. Dårlig ide, siger ekspert.

Annoncer
Annoncer

Frokost-fitness:
Find alle øvelser her


Er du gået glip af en af Birgitte Nymanns øvelser, så find dem her!

1-2 minutters træning lyder ikke af meget, men frokostfitness kan gøre en forskel. Politiken har i samarbejde med træningsekspert Birgitte Nymann lavet en række små træningsvideoer med træningsekspert Birgitte Nymann, der viser dig vej til velvære på arbejdet.

Klik her: Frokostfitness - alle øvelserne

Politiken plus

Vi tjekker

Find dit næste motionsløb


MOTIONSLØB over hele Danmark på motionslob.dk
MARATONLØB over hele verden på marathons.ahotu.com