Annonce
Annonce
Sundhed 2. maj. 2012 KL. 12.23

Polleneksplosion: Det gode vejr rammer allergikere hårdt

Pollensæsonen i begyndt. Solen og det varme vejr giver enorme mængder birkepollen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Pollental

Pollental er det gennemsnitlige antal pollen, der er i en kubikmeter luft i løbet af et døgn. Pollenvarslingen er inddelt i tre intervaller:

  • Få: Under 30 pollen per kubikmeter luft - kun allergikere, der er særligt følsomme får symptomer.
  • Moderat: Mellem 30 og 100 pollen per kubikmeter luft - Mange allergikere vil have symptomer.
  • Høj: Over hundrede pollen per kubikmeter luft - De fleste allergikere har symptomer.

Intervallerne er bygget på dagbogsstudier med allergikere i begyndelsen af 1980'erne.

Kilde: Astma-Allergi Danmark

Hvis man er allergisk over for birkepollen, så er det med at huske sin høfebermedicin i disse dage. Sæsonen for birkepollen er begyndt, og det varme vejr med masser af sol får træerne til at frigive endnu mere pollen.

»Dagene omkring 1. maj er i gennemsnit den allerværste sæson for birkepollen. Det er det også i år, fordi træernes blomstring falder sammen med en masse sol og varme. Det kan træerne godt lide, og det giver mange pollen i luften«, siger Janne Sommer, biolog hos Astma-Allergi Danmark, som måler pollentallene.

VI GUIDERHer er 10 tips til at holde pollenallergien nede

Pollentallene bliver målt af to såkaldte pollenfælder. Den ene står på taget af Danmarks Meteorologiske Institut i København, den anden står på taget af Regionshospitalet i Viborg. Disse fælder fanger pollen over et helt døgn. Disse pollen bliver så talt op manuelt gennem et mikroskop.

»I forgårs målte vi dagens tal for på birk på 1.672, det er det tredje højeste birkepollental i 16 år. Det er ikke så tit, at vi når over 1.000«, siger Janne Sommer.

Gårsdagens pollental for birk var på 1.490.

Det er værst omkring frokost
De gode betingelser for birkepollen kan gøre disse dage til en prøvelse for mange allergikere. Janne Sommer siger, man som allergiker skal huske sin medicin i øjeblikket.

»Hvis man ikke synes, at medicinen virker, så skal man tilbage til lægen. Nogle gange skal man igennem to-tre forskellige præparater for at finde noget, der virker på ens allergi«, siger Janne Sommer.

LÆS MEREAllergikere har ofte bøvl i sexlivet

Af andre råd nævner hun, at man skal holde øje med pollenvarslingen og vejret for det kommende døgn. Som tommelfingerregel kan man sige, at hvis det er sæson for pollen, så vil der være flere pollen i luften på varme dage end på kolde dage.

Derudover kan man holde sig indendørs i timerne omkring frokost, hvor der er flest pollen i luften. Janne Sommer anbefaler, at man lufter ud derhjemme tidlig morgen eller sen aften, hvor duggen er faldet og har fanget en del af de pollen, der er i luften.

LÆS MEREPolleneksplosion: Mængden af birkepollen steget fra 1 til 70 på blot et døgn

Pollen sætter sig både i vores hår og tøj, så hvis man har langt hår, kan man skylle eller vaske sit hår inden sengetid.

Birkesæsonen er kort
Birkepollenallergikere skal heldigvis ikke være på vagt meget længere end et par uger.

»Sæsonen er kort og intensiv, så inden for den næste uges til vil det klinge af igen. Tallene vil gå fra mange til moderat og i løbet af 14 dage, vil sæsonen være slut«, siger Janne Sommer.

LÆS MEREDen første forårsdag kommer med pollentrusler

Kampen mod pollen tager dog til igen i slutningen af maj, hvor sæsonen for græspollen begynder. Den topper omkring Skt. Hans og varer indtil september.

Knap en million danskere er allergiske over for enten birk eller græs.

FACEBOOKBliv ven med Politiken