Før sin fedmeoperation var Marianne Hansen så stor, at hun ikke kunne lege med ungerne fra børnehaven ude i skoven.

Det kan den 56-årige pædagog nu, hvor hun er 50 kilo lettere, end dengang hun vejede 120 kg.

»Jeg kan kravle ind i en hule i skoven uden at sidde fast. Tidligere kunne jeg måske nok mase mig igennem, men så vidste jeg ikke, hvordan jeg skulle få krænget den hule af mig igen. Operationen har givet mig et helt nyt liv. Jeg kan bidrage til samfundet i stedet for at være en belastning«, siger hun.

Inden operationen havde Marianne Hansen i 40 år forgæves prøvet at tabe sig og holde fast i vægttabet.

Dermed er hun et billede på den konklusion, Dansk Sundhedsinstitut drager i et nyt studie af, hvor meget overvægtige taber sig, når de indgår i forsøg, hvor de skal spise sundere og motionere mere: Deltagerne taber ganske få kilo, og efter nogle år tager de vægten på igen.

Fede er dårligt stillet
Forskerne har gennemtrawlet de seneste ti års videnskabelige litteratur om, hvor godt tiltag virker, der retter sig mod overvægtiges livsstil.

»Det er nedslående, men vi må sætte forventningerne ned til, hvor langt vi kan nå med forebyggelse og interventioner mod svært overvægtiges livsstil. Undersøgelsen viser, at effekten er begrænset.

LÆS OGSÅDanskerne ryger mindre - men bliver federe

De overvægtige er dårligt stillet. Interventioner mod livsstil kan ikke dække det behov for hjælp, som fedmeoperationerne tidligere dækkede«, siger direktør Jes Søgaard fra Dansk Sundhedsinstitut, der har lavet undersøgelsen for Danske Regioner.

For halvandet år siden blev svært overvægtiges adgang til fedmeoperationer begrænset, så tusindvis ikke længere kan komme under kniven. Udgifterne til operationerne var på få år eksploderet til en kvart milliard kroner årlig, og der var stor bekymring for, at patienterne mange år efter operationen ville opleve farlige og livstruende komplikationer.

Ministeren bør komme på banen
Jes Søgaard understreger, at der i den videnskabelige litteratur også er enkelte lyspunkter, som regionerne bør lade sig inspirere af, når de skal udvikle tilbud som erstatning for operationerne. Det klart bedste resultat opnås, når tiltagene både retter sig mod kost, motion og mod den forståelse, den tykke har af sig selv. Motivation er afgørende.

I Danmark lider 600.000 voksne af fedme. Kampen mod kiloene koster ifølge undersøgelsen hvert år sundhedsvæsnet milliarder af kroner. Samtidig bliver mange svært overvægtige så syge, at de ikke kan arbejde. Det beløber sig til yderligere milliarder i tabt arbejdsudbud.

LÆS OGSÅFedme øger risiko for hjerteskader markant

På Christiansborg beskylder sundhedsordfører Sophie Løhde (V) regeringen for løftebrud, idet SF inden valget lovede at sikre et reelt alternativ til operationerne.

»Fedmekirurgi er en behandlingsform, der kan medføre et blivende vægttab over flere år og nedbringe antallet af type 2-diabetes og andre livsstilssygdomme. Det skal naturligvis tages alvorligt, at andre behandlingsformer stort set ikke virker for den her gruppe mennesker. Ministeren bør komme på banen«, siger hun.

Men sundhedsminister Astrid Krag (SF) vil ikke tage stilling til, om kriterierne for, hvem der kan få en fedmeoperation, skal lempes igen. Ministerens folk er ved at kulegrave, hvilke komplikationer patienter får efter en fedmeoperation. Hun siger:

»Resultaterne vil ligge klar inden for en måned, og før de gør det, synes jeg ikke, der er grundlag for at gå ind i nærmere overvejelser om at ændre kriterierne«.

FACEBOOK Bliv ven med Politiken