Den danske befolkning er efterhånden blevet skilt i to grupper: De, der lever sundt og de, der ikke lever sundt.

Og de to grupper ser skævt til hinanden. Det skriver Kristeligt Dagblad.

»Det giver ikke længere mening at snakke om gennemsnitlig vægt, alkoholforbrug og så videre. I dag er ulighed i sundhed vores mest alvorlige folkesundhedsproblem«, siger professor Bente Klarlund Pedersen, der er leder af Center for Inflammation og Metabolisme på Rigshospitalet.

Vi dømmer hinanden
Hendes forskning viser, at det er de veluddannede, der har taget eksperternes budskab til sig om at lade være med at ryge, ikke drikke for meget alkohol, motionere og spise sundt for på den måde at nedsætte risikoen for at pådrage sig en alvorlig sygdom.

Når andre dele af befolkningen ikke følger rådene, skyldes det ikke nødvendigvis mangel på selvdisciplin.

LÆS OGSÅDanskerne ryger mindre - men bliver federe

Årsagen skal snarere findes i manglende uddannelse, i sociale forhold og i etnisk baggrund.

»Det er de veluddannede, der lever sundt og gør alt det rigtige, og de kan blive fortvivlede og forundrede, hvis de alligevel bliver syge. Eller de kan pege fingre ad dem, der er blevet det, fordi de nok ikke har haft en tilstrækkelig god livsstil«, siger Bente Klarlund Pedersen.

LÆS OGSÅSå sunde og raske er danskerne

Ifølge livsstilsekspert Henrik Byager er sundhed og helbred kommet ind på top tre-listen sammen med job og familie over de ting, som danskerne går mest op i.

»Sundhed og helbred er noget, vi dømmer hinanden på, og det får især overvægtige at mærke. Folk, der har set sundhedslyset, føler, at de har påtaleret over for andre. De skal frelses, og lytter de ikke, skal de hånes. De er tabere, mennesker uden moral og viljestyrke, de påvirker samfundsøkonomien negativt, og de har selv bedt om det, hvis de bliver syge.«

LÆS OGSÅ Klarlund: At faste hver anden dag kan virke som slankekur

»Men der er også en del af befolkningen, der føler sig afmægtige eller ligeglade med budskaberne om at leve sundt. Det er blevet sprængstof, og holdningen til sund eller usund livsstil er blevet så polariseret, at man ikke længere kan tale om dansk folkesundhed«, siger Henrik Byager og tilføjer:

»Konsekvensen bliver et sundhedsvæsen, som der rives og flås i fra alle kanter. At vi får svært ved at få den brede debat om problemet. Og at det bliver vanskeligere at få folk ud af den usunde livsstil, for de gider ikke høre på det eller forskanser sig i Kim Larsen-skyttegraven om, at andre skal blande sig uden om rygning«.

»Forfærdelig stigmatisering«
Usund levevis er en forenklet og unuanceret forklaring på alvorlig sygdom som kræft og diabetes, siger eksperter i en artikel i Liv&Sjæl-sektionen i Kristeligt Dagblad i dag.

Alligevel viser en undersøgelse, som historiker Tove Kruse, Roskilde Universitet, står bag, at et flertal af danske og norske patienter ser sig selv som en del af problemet.

LÆS OGSÅ Klarlund: »Cover my ass« er blevet et mantra

»Tidligere forklarede man sygdom med, at man havde syndet mod Gud. I dag oplever patienter sygdom som noget, de selv har andel i, fordi de har syndet mod sig selv ved ikke at tage ordentlig vare på sig selv. Synd er og forbliver tilsyneladende årsag til sygdom«, siger Tove Kruse, der forsker i sygdomsfortolkning før og nu.

Ifølge professor Bente Klarlund Pedersen kunne et skridt i den rigtige retning være at skifte begrebet livsstilssygdomme ud med betegnelsen livsvilkårssygdomme. Det ville efter hendes mening være mere solidarisk, fordi deri ligger også, at sociale og etniske forhold kan spille en rolle.

»Jeg synes, at stigmatiseringen af syge og usunde mennesker er forfærdelig, og jeg siger det så tit, jeg kan. Men samtidig vil det være kynisk, hvis vi ikke gør opmærksom på, at der kan være en statistisk sammenhæng mellem livsstil og sygdom. Og så prøve at nuancere budskabet om, at ikke alle, der bliver syge, har levet usundt«, siger Bente Klarlund Pedersen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken