Annonce
Annonce
Sundhed 12. jul. 2012 KL. 13.01

Slikkepind dræber alle bakterier i munden på 60 sekunder

Bakteriedræber-molekylet 'Keep 32' varsler dårligt nyt for verdens tandlæger.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

En slikkepind, der fjerner alle de bakterier, som giver huller i tænderne?

Det lyder næsten for godt til at være sandt, men ifølge José Córdova fra det amerikanske universitet Yale og Erich Astudillo fra Santiagos Universitet i Chile, så er den god nok. De har udviklet molekylet Keep 32, der dræber alle de bakterier, som giver huller i tænderne.

Det skriver CBS News.

Navnet Keep 32 refererer til, at molekylet skal gøre det muligt at beholde alle 32 tænder.

Kan puttes i slik og tyggegummi
Processen med at udrydde de skadelige S. mutans bakterier, som forårsager huller i tænderne, tager 60 sekunder.

Derfor har molekylet mange anvendelsesmuligheder.

LÆS OGSÅTandlæger advarer: Mundskyl er sundhedsskadeligt

»Molekylet kan ikke kun inkorporeres i et stykke tyggegummi, men også i produkter som tandpasta, mundskyl, tandtråd, slik, slikkepinde, tandgel og andre produkter, som holdes i munden i mindst 60 sekunder«, siger Erich Astudillo, direktør for Top Tech Innovations, som har patent på Keep 32, til den chilenske netavis Diario Financiero.

Mangler at teste det på mennesker
Holdet bag Keep 32 har arbejdet på projektet siden 2005 og har i øjeblikket kun et midlertidigt patent på molekylet.

LÆS OGSÅKlarlund: Tør mund giver dårlige tænder

For at færdigudvikle Keep 32 skal det testes på mennesker i en forsøgsperiode på 14-18 måneder. Men det koster penge, derfor leder de to opfindere nu efter investorer, der er villige til at betale for resten af processen. Det har ikke været muligt i Chile, så nu søger de efter penge i udlandet.

LÆS OGSÅVores tænder er ikke så rene, som vi tror

»I øjeblikket er vi i kontakt med fem selskaber, som er interesserede i projektet og gerne vil købe vores patent, det betyder, at vi må flytte udenlands for at færdigudvikle produktet«, siger Erich Astudillo til Diario Financiero.