Annonce
Annonce
Sundhed 23. aug. 2012 KL. 22.57

Forsker: Fedtpillen er ikke lige om hjørnet

Der går nok 10-15 år, før en 'fedtekspederende' pille er en realitet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Blå bog

38 år. Født i Grækenland. Ph.d. i fysisk kemi fra École Polytechnique Fédérale de Lausanne, Schweiz, i 2000.

Han har siden 2004 været ansat på Københavns Universitet, hvor han har været professor med særlige opgaver (MSO) ved Nano Science Center siden 2011.

Hans forskning i de fedtnedbrydende enzymer er finansieret af Lundbeckfonden.

Forenklet udtrykt kan den tænd og sluk-mekanisme, som forskerne på Nano Science Center fandt hos fedtnedbrydende enzymer, godt kaldes en kontakt, siger professor Dimitrios Stamou:

»For når den blev aktiveret, åbnede enzymmolekylerne faktisk 'munden' og begyndte at æde de fedtstoffer, der lå på forsøgsglaspladen. Men selv om vi er meget tilfredse med opdagelsen, er der lang vej, til den kan danne basis for en egentlig fedtnedbrydende pille, der kan hjælpe overvægtige«.

LÆS OGSÅ Danske forskere sætter fedtædere på overarbejde

Hvad er de væsentligste problemer ved at udvikle en sådan pille?

»For det første er vi nødt til at udvikle en mere brugervenlig målemetode. Den er vi nødt til at have, for at vi kan se, om de kemiske stoffer og medicinske præparater, som vi allerede i dag ved kan påvirke fedtnedbrydning, er i stand til at tænde for kontakten. Og når der så er identificeret et eller flere tilsyneladende velegnede stoffer, skal der gennemføres dyreforsøg. Falder de heldigt ud - og giver de samme gode resultater, som vi har fundet i vores glaspladeforsøg - kan man med de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger begynde at teste en egentlig fedtnedbrydende pille på mennesker. Det er meget omstændeligt, og derfor vil hele processen formentlig tage 10-15 år«.

Nye muligheder for industri
Hvordan lykkedes det jer at identificere selve kontakten?

»Det var på mange måder omfattende og besværligt. Det var nødvendigt at gennemføre en lang række indviklede statistiske analyser, og derfor henvendte vi os til Per Hedegård, der er professor i faststoffysik ved Niels Bohr Institutet. Med hans hjælp fik vi omsider indsnævret mulighederne, og til sidst fik vi så meget hold på mekanismen, at vi kunne tænde og slukke molekylernes fedtnedbrydningssystem«.

LÆS OGSÅ Drastisk fald i fedmeoperationer sparer sygehuse for 100 millioner

Kan jeres opdagelse bruges på andre felter?

»Det tror vi, for meget tyder på, at kontakten også findes inden for andre grupper af enzymer, som ikke har med fedtnedbrydning at gøre. Det skal vi nu til at kigge nærmere på, og er det tilfældet, åbner det muligheder for at fremstille nye typer enzymer til en række forskellige industrielle processer«, siger Dimitrios Stamou.