Spis et æble i stedet for en ostemad, og gå en rask tur på 20 minutter hver dag i et år – så taber du 12 kilo.

Regnestykket er et af de eksempler, som Sundhedsstyrelsen skriver i pjecen ’10 veje til vægttab’. Men den vejledning, som den øverste sundhedsmyndighed giver til landets overvægtige – og dermed ca. halvdelen af befolkningen – bygger på forkerte modeller og er misvisende, mener flere ernæringseksperter.

LÆS ARTIKELForskere: 30 minutters daglig motion giver forbløffende stort vægttab

Blandt kritikerne er Thorkild I.A. Sørensen, professor i metabolisk og klinisk epidemiologi på Københavns Universitet:

»De beregninger, Sundhedsstyrelsens lægger til grund for anbefalingerne, er forkerte. Det er heller ikke vist, at de virker på lang sigt og er gavnlige. Jeg har i mange år arbejdet med store befolkningsstudier, og der findes ikke nogen store, gennemprøvede studier, der kan støtte de udsagn, som Sundhedsstyrelsen kommer med«.

At vi skal spise sund kost og dyrke motion, er i sig selv gode råd, fordi det kan forebygge en række livsstilssygdomme.

»Men det er beklagelig misinformation af befolkningen at love de store vægttab«.

I foråret offentliggjorde en række amerikanske forskere en artikel i American Journal of Clinical Nutrition, hvor de på baggrund af studier pegede på, at kroppens vægtbalance handler om meget andet end mad og forbrænding. De processer, der sker i kroppen, er langt mere komplekse.

»Grundlæggende ved vi ikke, hvorfor mennesket lagrer for meget fedt. Vi ved simpelthen for lidt om, hvad det er, der foregår i kroppen. Derfor bør råd til befolkningen også være mere nuancerede«, tilføjer Sørensen.

Kendt kritik
Allerede sidste år rejste overlæge Jens-Christian Holm fra Holbæk Sygehus de samme problemer i Ugeskrift for Læger. Her blev han bakket op af professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring under Københavns Universitet. På debatsiderne i dagens Politiken genopliver Astrup nu kritikken sammen med Thorkild Sørensen og Christian Bitz, forskningschef på Herlev Hospital.

Astrup og Bitz har timet kritikken med deres nye kogebog, der kommer i morgen: »Jeg vil helst ikke have, at det skal se ud, som om vi kommer med den her kritik, fordi vi vil markedsføre vores nye bog. Men det er da ikke nogen hemmelighed, at vores råd er meget anderledes end Sundhedsstyrelsens«, siger Arne Astrup.

Forfatterens budskab er blandt andet, at små skridt – som styrelsen anbefaler – ikke rækker, hvis man vil af med sin overskydende polstring. »Man skal gå hårdt til den, hvis man virkelig ønsker vægttab. Og så handler det i høj grad om at sammensætte sin kost på en anden måde«.

»Der er mange, der spiser sundt og motionerer som ind i helvede uden at tabe sig – hvorfor? Fordi vægt og vægttab ikke kun handler om kost og motion«, siger Arne Astrup og nævner bl.a. stress, medicin, hormonforstyrrende stoffer og manglende søvn som forhold, der også kan føre til overvægt.

Bidrag til stigmatisering
De tre kritikere mener også, at styrelsen bidrager til stigmatisering.

For vender man rådene på hovedet, siges det indirekte, at vi selv er skyld i vores overvægt, hvis ikke vi følger anvisningerne, mener de tre. Det er Adipositasforeningen for landets overvægtige dog ikke enig i. Medmindre der er tale om svær overvægt og tvangsspisning, er vi selv ansvarlige for vores helbred, siger landsformand Birgitte Hansen.

Problemet er snarere, at styrelsens råd ikke skelner mellem overvægt og svær overvægt.

»For alle os, der bare skal sørge for ikke at bule for meget ud, taler vi forebyggelse, og så er kost og motion klart de vigtigste forhold, vi selv kan gøre noget ved. Men for de svært overvægtige er der brug for en samlet behandling, men den slags tilbud findes ikke i Danmark«.

Anerkendt viden
Specialkonsulent i Sundhedsstyrelsen Tatjana Hejgaard er enig i, at anbefalingerne ikke kan stå alene, hvis der er tale om svær overvægt: »Vores ønske har været at præsentere borgerne for en tilgang, de forholdsvis let kan tage til sig. Det er en metode, mange vil opleve som et nemmere og mere overskueligt alternativ til mere komplekse slankekure, hvor man skal lave om på store dele af sit liv på en gang«.

Hun understreger, at anbefalingerne er »baseret på beregningsmetoder, som er anerkendt inden for ernæringsvidenskaben«.

»Og de regnemetoder, vi har anvendt, er mere nuancerede, end sådan som det fremstår i kritikken. Men hvis der er ny forskning, der peger på, at metoderne skal justeres, så er vi glade for at få den information og vil kigge på det igen«.

»Vi ved godt, at der er andre faktorer end energibalancen, der er involveret i overvægt. Det er rigtig komplekst. Over halvdelen af befolkningen er overvægtige – og vi må hjælpe dem ud fra den viden, vi har nu. Folk kan ikke ændre så meget ved deres fysiske omgivelser og slet ikke ved deres genetiske udgangspunkt. Men de kan gøre noget ved deres kost og fysiske aktivitet«.