Hvem siger, der skal salt på en æggemad? Eller i vandet til kartoflerne? Ikke Carina Andersen i hvert fald. Siden hun for to år siden blev ramt af to blodpropper i træk i hjertet, har den 51-årige kvinde fra Næstved ændret radikalt på sine kostvaner.

Saltet er for det meste udskiftet med krydderurter og krydderier.

»Jeg skal jo helt klart spare på saltet og er meget bevidst om det. I dag køber jeg for eksempel heller ikke skiveskåret pålæg mere, for jeg kan ikke gennemskue, hvor meget salt der er i. Jeg ved bare, at der er meget i«, fortæller Carina Andersen.

LÆS OGSÅGourmetbrød skaber salttrend

Indtil hun blev syg, arbejdede hun som børnehaveklasseleder på Sydby Skolen i Næstved. Hun elskede sit job. I dag er hun uden arbejde på grund af sit helbred.

Carina Andersen er meget opmærksom på, hvad hun og hendes mand Kim spiser. Oven på to hjerteoperationer og en række samtaler med en diætist i Hjerteforeningen har hun ikke blot droppet cigaretterne, men også lært at spare på sukker, fedt og salt.

Modsat sukker og fedt er det dog svært at afkode, hvor meget salt der er i fødevarerne. Fødevareproducenterne har ingen pligt til at deklarere saltindholdet, og i bedste fald er det opgivet som natrium i mg, hvilket man skal gange med 2,5 for at finde ud, hvor meget salt der faktisk er i varen.

»Det er så utroligt, at det er sådan. Som forbruger kan man ikke gennemskue, at man selv skal omregne. Som kvinde må jeg få højst seks gram om dagen, men det er totalt umuligt for mig at holde øje med, hvor meget salt jeg reelt får«, siger Carina Andersen.

LÆS OGSÅDagligvarer er fyldt med farlig salt

På et kursus i Hjerteforeningen med en diætist har Carina Andersen også lært, at hun for eksempel skal skifte morgenens cornflakes fra Kellogg’s ud med cornflakes fra Isis, fordi de indeholder langt flere fibre og mætter bedre. Stor var derfor Carina Andersens fortørnelse, da hun nærlæste varedeklarationen på sin nye og sundere morgenmad.

»Du får 2,3 g salt per 100 g cornflakes. Det synes jeg er noget svineri. Hvad skal der salt i cornflakes for? Der ligger mange fælder, som vi forbrugere ikke opdager, for man finder natrium i næsten alt. Det er så ugennemskueligt«.

Også hendes nye og sundere variant til stegning, oliemargarine, har skuffet Carina Andersen. Den indeholder 1,1 gram salt per 100 g margarine.

»Jeg bliver sgu så sur over det, for man tror, man lever sundt, og så bliver man proppet med salt«.

Carina Andersen har tabt 17 kilo siden maj sidste år, alene ved at følge kostrådene. I 2007 blev hendes mand ramt af en blodprop i hjernen. Han er delvis invalideret og har et skånejob otte timer om ugen som vicevært i en bank. Begge skal således leve sundt. Også sundere end før.

LÆS OGSÅAmerikansk fastfood er dobbelt så salt som europæisk

»Vores kost har altid været okay, men vi har da aldrig tænkt over saltet. Det var jo bare noget, man brugte. Men hold op, hvor er der meget skjult salt i maden, har jeg opdaget nu, og det forarger mig«.

I dag køber den 51-årige kvinde kun fødevarer med nøglehulsmærket og vælger brød med mange kostfibre. Det hvide brød er sendt i skammekrogen. Hun sørger også for at spise fisk, både til aften og som pålæg.

»Jeg laver en god laks i ovnen, og så har vi pålæg til de næste par dage. Før spiste vi rullepølse, hamburgerryg, spegepølse med remoulade og ristede løg og den slags. Jeg kunne også sagtens finde på at gå til pølsevognen, men det gør jeg ikke i dag«.

Det første års tid efter de to hjerteoperationer var der ikke overskud til at tænke specifikt på salt.

LÆS OGSÅ Tre gram mindre salt kan redde 1300 liv årligt

»Da gjaldt det generelt om at ændre mine kostvaner. I dag, hvor jeg er velmedicineret og har det godt, har jeg mere overskud til at tænke på saltet«, siger Carina Andersen.

Mangler maden smag uden salt?

»Ikke min egen mad. Min æggemad spiser jeg med purløg eller karse for eksempel, og det smager fortrinligt. Det eneste, jeg skal have salt på, er min kartoffelmad, mens der er nye kartofler. Det kan jeg ikke undvære.