Annonce
Annonce
Sundhed 24. sep. 2012 KL. 10.28

K: Skandalesædbanks fejl skal have skrappe konsekvenser

Det skal have konsekvenser, hvis sædbanker overtræder reglerne, mener De Konservative.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Donorsæd

Donorsæd har givet flere børn arvelig sygdom. Men hvordan er procedurerne ved inseminationer?

  • Insemination med donorsæd foretages, når en kvinde ønsker at få barn uden en mandlig partner, eller hvis hendes mand har stærkt nedsat sædkvalitet eller slet ikke producerer nogen sædceller.
  • Der anvendes anonyme sæddonorer, som er yngre mænd, oftest studerende. De får penge for hver portion sæd, de afleverer.
  • Mændene testes for hiv og leverbetændelse. Samtidig må de ikke lide af kendte arvelige sygdomme som diabetes eller sindssygdomme.
  • Donorerne er anonyme. Deres sædstrå er mærket med et kodenummer.
  • I dag må en donor være far til 25 børn i Danmark. Fra 1. oktober kun til 12.
  • Hvis sædbanken får mistanke om, at donoren lider af en arvelig sygdom, skal hans sæd med det samme i karantæne, indtil den er undersøgt nærmere.

Kilde: Ritzau

Det vækker bestyrtelse hos De Konservative, at sæd fra en donor er blevet brugt, selvom sædbanken havde mistanke om, at donoren bar en alvorlig arvelig sygdom.

Derfor bør sundhedsministeren undersøge, om der på forhånd kan screenes for flere sygdomme, end man gør i dag, og om sædbanken Nordisk Cryobank eventuelt skal have frataget sin godkendelse.

Bliver ikke testet for genetiske sygdomme
Det mener den konservative sundhedsordfører Benedikte Kiær.

»Myndighederne skal undersøge, om man kan tage godkendelsen fra denne her sædbank«.

»For det er ganske alvorligt, at man har mistanke om, at der er store problemer, og så undlader man at fortælle myndighederne om dem«, siger Benedikte Kiær.

Sundhedsmyndighederne har meldt ud, at de strammer kontrollen med sædbanker og fertilitetsklinikker efter skandalen med donorsæd, hvor ni børn i Danmark har fået en alvorlig, arvelig sygdom fra samme donor.

LÆS OGSÅNu strammes kontrollen: Ni børn fik alvorlig sygdom fra sæddonor

Der er tale om sygdommen NF1, som kan give knuder i hele kroppen, skæve knogler og i værste tilfælde ondartede svulster, og den slags sager skal for alt i verden undgås fremover, mener Sundhedsstyrelsen.

Benedikte Kiær mener, at man også må overveje, om sæddonorer skal screenes for flere sygdomme, end de bliver i dag.

I dag bliver donorsæd testet for hiv og leverbetændelse, men ikke genetiske sygdomme som NF1.

»Det, der er muligt at teste for, i forhold til teknik og omkostninger, synes jeg, at man skal se på«, siger Benedikte Kiær.

LÆS OGSÅDonorbørn bruger Facebook i jagten på halvsøskende

I dag må sæden fra den samme donor bruges til at gøre 25 danske kvinder gravide, men det er en af de ting, der nu bliver lavet om.

For jo flere kvinder der bliver gjort gravide af en donor med en arvelig sygdom, desto større risiko er der også for, at sygdommen bliver overført til børnene.

Derfor må sæden fra én donor fremover kun bruges til at gøre 12 kvinder gravide.

Loven indskærper også over for sædbanker og fertilitetsklinikker, at de skal slå alarm og få sæden stoppet, ligeså snart de får den mindste mistanke om, at donoren kan videregive arvelige sygdomme.

ritzau