Politikens ekspert

Politikens sundhedsekspert, Bente Klarlund Pedersen, er som klummeskribent og bestyrer af motions- og sundhedsbrevkassen i Lørdagsliv.

Bente Klarlund Pedersen er overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundsforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden.

Hun er forfatter til en lang række videnskabelige artikler og adskillige bøger og skriver nu fast i Lørdagsliv. Selv om Bente Klarlund Pedersen er læge, er det ikke en traditionel lægebrevkasse med medicinske svar.

Udgangspunktet er, hvordan holder vi raske mennesker raske.

Spørg løs om alt inden for forebyggelse – kost, motion, alkohol, rygning på bente.klarlund@pol.dk.

eller send et brev til:

Spørg om sundhed
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: ’Sundhed’

Spørgsmål fra læser Erik Smidt.

Jeg kan godt lide, at du problematiserer begrebet ’selvskabte sygdomme’, samtidig med at det jo ikke er helt urimeligt at tale om dårlig livsstil.

Måske er jeg bare uvidende, men kan man sige, sådan som du skriver, at diabetes (type 1 og/eller 2?), kræft (alle former?) og demens (som ikke er forårsaget af alkohol eller andre opløsningsmidler) er konsekvenser af dårlig livsstil?

Svar
Tak til dig og alle de læsere, der har fulgt op på spørgsmålet om ’selvskabt sygdom’.

Når vi taler om livsstilssygdomme, mener vi, at der er en øget statistisk risiko for at få en given sygdom, hvis man har en bestemt livsstil, i forhold til hvis man ikke har.

LÆS OGSÅBrevkasse: Skal borgere med selvskabte sygdomme have hjælp?

Lad mig give et eksempel: Der er øget risiko for hjerte-kar-sygdom, type 2-diabetes, tarmkræft, brystkræft og demens, hvis man ikke motionerer – i forhold til hvis man er fysisk aktiv. Men der er som sagt kun tale om en statistisk øget risiko. Det er vigtigt at understrege, at langt de fleste tilfælde af f.eks. brystkræft intet har at gøre med en bestemt livsstil.

Det betyder, at man for en given person, der er ramt af en såkaldt livsstilssygdom, ikke kan sige, om det for lige denne persons vedkommende kan tilskrives en bestemt livsstil. I nogle tilfælde er der tale om, at arvelige faktorer eller faktorer i miljøet er årsag til, at sygdommen opstår. Men i mange tilfælde kan man ikke pege på, hvad der konkret har udløst sygdom hos lige denne person.

LÆS OGSÅFedme kan være årsag til astma

Det er vigtigt, men vanskeligt, at finde en balance, hvor vi på den ene side oplyser befolkningen om, at livsstil og sygdomsrisiko hænger sammen, og på den anden side ikke stempler den enkelte for selvforskyldt sygdom.

Bente Klarlund Pedersen