Spørgsmål fra læser Kim Daugaard
Hvorfor bliver jeg syg og kaster op, når jeg har løbet en længere tur?

Jeg har løbet i nogle år og spiser meget sundt. Jeg løber fast cirka 7-14 km 3 gange om ugen. Det giver ingen problemer. Når jeg øger distancen ud over 18-20 km, bliver jeg næsten altid syg en halv times tid efter, at jeg er færdig med at løbe. Jeg får feber og kaster op og har lagt mærke til, at alt, hvad jeg har drukket umiddelbart før og under løbet, kommer op. Efter 3-4 timers tid er jeg frisk igen (men meget tørstig). Det virker som en maveforgiftning.

Jeg har forsøgt ikke at spise noget samme dag, som jeg løber en halvmaraton, men resultatet er det samme. Nu er jeg ved at træne op til en maraton i næste måned, men dette problem er noget demotiverende – ikke mindst for familien.


Svar
Det er rigtig ærgerligt for dig, at din mave reagerer så voldsomt på de lange løbedistancer. Jeg tror, du skal tænke på at spise og drikke rigeligt, i god tid før du løber, og til gengæld droppe fast føde i timerne før og under selve løbet.

LÆS OGSÅ:Brevkasse: Hvor usundt er det at se fjernsyn?

Det er vigtigt, at dine glykogendepoter og dermed væskedepoter er fyldt godt op, inden du løber, men du skal være opmærksom på, at det tager 12 til 16 timer, før kulhydraterne er lagret som glykogen i musklerne. Et enkelt måltid er ikke tilstrækkeligt til at fylde musklernes glykogenlagre op.

Derfor anbefales det, at man starter to til tre dage før en maraton med at opbygge sine glykogenlagre. Musklerne har ingen gavn af, at man indtager kulhydrat senere end ved aftensmåltidet dagen før løbet. To til tre dage før en maraton bør kulhydratindtaget daglig ligge på cirka 8-10 gram kulhydrat per kilo kropsvægt. Man skal ikke indtage flere kalorier end normalt op til et maratonløb, men blot spise masser af kulhydrater og til gengæld skrue ned for fedt og protein.

LÆS KLUMME:Klarlunds brevkasse: Nedsætter fiskeolie min kondi?

Hvis du er rimelig veltrænet og kulhydratloadet, har du 1,5 l væske bundet til glykogenet i lever og muskler, som frigives under løbet. Det er en vigtig måde at forebygge den dehydrering på, som kan give kvalme på sigt.

Inden en maraton lyder det ofte fra højttalerne, at man skal huske at drikke rigeligt. Men man skal ikke drikke, umiddelbart før man løber. Allerhøjst lige skylle munden. Alternativet er, at man skal lade vandet hurtigt efter start.

Det er altså vigtigt at understrege, at det er det, man spiser og drikker i dagene før og indtil aftenen inden et maratonløb, der giver energien under selve løbet. Undlad at spise meget om morgenen, hvis du skal løbe om formiddagen, og undlad så vidt muligt at spise noget i tre timer før løbet. Du skal heller ikke drikke mindre end to timer før løbet.

LÆS OGSÅ:Klarlunds brevkasse: Hvor mange skridt har jeg cyklet?

Der er heller ingen grund til at spise under et løb, hverken halvmaraton eller en hel maraton. Undlad sukkerholdige drikke de første 15 km. Drik hellere små mængder vand, maksimalt 0,2 l f.eks. hvert 20. minut, og drik derefter sportsdrikke eller lignende i samme små hyppige mængder resten af turen. Umiddelbart efter løbet kan din tarm have nedsat evne til at optage væske og sukker. Måske du har gavn af at vente en halv time, inden du begynder at genoprette væskebalancen.

Du skriver, at du har feber efter et langvarigt løb. Det er almindeligt, at kropstemperaturen kan øges op til omkring 39 grader celsius ved hård fysisk aktivitet. Der er tale om en hypertherm tilstand og ikke feber i klassisk forstand, som man ser det ved en infektion.

LÆS KLUMME: Klarlunds klumme: Immunsystemet bliver også senilt

Desværre er tarmen ikke et atletisk organ, som man kan træne til at makke ret under langdistanceidræt. Men jeg håber, disse råd kan afhjælpe dine mave-tarm-problemer. Hvis ikke, foreslår jeg, at du bliver undersøgt af en læge med ekspertise i mave-tarm-sygdomme.

Bente Klarlund Pedersen