Spørgsmål fra læseren Anders:
Anbefalingerne går nu på, at pulsen skal op – jo hyppigere og længere jo bedre.

Men når pulsen stiger, stiger blodtrykket også. På baggrund af et belastnings-EKG med 300 mm Hg ved maks. puls, kan jeg omsætte min træning til blodtryk: Mere end 300 af mine årlige træningstimer foregår med et blodtryk på mellem 250 og 300 mm Hg. Er det sundt?

Det hænger i alt fald ikke umiddelbart sammen med, at blodtrykket helst skal holdes under 140 mm Hg. Amerikanerne (eller deres medicinalindustri) vil have os til at æde piller, så snart trykket overstiger 120-130!

Tallene må i øvrigt være meget ’værre’ for topidrætsfolk, der træner mere end mine sølle 400-450 timer om året. Forklaring udbedes.

LÆS ARTIKELTræd til i pedalerne og lev længere

Jeg forestiller mig egentlig, at mit hjerte og mine blodkar får en ordentlig omgang hovedrengøring flere gange om ugen med rigtig høj puls under rigtig højt tryk.

Den slags indgår desværre ikke i de risikoberegnere, der findes for forhøjet blodtryk. Mon ikke, der er noget at overveje og forbedre for hjertelægerne og deres behandlingsvejledninger for hypertension?

Anders, cykelbums på 69 år


Svar:
Jeg kan forstå din bekymring, men lad mig starte med at slå fast, at al forskning tyder på, at træning er rigtig godt for blodtrykket. Hård fysisk aktivitet er forbundet med en lille øget risiko for, at der opstår akutte kredsløbsproblemer (eksempelvis blodprop i hjertet og hjerneblødning), men denne risiko er størst hos utrænede personer og for personer med visse kredsløbssygdomme.

I modsætning til sygdommen ’forhøjet blodtryk’ er blodtryksstigningen under fysisk aktivitet normalt ’sund’, idet der er tale om et velkoordineret respons, som sikrer en tilstrækkelig ilttilførsel til alle kroppens organer.

LÆS BREVKASSEKlarlunds brevkasse: Er motion effektivt mod forhøjet blodtryk?

Når man kommer i bedre form, bliver blodtryksstigningen (og pulsen) ved samme absolutte belastning lavere. Dermed bliver kredsløbsbelastningen mindre ved almindelig daglig fysisk aktivitet.

Det er derfor vigtigt at sammenholde den relativt korte tid, man træner, med de positive effekter, der er på kredsløbet i de resterende af døgnets timer. Hos de fleste personer kan fysisk træning sænke middelblodtrykket, målt i hvile, med op til 10-15 mm Hg. En sådan sænkning alene halverer risikoen for en blodprop i hjertet.

Bente Klarlund Pedersen