BMI-kontrol. At 'snacke' sig gennem dagen får os til at indtage mange flere kalorier end hvis vi spiser større hovedmåltider, skriver Bente Klarlund. - Foto: CLAUS LUNDE

Nåh, børn – i aften skal vi rigtig hygge os.

Med hvad, spørger de og har flødeboller i øjnene. Hygge er synonym med tygge. Vi spiser, når vi er sammen, og vi er sammen for at spise. Vi har for vane at markere festlige lejligheder med mad og drikke. Og når hver dag er en fest, bliver det nemt til rigtig mange ekstra kalorier.

LÆS KLUMME Klarlund: Sundhed må ikke blive ideologi

På arbejdspladsen spiser vi kage og drikker kaffe, hver gang vi skal fejre en fødselsdag, skal på ferie, har været på ferie, har bestået en eksamen, har fået et barn eller et barnebarn.

Ingen begivenheder er for små til at fejre, og så skal vi hygge os med noget spiseligt. Vi har en mødekultur, hvor der ofte serveres noget til ganen, hvad enten det nu er wienerbrød eller frugt. Og en pausekultur, hvor vi mødes for at spise og drikke.

Forskningen peger på, at den voksende fedmeepidemi bl.a. skyldes, at vi spiser mere og mere uden at være bevidste om det. Mad og drikke er ingen mangelvare i vores del af verden.

Vi kan købe noget at spise på hvert eneste gadehjørne. Både mad og drikke er ´'to go'. Vi spiser, når vi er alene i bilen, foran computeren eller fjernsynet. Overalt udsættes vi for reklamer for mad og drikke og et væld af artikler og programmer om madlavning. Vi skal konstant tage stilling til, om der skulle gemme sig en lille 'småsult'.

LÆS KLUMME Klarlund: Vis din krop frem

Vi koder den mad, vi spiser, som 'et måltid' eller 'en snack' afhængigt af en række karakteristika, der kun delvis har med maden selv at gøre. Vi regner det for et måltid, hvis vi indtager maden siddende, sammen med familien, og den serveres på porcelænsservice.

Omvendt er det en snack, hvis vi spiser stående, alene og anvender engangsservice. Det er et faktum, at vi indtager færre kalorier totalt, hvis vi spiser måltider og ikke 'snacker' os gennem dagen.

Hvis vi har fokus på andre ting, samtidig med at vi spiser, er der stor sandsynlighed for, at vi kommer til at spise for meget - ofte uden at være klar over det. Når vi f.eks. både spiser og ser fjernsyn, arbejder ved computeren, kører bil eller går på gaden, er der en risiko for, at disse distraktioner får os til at 'glemme', hvor meget vi faktisk spiser.

Spørger man en række mennesker, hvad der fik dem til at stoppe med at spise, svarer de typisk, at der ikke var mere mad eller ikke mere tid til at spise, eller at fjernsynsprogrammet var slut. Kun få svarer, at det var, fordi de var mætte. Og ingen i vores kultur svarer, at de holdt op med at spise, fordi de ikke var sultne længere.

LÆS BREVKASSE Klarlunds brevkasse: Du behøver ikke gå i træningscenter

I USA er man på vej bort fra det traditionelle fælles måltid og går i retning af en mere individualiseret måde at spise på, mens man i Sydeuropa sætter sig omkring et bord og spiser sammen.

Nordeuropæere taler om kulhydrater, fedt og protein, mens man i Frankrig og Italien taler om for eksempel pasta, kød og tomatsovs. Selv om franskmændene spiser mere fedt og stivelse, end man gør i så mange andre lande, har de et lavere BMI.

Meget tyder på, at det er mindre vigtigt, hvad vi spiser, end hvordan og hvor meget vi spiser. Franskmændene spiser måltider og undlader alkohol, mellemmåltider og snacks mellem måltiderne. De spiser heller ikke mere end én portion.

Det er nødvendigt at finde en måde, hvorpå vi kan blive mere bevidste om, hvor, hvornår, hvorfor og hvor ofte vi vil spise. Måske kan vi invitere familie og venner til en snak eller en aktivitet frem for at mødes over mad. Måske kan vi lære at bruge vores 'mavefornemmelser' igen - og hver gang vi vil proppe noget i munden spørge os selv: Er jeg egentlig sulten - og er det kalorierne værd?

Kilder: Kræftens Bekæmpelse og Brian Wansink

FACEBOOKBliv ven med Politiken