Når man har børn, dukker spørgsmålet om kæledyr uvægerligt op på et eller andet tidspunkt.

Til at begynde med kan de fleste børn spises af med en hamster eller et marsvin. Sådan et lille dyr kan man holde indendørs i et bur, og behovet for at kæle med et pelsdyr er for en tid tilfredsstillet.

Vores børn havde da også marsvin, ligesom de fleste andre børn havde. Det blev med tiden til en hel del marsvin i kvarteret, for børnene fandt jo ud af at tage marsvinene ud af burene og lade dem gå på besøg hos hinanden.

LÆS KLUMME Klarlund: Mental udholdenhed er vigtigere end høj puls

Jeg kan dog huske, at min dengang 10-årige datter på et tidspunkt proklamerede, at hun ikke syntes, hun kendte Jonas godt nok, til at de skulle have børn, altså underforstået, at deres marsvin skulle have børn med hinanden. Kæledyr kunne tilsyneladende bidrage til fastlæggelse af normer og værdier og forberedelse til voksenlivet.

En dag fik vi så en hund. Det gik til på den måde, at den 15-årige tog sin knallert, kørte ud og købte en hundehvalp for sine egne penge. Han kom hjem med et gadekryds med krølle på halen.

Fie har aldrig vundet medalje, men hun var en ualmindeligt sød hund, og hun blev indlemmet i familien uden forudgående diskussion af størrelse, farve, køn eller race. Jeg tænkte i mit stille sind, at det var godt det samme. Det er med hunde, som med børn: Hvis man giver det for mange overvejelser, ender man med, at det ikke bliver til noget.

Jeg sagde blot, at det var børnenes opgave at gå tur med hunden. Og det gjorde de så. Og deres verden blev større. For nu hørte de til i den flok unger, der hver dag luftede hund. Ikke et øjeblik tænkte jeg på, at en hund kunne bidrage til børnenes sundhed. Men sådan ser det faktisk ud.

LÆS KLUMME Klarlund: Tygge-hygge gør os fede, uden vi ved det

Et forskerhold satte skridttællere på 2.065 børn i alderen 9-10 år. Ikke overraskende viste det sig, at børn fra familier med hund var signifikant mere fysisk aktive. Der er en del forskning, der peger på en række positive helseeffekter ved det at have hund. Allerede fra det øjeblik, man anskaffer sig en hund, virker det positivt på sundheden.

En undersøgelse viste, at nye hunde- og katteejere havde færre generelle helseproblemer end kontrolgruppen ved opfølgning efter henholdsvis en og seks måneder. Efter ti måneder holdt effekten sig alene for hundeejerne.

De fleste undersøgelser viser større helseeffekt ved at holde hund end ved andre kæledyr. I Melbourne deltog 5.741 mænd og kvinder mellem 20 og 60 år i en undersøgelse af risikofaktorer for hjerte-kar-sygdomme. Mennesker med kæledyr havde både lavere blodtryk og mindre kolesterolindhold i blodet og dermed også mindre risiko for at få hjerte-kar-sygdomme.

LÆS KLUMME Store muskler forringer dit kondi-tal

Andre forskere har påvist, at både det at have hund og et godt socialt netværk hænger sammen med overlevelse efter hjerteinfarkt, uafhængigt af en række andre faktorer. Der er næppe tvivl om, at nogle mennesker oplever, at hunden giver trivsel, tryghed, venskab, social kontakt og mulighed for at vise omsorg.

Men de positive sundhedsmæssige effekter af hundehold skyldes formentlig i høj grad, at hundeejerne får mere motion. Jeg har mere end en gang hørt overvægtige sige:

»Det startede med, at hunden døde«.

Selv om sorgreaktionen på at miste en hund måske kan føre til trøstespisning, kan vægtøgningen også forklares ved, at man får mindre motion, når man ikke længere går tur med hunden.

Udtrykket ’som hund, så herre’ dækker ikke blot over en myte. Når studerende så på billeder af henholdsvis hundeejere og hunde, kunne de i 64 procent af tilfældene identificere det rigtige hund-herre-par.

Måske kan ligheden mellem hund og herre til dels forklares med, at hunden adopterer menneskets livsstil. Andre undersøgelser viser nemlig, at tykke mennesker har tykke hunde. Med andre ord: Hvis din hund er for tyk, så får du for lidt motion.

FACEBOOKBliv ven med Politiken