Kommentar:

Lørdag 18. februar handlede din brevkasse om styrketræning, og du kom desværre, og måske uforvarende, til at viderebringe en udbredt misforståelse, at slappe muskler kommer med alderen.

Det bruger mange ældre beklageligvis som en undskyldning for ikke at dyrke seriøs styrketræning. Jeg er på ingen måde fanatisk bodybuilder, men jeg tager min træning rimeligt seriøst og kan glæde mig over, at jeg i hvert fald indtil nu ikke har mistet noget af min muskelstyrke. Jeg er godt nok kun 70, men jeg agter at fortsætte mange år endnu for at bevise, at muskelslaphed ikke er noget uafvendeligt, man bare skal acceptere.

LÆS BREVKASSE Klarlunds brevkasse: Sådan bevarer du styrken

Det er ikke nok at gå i et motionscenter, uanset hvor ofte man gør det, hvis man ikke yder en indsats. Jeg har gennem årene observeret utallige motionister, som ikke får sved på panden. De sidder trofast ved maskinerne med en minimal belastning i timevis, og de får intet ud af det.

Min egen tommelfingerregel er, at belastningen skal være så høj, at man med nød og næppe kan gennemføre øvelsen 8 gange. Det gør måske lidt ondt på nogle, men det er altså nødvendigt, hvis man gerne vil have lidt udbytte af træningen. Mit yndlingseksempel er benpresmaskinen, du viser i artiklen. Her sidder folk med en belastning på 30-40 kg i årevis til trods for, at de under opvarmningen forinden lige har vist, at de sagtens kan gå ned på hug og rejse sig igen. Så ville de med garanti øge udbyttet af træningen, hvis de startede med en belastning svarende til deres egen vægt.

Svar:

Tak fordi du giver mig lejlighed til at udbrede mig lidt mere om, hvad der sker med kondition og styrke med alderen. Du har nemlig ret i, at det ikke nødvendigvis er helt naturgivent, at musklerne bliver slappe med alderen. Alligevel sker det for mange mennesker.

Når vi bliver gamle, bliver vi trætte, kræfterne aftager, og vi kan ikke klare det samme, som vi kunne tidligere. Videnskabeligt set kan man imidlertid ikke bare sige, at dette er naturgivent.

Mange menneskers færden er præget af økonomisering med tiden. Der er ingen grund til at gå længere end højst nødvendigt. Det er svært at få dagligdagen til at fungere uden en bil.

Man lærer at parkere tæt på arbejde og nær supermarkedet, så man lige kan skovle varer ind i bilen. Man har dårlig samvittighed over at være for lidt hjemme, og når man endelig er hjemme, kan man jo ikke tage ud at løbe, fordi man skal tage sig af familien.

Når man så bliver ældre og får mere tid, er der en masse vaner, der er groet fast. Nu har man jo faktisk råd til bilen, så pokker tage, om man skulle afskaffe den. Bedre tid afspejler sig i en langsommere og mere adstadig gang. ’Dovenskab avler dovenskab’. Jo mindre man bevæger sig, desto mindre bevægelig bliver man.

Hvis vi ser på befolkningen, bliver vores gennemsnitlige fysiske formåen reduceret med alderen. Det gælder både konditionen, muskelstyrken og koordinationen. Men når vi ser på mennesker, der har været aktive og dyrket motion gennem hele livet, får vi et helt andet billede: Det er muligt at bevare formen langt op i årene.

LÆS BREVKASSE Klarlund: Asiatisk motion har mange fordele

Det generelle billede af, at alder er lig med dårlig form, må derfor også tilskrives mangel på træning og ikke kun et ubønhørligt tikkende biologisk ur.

Alle opgørelser viser faktisk, at alder især er en begrænsning for hurtighed, og sprintere bliver derfor tidligt pensioneret, mens alderen har mindre betydning for udholdenhed.

Vi ved ikke, om der i et vist omfang findes et ’biologisk ur’, som kan forklare, at muskelstyrken falder med alderen, eller om der udelukkende er tale om ændret livsstil. Men vi ved, at muskelmassen taget over en kam bliver mindre med alderen.

Det beror dels på en reduktion af de enkelte muskelfibres areal, dels på, at antallet af fibre bliver færre, ikke kun i den voksne alder, men lige fra fødslen.

Under opvæksten kompenserer man mere end rigeligt for tabet af fibre ved en kraftig tilvækst i fibrenes længde og tværsnit. Hvorvidt reduktionen i antallet af fibre er en helt kontinuerlig proces i voksenalderen med et lige stort tab af fibre per år, vides ikke. Men det er muligt, at både fiberantal og -areal falder lidt mere markant, når man har passeret 50-60-års alderen.

Det står i hvert fald klart, at reduktionen i muskelmassen ikke reduceres så hurtigt de første 30-40 år af voksenalderen, og derefter accelererer faldet, så muskelmassen i 80-90-års alderen er cirka halvdelen af, hvad den var, da individet var ungt.

Uanset hvad årsagen til de færre muskelfibre er, bliver det derfor særlig vigtigt at sikre en god styrke i de fibre, man nu engang har. Det fremgår også af Sundhedsstyrelsens reviderede anbefalinger for fysisk aktivitet, hvor det er fremhævet, at ældre bør være opmærksomme på at udføre motion, der styrker muskelkraften.

FACEBOOKBliv ven med Politiken