Annonce
Annonce
Annonce
Brevkasse 6. apr. 2012 KL. 15.00

Klarlund: At få sixpack er ingen slankekur

En læser spørger, om det er muligt at træne maven med det formål at reducere sultfølelsen.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse

Overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden. Udgangspunktet for brevkassen er, hvordan vi holder raske mennesker raske.

Spørg om sundhed,
Politiken Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: 'Sundhed'

bente.klarlund@pol.dk

Spørgsmål:

Du har på et tidspunkt skrevet, at mavebøjninger ikke slanker mere end anden styrketræning.

Kan man ikke tænke sig, at en voldsom mavetræning fører til opbygning af et muskelpanser, som snører en for stor mavesæk sammen – på samme måde som at spænde livremmen ind – og dermed reducerer sultfølelsen?

LÆS BREVKASSE Klarlund: Asiatisk motion har mange fordele

Svar:

Hvis man motionerer for at forbrænde kalorier, er mavebøjninger ikke mere effektive end så mange andre øvelser. Man kan heller ikke punktforbrænde fedt, men hvis man har stærke muskler, ses fedtet mindre. Mange træner deres mavemuskler, fordi de ønsker det trimmede look, en sixpack, der er så eftertragtet.

Der er andre gode grunde til at træne sine mavemuskler. Gode mavemuskler er en vigtig forudsætning for en god rygfunktion og er fundamentet i en masse sportsrelaterede bevægelser.

Ved kraftig træning af mavemusklerne kan især mænd opnå et veludviklet muskelpanser, men selv den flotteste sixpack har i sig selv ingen indflydelse på mavesækken eller sultfølelsen.

FACEBOOKBliv ven med Politiken