Annonce
Annonce
Annonce
Brevkasse 16. apr. 2012 KL. 12.56

Klarlund: Problemer i sexlivet er ikke taberagtigt

Vi tæppebankes med sex i reklamer og alle medier, men vi har svært ved at tale om problemer i sexlivet.

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse

Bente Klarlund Pedersen, overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden. Udgangspunktet for brevkassen er, hvordan vi holder raske mennesker raske.

Spørg om sundhed
Politiken, Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: 'Sundhed'
bente.klarlund @pol.dk

Jeg modtager af og til breve, der begynder med et almindeligt brevkassespørgsmål om kost eller motion, men som sidst i brevet kommer ind på et andet spørgsmål eller problem, der måske i virkeligheden var det, der fik afsenderen til at skrive til mig.

Langt nede i et brev, jeg modtog for nylig, stod der f.eks.:

»Nu har jeg snakket lidt udenom, for jeg har et meget alvorligt spørgsmål«.

Og så kom spørgsmålet, der handlede om et seksuelt problem. Sådanne alvorlige spørgsmål er som oftest fulgt af et ønske om anonymitet pga. 'det svære emne'.

LÆS ARTIKEL Danske kvinder lever sexlivet farligt

Når det er svært for den enkelte at stille spørgsmål, der vedrører sex, er det ikke, fordi danskerne ikke synes, at et godt sexliv er vigtigt.

I et nyere dansk befolkningsstudie blandt 16-95-årige var der således ni ud af ti personer, der fandt, at det var vigtigt eller meget vigtigt at have et godt sexliv.

Det er heller ikke, fordi danskerne ikke har problemer med det seksuelle. Mere end hver tiende dansker svarer, at de har oplevet et eller flere seksuelle problemer inden for det sidste år. Det kan eksempelvis være samlejesmerter, manglende lyst, for tidlig eller forsinket sædafgang eller problemer med rejsning.

Vi tæppebankes med sex i reklamer, i moden, i tv, på nettet og i alle andre medier. Der er tilsyneladende en kontrast mellem den blufærdighed, der knytter sig til at tale om seksuelle problemer og den sexificering og sexeksponering, vi er udsat for.

En forklaring er måske, at et godt sexliv hører med til vores forestilling om et succesfuldt liv. Eller omvendt: at et fraværende eller ikke fungerende sexliv opfattes som taberagtigt?

Vi står i hvert fald i den situation, at vi kan snakke om vores problemer med stress, manglende søvn, overvægt, rygerlunger, den dårlige form og de ømme knæ. Men hvem taler vi med, hvis der er smerter under samleje, eller hvis rejsningen svigter?

LÆS ARTIKEL Klarlund: Vis din krop frem

Der er faktisk god grund til at tale med sin læge, hvis man har et seksuelt problem, for der er ofte hjælp at hente, dels i form af understøttende medicin, dels i form af gode råd, f.eks. vedrørende livsstil.

Men seksuelle problemer kan også være en markør på alvorlig sygdom. Man kan desværre ikke være sikker på, at de sundhedsprofessionelle altid husker at stille spørgsmål om det seksuelle, selv om det er relevant ved mange symptomer, sygdomme og behandlingstyper. Der hersker også berøringsangst bag de hvide kitler!

Blandt seksuelle dysfunktioner er det især besvær med rejsning, der har været underkastet videnskabelige undersøgelser. Rejsningsbesvær forekommer hyppigt hos mænd med type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme, cancer og depression.

LÆS OGSÅKlarlunds brevkasse: Sådan bevarer du styrken

Der er naturligvis mange og komplekse årsager til rejsningsproblemer, men det er også veldokumenteret, at mangel på motion, overvægt og rygning, uafhængigt af kliniske symptomer på kronisk sygdom, har en negativ indflydelse på rejsningsevnen. Den gode nyhed er, at vægttab, motion og rygestop har både forebyggende og i nogle tilfælde terapeutisk effekt.

En ny undersøgelse konkluderer, at der hos patienter med diagnoserne type 2-diabetes, forhøjet blodtryk og hjerte-kar-sygdom bør foretages systematisk udspørgning om rejsningsbesvær. Omvendt bør forekomsten af rejsningsbesvær hos en patient, der ikke har kendt kronisk sygdom, føre til screening for risikofaktorer eller kliniske symptomer på ovenfor omtalte sygdomme.

Både når det gælder patient og behandler må tiden være inde til at kaste blufærdigheden over bord. Og også de raske med sexproblemer må ud af busken!

En forklaring er måske, at et godt sexliv hører med til vores forestilling om et succesfuldt liv. Eller omvendt: at et fraværende eller ikke fungerende sexliv opfattes som taberagtigt?

FACEBOOKBliv ven med Politiken