Annonce
Annonce
Annonce
Brevkasse 17. apr. 2012 KL. 13.40

Klarlund: Spis blåbær for smagens skyld - ikke for helbredets

Der er mange rygter om blåbær som værende helende for det ene og det andet, men hvad skal man tro på?

send

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Brevkasse

Bente Klarlund Pedersen, overlæge på Rigshospitalet, professor ved Københavns Universitet og leder af Danmarks Grundforskningsfonds Center for Inflammation og Metabolisme, der forsker i, hvordan fysisk aktivitet gavner sundheden. Udgangspunktet for brevkassen er, hvordan vi holder raske mennesker raske.

Spørg om sundhed
Politiken, Lørdagsliv,
Rådhuspladsen 37,
1785 København V
Mærke: 'Sundhed'
bente.klarlund @pol.dk

Spørgsmål:

Jeg læste for nylig, at blåbær er gode mod diarre. Er der forskning, der bekræfter det?

Jeg er lidt forbeholden, da man i mange år efter Anden Verdenskrig har hørt, at blåbær gav jagerpiloterne et bedre syn om natten. Senest har jeg læst, at man spredte de oplysninger for at sløre, at man havde opfundet noget, der hjalp piloterne til at se bedre om natten.

Stadig smager blåbær jo dejligt, men har de en helbredende virkning?

Svar:

Det er muligt, at blåbær kan anskues som et indslag i en sund kost. Og der er sikkert mange, der vil skrive under på, at blåbær har en lægende virkning. Det er også rigtigt, at blåbær i folkemunde siges at være godt for synet og godt mod diarre.

Når det gælder videnskabelig dokumentation for en forebyggende eller terapeutisk effekt af blåbær, er der imidlertid langt igen. Blåbær indeholder C-vitamin, karotin, jern og magnesium. Blåbær er også rige på antioxidanter og anthocyaniner.

Når man udtrækker disse bioaktive stoffer fra bærrene, finder man, at blåbær har antiinflammatoriske effekter, i hvert fald når man undersøger stofferne i reagensglas.

LÆS BREVKASSE Klarlunds brevkasse: Kan man få for mange gulerødder?

Kronisk inflammation (betændelsestilstand) ledsager en række sygdomme, f.eks. hjerte-kar-sygdomme, demens og type 2-diabetes. Inflammation kan forårsage insulinresistens, og i et af de få kontrollerede undersøgelser, der er udført med blåbær på mennesker, fandt man, at blåbærekstrakt øgede insulinfølsomheden hos mennesker i risiko for at udvikle type 2-diabetes. Men ud over dette kvalitetsstudie er der få undersøgelser af blåbærs effekt på mennesker.

I dyreforsøg har man vist effekt af blåbær eller blåbærekstrakt på den kognitive funktion. Andre dyreforsøg viser, at blåbær har en helende effekt på synsskader. Forsøg med mus tyder på, at blåbær måske kan forbedre tarmens flora. Man kan imidlertid ikke uden videre overføre resultaterne fra dyr til mennesker.

Når det gælder spørgsmålet om blåbærs helbredende effekter for mennesker, så blæser svaret altså i vinden. Selv vil jeg spise alle de blåbær, jeg kan komme i nærheden af. Ikke for min helse, men for den gode smag og bærrenes smukke blåsorte farve.

FACEBOOKBliv ven med Politiken